Christian Larsen
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Christian Larsen bliver rekrutteringschef i Vejle

 
Christian Larsen stopper i Vendsyssel FF og skal i stedet til Vejle Boldklub.

    • Christian Larsen
    • Nanna Møller Karlsen
      27. marts 2025 - Klokken 10:21
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    27. marts 2025 - Klokken 10:21

Christian Larsen var chef i Brøndby Masterclass, inden han forlod Vestegnen til fordel for Vendsyssel FF, hvor han skulle være sportsdirektør. Men til sommer stopper han i det nordjyske - han bliver dog i det jyske.

41-årige Larsen skal nemlig fra sommer være rekrutteringschef i Vejle Boldklub.

- ⁠Det er ingen hemmelighed, at det har været en stor prioritet hos mig fra min tiltrædelse at kigge forholdene omkring vores forudsætninger for at hente spillere grundigt igennem. Jeg tror på, at en vigtig forudsætning for at kunne rekruttere klogt er at kvalificere beslutningsprocessen bag ved at tilføje de rigtige kompetencer på de rigtige steder i organisationen for derved at understøtte det gode og grundige arbejde, der i forvejen foregår her. Det er årsagen til, at det glæder mig at kunne byde Christian Larsen velkommen på holdet i den nyoprettede stilling som rekrutteringschef, siger VB-sportsdirektør Mikkel Hemmersam til klubbens hjemmeside.

- Christian Larsen har et stort og indgående kendskab til markedet i vores region og har alle de rigtige personlige og faglige kvalifikationer til at styrke den sportslige organisation i Vejle Boldklub og løfte rekrutteringen som et selvstændigt parameter i det daglige arbejde. Christian Larsen har et godt omdømme i Fodbolddanmark, var en eftertragtet kandidat til stillingen, og jeg mener, at det er lidt af et scoop, at han har valgt vores projekt her i Vejle Boldklub til over andre gode muligheder i ind- og udland.

Christian Larsen tiltræder i sit nye job og i sin nye klub den 1. juli 2025.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Biffan
  • Biffan   27. marts 2025   

  • Kæmpe gave for Vejle.

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      27. marts 2025   

  • Han må være gået helt kold på Vendsyssel-projektet.




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder