Foto: Simon Kammer ©
Cooper roser Canut: Han satte standarden
Raphael Canut fik muligheden for at vise sig frem i udebanekampen mod Sønderjyske søndag aften. Denne gang var det med endnu større mulighed for at vise sit værd, da han kom ind allerede i pausen, hvor Jordi Vanlerberghe udgik.
Canut fyldte sytten år i marts, men den unge centerback spillede en særdeles moden kamp. Det noterede cheftræner Steve Cooper sig også.
- Raphael Canut var eminent i dag. Han var vores bedste spiller i anden halvleg. I løbet af anden halvleg sagde jeg: Hvordan kan en syttenårig spille som en voksen, når han er en knægt?
Raphael Canut, med de brasilianske rødder, er en stor spiller - yderst atletisk hvor han både er høj og hurtig. Derfor vandt han også en masse dueller i kampen, og Sønderjyske-spillerne slog sig på ham, hvor det netop var et punkt resten af Brøndby-holdet blev slået på.
- Han tog alle de rigtige beslutninger, han vandt alle sine dueller. Så mange af vores spillere endte på jorden i duellerne - det gjorde modstanderne også mod Canut.
Derudover er han også rolig med bold og tog gode beslutninger. Han havde også en god hovedstødsmulighed mod slutningen af kampen.
- Rapha var fattet på bolden, han fightede kampen igennem, helt til enden. Han skal være stolt af sig selv. Han satte standarden i anden halvleg, sagde Cooper efter kampen, hvor han også bemærkede at Canut shinede i fraværet af niveau fra sine ældre holdkammerater.
- Det var en bonus i dag, at Rapha Canut kom på banen. Men det fortæller også, hvordan alle andre spillere præsterede (at han skulle sætte barren), afsluttede cheftræneren om forsvarstalentet.
Ben Godfrey gik tidligt ud i kampen, og det kan da være, at der er plads til Raphael Canut på fredag, hvis englænderen ikke bliver klar. Opgøret spilles på Brøndby Stadion kl. 19:00.

Deltag i diskussionen
Kristianbs 24 dage siden
ChristianEriksen 23 dage siden
Joblar 23 dage siden
---
Kepgar 23 dage siden
Agger er en legende, men jeg tro at ham her bliver bedre. Kan han holde sig skadesfri så spiller han i primer League om 5-6 år, hvis ikke før.