Daniel Wass
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Daniel Wass: Det er spændende at arbejde med de unge i Masterclass

 
Daniel Wass er lige nu en nøglespiller på Brøndbyholdet, men med et år tilbage af kontrakten er snakken om fremtiden også begyndt at blive vendt. I offentliggørelsen af den nye kontrakt blev der beskrevet, at Wass ville få en rolle i klubben, når støvlerne blev lagt på hylden, og det er disse spekulationer, som hovedpersonen blev forholdt ved gårsdagens pressedag ude i Brøndby.

    • Daniel Wass
    • Patrick Jensen
      4. april 2025 - Klokken 14:47
  • Patrick Jensen
  • Patrick Jensen
    4. april 2025 - Klokken 14:47

Daniel Wass skal i øjeblikket forholde sig til meget. På banen har resultaterne været svingende for Brøndby IF, men med en sejr over FC. Midtjylland i søndags blæser der nu mere positive vinde over Vestegnen. Det var dog ikke så meget Brøndbys nuværende situation i Superligaen, som havde de fremmødte journalisters interesse, da der torsdag formiddag var pressedag ude i Brøndby. Der blev nemlig i Wass seneste kontraktforlængelse meldt ud, at han, når støvlerne er blevet lagt på hylden vil få en rolle i Brøndby IF, og disse spekulationer er nu begyndt at blive vendt med hovedpersonen. Wass selv fortalte at arbejdet med Masterclassdrengene er spændende. 

- Jeg er i gang med at tage min træneruddannelse, og jeg synes det er spændende at arbejde med de unge. Man har selv gået på gangene derovre (Masterclass), og kunne give noget fra sig er vigtigt. Jeg har altid sagt, at jeg gerne vil give så meget af mig selv som muligt, og hvis jeg kan give noget til de unge drenge over i Masterclass, så vil jeg rigtig gerne det. Jeg synes, det har været utrolig spændende, og noget jeg også gerne vil fortsætte med. 

- Jeg har snuset lidt til det hele, og jeg synes, at Masterclass er spændende. Det er et fedt miljø derovre, og det er nogle fede drenge at træne. Så det, at kunne give noget af sig selv, og drengene kan lytte til det, det synes jeg er fedt. 

Daniel Wass blev herefter direkte spurgt ind til, om fremtiden efter fodbolden allerede var på plads, og til det svarede Brøndbys midtbanemand: 

- Det er for langt fremme for mig, og jeg vil hellere sige, jeg tager sgu en dag ad gangen. Det er sådan, jeg lever, og det er sådan, jeg altid har levet. Lige nu har jeg kontrakt et år frem, og så forholder jeg mig til det. Vi har haft nogle snakke omkring, hvad der skal ske efter, men det ligger heldigvis i fremtiden. 

3point.dk spurgte også Wass indtil, hvordan han ser på sit eget comeback i Brøndbytrøjen, og hvordan man tackler presset efter at være vendt hjem.

- Jeg synes da selv, at det har været en god historie og det var også vigtigt for mig. Men jeg ved også godt, at når man kommer hjem fra udlandet, så er der et helt andet pres og nogle helt andre kriterier, der bliver gået efter, og man skal helst toppe hver weekend og ellers er der kritik på vej. Men sådan er det jo, og det kan jeg også leve med og har levet med, og det har jeg det fint med. Lige nu nyder jeg at spille fodbold og synes selv, at jeg har niveau til det, selvom andre måske ikke synes det. Men det synes jeg selv. 

Næste kamp for Daniel Wass og co. er på mandag, når AGF kommer på besøg på Brøndby Stadion. 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      4. april 2025   

  • Der bør være en ledig plads på U19 efter sæsonen.

  • Betalende bruger
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      4. april 2025   

  • Synes Wass skal fokusere på sine kampe for Brøndby og det han får løn for

    Træner uddannelse midt i en meget vigtig afsluttende sæson, er for mig helt helt skævt, for har var en af vores vigtige spillere, måske derfor at vi har set Wass der ikke har leveret godt nok i denne sæson

    Det er og bør være en tur på bænken, såfremt ikke alt fokus er på vores afsluttende program og det påvirker hans spil og fokus.

    Virker som at Wass allerede er gået på pension, det er meget skidt midt i en vigtig periode for BIF. Fokus skal og BØR være 100 % slutspillet og pokal kampene. Så må han have fokus på hans træner karriere når han har tjent sin værnepligt som aktiv spiller.
    4 enige · 2 god kommentar




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder