Boozt fællesskabet
Foto: Brøndby IF ©
NYHED

Farvel til trøjen – goddag til tribunen: Boozt bliver navnesponsor for Østtribunen

 
Boozt skifter fra trøjesponsor til navnesponsor for Brøndbys østtribune, som fra januar 2026 får navnet Boozt Tribunen. Samarbejdet mellem klub og virksomhed fortsætter dermed i en ny form, med fokus på fanoplevelser og fælles initiativer.

    • Boozt fællesskabet
    • Kasper Pedersbæk
      8. april 2025 - Klokken 11:13
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    8. april 2025 - Klokken 11:13

Efter flere år som trøjesponsor skifter Boozt nu fokus i sit partnerskab med Brøndby IF. Fra januar 2026 bliver den skandinaviske e-handelsvirksomhed ny navnesponsor for den østlige tribune på Brøndby Stadion, som dermed skifter navn til Boozt Tribunen.

Det betyder samtidig, at Boozt-logoet forsvinder fra spillertrøjerne, hvor det har været fast inventar siden 2020. Boozt har dog været partner i klubben siden 2018, og den nye aftale markerer ikke en afslutning – men en ny fase i samarbejdet.

– Brøndby IF har en helt særlig plads hos Boozt, og vi er glade for at forlænge vores lange engagement med klubben. Vi har været med i tykt og tyndt og ser frem til at fortsætte det stærke samarbejde med klubben, spillerne og de passionerede fans, siger Boozt-CEO Hermann Haraldsson i en udtalelse.

Boozt vil fortsat stå for salg af Brøndbys spillertrøjer og merchandise via Boozt.com, og i de kommende måneder planlægges flere fælles initiativer og aktiveringer, der skal styrke partnerskabet og fanoplevelsen.

Hos Brøndby IF er der også glæde over det forlængede samarbejde.

– Vi er stolte af, at Boozt vælger at løfte partnerskabet fra trøjen til tribunen. At blive sponsor for vores østtribune er et stærkt signal om tillid til det projekt, vi er i gang med – både sportsligt og kommercielt, udtaler adm. direktør Ole Palmå.

Den nuværende GSV-tribune har tidligere huset flere store sponsornavne, og med Boozts indtog bliver den gule mur mod øst endnu en gang centrum for et markant samarbejde mellem klub og erhvervsliv.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Betalende bruger
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      8. april 2025   

  • Ja Palmø så mangler I lige at få landet et hoved sponsorat, og ikke de lappe løsninger I altid kommer med. Ligesom Danske spil har trukket sig fra en aftale der oprindelig løb frem til
    30. juni 2026, men nu udløber allerede den 30. juni 2025.

    Nu har I alle muligheder for at lande en hovedsponsor til Danmarks mest eksponeret klub i hvert fald i Danmark, desværre mangler vi efter mange års europæisk tørke også blive bedre eksponeret der.

    Men lander man et hoved sponsorat, så er det først og fremmest den store omtale en dansk klub får i DK, det europæiske eventyr er bare en ekstra plus får et kommende firma der signer. Det virker absurd vi ikke har kunne høste bedre kroner på hoved sponsoratet end hidtil.
    3 enige · 2 god kommentar
     
    • @GARFIELD,

      Absurd? Det er da en direkte konsekvens af diverse tumultentusiaster og deres gale handlinger.
      1 enig

    Se 13 flere kommentarer

  • Kenneth
  • Kenneth
    Betalende bruger
      8. april 2025   

  • Der kommer nok til at ske en del mere.
    NTG Nordic har også kontrakt udløb til sommer, så der er chance for at sælge en hel ren trøje til en ny hovedsponsor.

    Men hvad gør GSV nu ?
    Bravida Danmark A/S som har været sponsor i over 20 år er også forsvundet fra EURO Partner oversigten, men til gengæld er der kommet en ny ind som Officialpartner (som jeg ikke har set en nyhed med) Det er B&O Drewsens

    Brancher hvor vi mangler en stor sponsor fra, er Tele, Forsikring, trælast og hotelkæde.
    Det er måske i den retning man skal kigge efter en ny hovedsponsor.

    Det bliver i hvert fald spændende at følge.
    1 enig

  • Betalende bruger
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      10. april 2025   

  • Her er den nye trøje sponsor:

    OPENDO

---




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder