Foto: Simon Kammer ©
NYHED

Firemålsskytten Ekstrand og U/17 vandt i solen

 
Syv scoringer, solskin og en sejr til Brøndbys U/17. Det var en underholdende kamp, hvor sejren også unødigt kom i fare.

    • Adam Emil Mossin
      23. maj 2026 - Klokken 20:48
  • Adam Emil Mossin
  • Adam Emil Mossin
    23. maj 2026 - Klokken 20:48

Lørdag eftermiddag tog Brøndbys U/17-hold for sidste gang i denne sæson i mod gæster på 1964 Park.

De besøgende var FC Midtjylland, og det skulle vise sig at blive en fin kamp på årets varmeste dag med syv scoringer til følge.

Mikkel Randeris havde valgt følgende startellever til opgøret:

Elias Medina
Julius Sonnenborg - Tristan Freiesleben - Hector Marley - Elias Larsen
Tahir Cevher - Michael Granberg - Jonas Gretlund
Isak Vogt Mathiesen - Tobias Ekstrand - Christian Nielsen

Simon Kammer © All rights reserved

Der skulle gå ti minutter før kampen rigtig satte sig. I kampens indledning blev kontrastød afløst af kontrastød, men mod målet i den anden ende af banen.

I solskinnet var den fysiske del vigtig at håndtere. Der var indlagt vandpauser i begge halvlege, og spilleren var også meget trætte, da de forlod banen ved slutfløjt.

Brøndby håndterede det fysiske klart bedst. Ja, faktisk var det netop duelstyrken, der gav hjemmeholdet overhånden i kampen. Isak Vogt Mathiesen markerede sig i første halvleg med særligt hårdt arbejde. Men helt overordnet var hele holdet godt med. Andre der kan nævnes i den disciplin er Michael Granberg, Julius Sonnenborg og Tobias Ekstrand. Mere om sidstnævnte senere.

Tahir Cevher var en hovedperson i hele kampen i Brøndbys offensiv. Som playmaker på midten og tit i 10’er-positionen var han Brøndbys kreative kraft. Stor kamp af Cevher idag. Hvis ikke, der var en angriber, der tog overskrifterne var han man of the match.

Første scoring kom pludseligt. Fra venstresiden kom Brøndby til indlæg, hvor Ekstrand, snu som en ræv, kom forrest på en ellers svær bold og scorede til 1-0.

Det giver en kæmpe fordel i de blå/gules spil, at Ekstrand er klar til at modtage bolden højt hele tiden. Og så er han stærk nok til at holde sin direkte modstander væk.

Christian Nielsen havde en rigtig stærk anden halvleg, men han var mindre synlig i første. Han skaffede dog et straffespark. Målmanden og ham duellerer om en høj bold, der når ind over feltkanten. Målmanden kommer sidst, og Nielsen trækker sig ikke. Spillerne klasker sammen, og der dømmes straffespark. Målmanden fik gult kort.

I samme ombæring blev der kaldt vandpause. Hurtigste mand tilbage på banen var Ekstrand, der glædede sig med bolden, til at sparke straffespark.

Han læste målmanden ville kaste sig, så lige midt i målet var frit. 2-0 - to af Tobias Ekstrand.

FC Midtjylland kom sjældent til chancer i første halvleg, men dog et par gange over deres højreside. Deres indlæg manglede bare kvalitet hver gang, og Brøndbys forsvar kunne let afvise.

3-0 skulle det også blive i første halvleg. Tahir Cevher serverer flot for sin angriber i feltet, der heller ikke skuffer denne gang. Hattrick i første halvleg af Ekstrand. Brøndby var meget overlegne i kampens første halvdel.

Men målsulten var ikke stillet. Et mere tilfældigt mål, da Ekstrand sparker på målmanden, der via stolpen, får bukseret bolden i mål. Den takseres til Ekstrand scoring, der tog fire fingre i vejret for hver af sine scoringer i første halvleg.

Simon Kammer © All rights reserved

Selvsikkerhed blev til hovmod
FC Midtjylland havde ikke noget at tabe og bed fra sig fra start i anden halvleg. Flere afslutninger, og angrebene blev skabt flere steder fra på banen. Det var helt tydeligt at hjemmeholdet sjuskede oven på den store føring.

Mikkel Randeris reagerede rimelig hurtigt på kampbilledet. Ekstrand fik lov at holde fri inden U/17-EM og Granberg gled også ud. Caleb Sweeney og Philip Dewachter kom ind.

Det hjalp på Brøndbys engagement. Men udeholdet var bedst fortsat. Dynamikken i kampen ændrede sig specielt, da gæsterne reducerede første gang. Tristan Kweku Freiesleben fejlede en clearing. Friløberen resultererede i et skud på stolpen, men returen faldt til endnu en FCM-spiller, der let kunne sparke bolden ind til 4-1.

Dewachter ville også vise sig frem som målscorende angriber. Christian Nielsen kom til indlæg og Dewachter steg fint til vejrs og pandede bolden i mål. Offside blev der dømt, men den var svær at se fra tilskuerpladserne i hvert fald.

Komfortabiliten, som føringen gav, var desværre at spotte det meste af halvlegen og FCM blev tændt af deres scoringer. Fra højresiden kom gæsterne igennem og Karl Bach Bak Nielsen stod meget fri i feltet. Det eksekverede han på. 4-2 og comebacket var i live.

Simon Kammer © All rights reserved

Nok som Brøndby havde overstået det værste tryk, og holdet havde indset, at sejren var i fare, kom den det igen. Sent i kampen reducerede gæsterne til 4-3, da Hector Marley, der ellers stod godt i forsvaret, overså en mand i feltet, der kunne score.

Med vandpauser og mange mål var der også en god rum tillægstid, der var med til at øge stemningen og spændingen på 1964 Park. Spillere og de fans, der var mødt op, var alle kørt et niveau eller to op.

Men! Brøndby-holdet overstod faren og 4-0-føringen var, som den burde, være nok til sejren.

Med sejren er holdet kravlet op på femtepladsen i U/17-ligaen. Der er ét enkelt point op til tredje- og fjerdepladsen, og Brøndby har én og to kampe i hånden på de to mandskaber over sig.

U/17 har tre opgaver tilbage i sæsonen. Tre udekampe - den første er mod Horsens på lørdag kl. 13:00.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Han er så uhyggelig brandvarm Ekstrand… leverer jo elite tal på mål / pr 90. Bliver spændende at følge hans udvikling på sigt.
    4 enige · 3 god kommentar
     
    • Betalende bruger
        17 dage siden   

    • @kasperpedersbaek Er han så stort et talent, at han kan være tabt for Brøndby inden han når 1. holdet?

    Se 2 flere kommentarer




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder