Foto: Simon Kammer ©
NYHED

Frederik Birk: Én fase havde jeg ikke forventet

 
Frederik Birk havde ikke forventet, at Brøndby IF ville miste grebet om kampen mod HB. Det endte 1-1 torsdag aften på Færøerne.

    • Nanna Møller Karlsen
      24. juli 2025 - Klokken 23:40
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    24. juli 2025 - Klokken 23:40

Brøndby IF kom planmæssigt foran i kampen på Færøerne mod HB, men endte med at indkassere en sen udligning - og dermed endte det i blå/gul skuffelse. Langt hen ad vejen forløb kampen ellers som forventet for cheftræner Frederik Birk.

- Det blev på mange måder det kampbillede, vi havde forventet. Ros til HB Tórshavn i dag. De kom med det, vi havde forventet i form af fysik, power, de løb meter og tog lidt flere standardsituationer end jeg måske havde forventet. Jeg havde også forventet, at vi i store dele af kampen ville stå og skulle angribe en lav blok, hvor jeg synes vi var for passive i vores gennembrudsspil i første halvleg, men vi havde alligevel et par gode afslutningsmuligheder i første halvleg, lød det fra Birk på pressemødet efter kampen.

Der var dog noget, som overraskede Birk. Det var Brøndbys reaktion efter scoringen, hvor de blå/gule mistede grebet om kampen.

- Men det er i starten af anden halvleg, at vi egentlig skal gøre tingene færdige. Vi har en kæmpe chance til Villadsen og en kæmpe chance til Bundgaard, som kunne have gjort forskellen. Så fik vi scoret et flot mål, men derfra, og det er det der skuffer mig mest, der mistede vi grebet. Det er måske den eneste fase i spillet i kampen i dag, som jeg ikke havde forventet. Vi mistede grebet og Tórshavn var i teten i 20-25 minutter. Inden de fik scoret, tog vi fat igen, men dén del havde jeg ikke forventet.

- Havde Villadsen og Bundgaard scoret på deres chancer, som må kategoriseres som hundrede procents chancer, så havde vi siddet med tre kasser nu, så der manglede lidt skarphed der.

- Vi blev bagtunge

- Men i den fase, hvor vi mistede grebet, er der også ting i spillet, som jeg ikke er tilfreds med. Vi havde en tendens til at spille enormt meget baglæns, og vi evnede ikke at komme ud af et pres, som var sendt afsted med intensitet fra vores modstander, men vi kunne ikke komme ud af det, og så endte vi med at blive enormt bagtunge i vores spil. Derfor fik vi ikke taget brodden af det.

- Det var ikke fordi de ændrede noget nævneværdigt, men det er klart, at den energi og fysik de bragte, samt den løbemæssige kapacitet og intensitet, gjorde at de kom med igen. Men jeg synes i højere grad at det var bestemt af at vores omgang med bolden og vores positioner i at punktere presset ikke var stærkt nok.

Forventer samme kampbillede i Brøndby

Selvom Brøndby-spillerne formentlig er skuffede over 1-1 i aften, så er intet overstået endnu. Om en uge spilles der returkamp på Brøndby Stadion. Her forventer Frederik Birk dog et lignende kampbillede.

- Jeg forventer ikke at det spillemæssigt bliver så stor en forskel, men underlaget bliver alt andet lige en forskel. Da vi trænede her i går, havde jeg en fornemmelse af, at vi kunne få masser af fart i spillet, men ind i mellem synes jeg det så ud til at det gik lige hurtigt nok derinde. Der manglede lige den sidste timing. Men ellers regner jeg med at kampbilledet bliver ensartet.

- Jeg havde tænkt lidt over, om Tórshavn var gået i en 5-4-1 i dag, men de forsvarede sig med seks i bagkæden i mange situationer. Med de fire i bagkæden og så deres to kanter, der gik med ned og gjorde det kompakt. Jeg forventer et lignende billede, når vi skal spille i Brøndby. 

Inden det gælder returkampen mod HB, skal Brøndby i weekenden møde FC Nordsjælland i Farum. Det er på søndag.

Brøndby IF i Europa præsenteres i samarbejde med Betano





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Chuck
  • Chuck   24. juli 2025   

  • bla bla bla bla
    5 enige · 3 god kommentar

  • Pirmin
  • Pirmin
    Betalende bruger
      24. juli 2025   

  • “ ind i mellem synes jeg det så ud til at det gik lige hurtigt nok derinde”.
    A hva??
    Njaeh, vi spillede vel ikke ligefrem for hurtigt..
    3 enige · 1 god kommentar

  • Joblar
  • Joblar   24. juli 2025   

  • Birk nu må du simpelhen få løst det problem vi alle har kunne se i langt over et år - vi bliver passive, spiller baglæns og til siden og overlader alt initiativ til modstanderen, sig mig hvad laver I til træning, der må være nogle aftaler og principper der slet ikke bliver overholdt. eller hvad sker der ? Og så må du gerne begynde at reagere noget hurtigere fra bænken det er som med JS man ved præcis hvilket minuttal indskiftningerne kommer i, det samme hver gang, kom nu lidt.
    8 enige · 4 god kommentar

---

  • Jeg er ikke sikker på Birk er træner i Brøndby, hvis vi taber torsdag med tanke på at Uwe Røsler er ledig på markedet.
     
    • @Sorteslyngel et sådant skifte på trænerposten vil vel bekræfte alle bekymringer om manglende sportslig retning i BIF?
      3 enige · 1 god kommentar

    Se 3 flere kommentarer
     
    • OSLBIF
    • OSLBIF   25. juli 2025   

    • @Sorteslyngel tror du på, at Uwe ville blive ansat i Brøndby ?
      2 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer
     
    • @Sorteslyngel nej tak han skal aldrig nogensinde til Brøndby , hvor meget er det lige at han har udviklet GF ?

  • Og jeg havde ikke forventet at en begavet fodbold akademiker og analytiker som Birk ville komme med den udtalelse efter et kampbillede som vi jo har set et hav af gange i suppen. Det ryster mig sgu lidt at han ikke havde set det komme.
    10 enige · 7 god kommentar

  • LJS
  • LJS
    Betalende bruger
    Top debattør
      25. juli 2025   

  • Bliver det ikke lidt for analytisk og taktisk for overvældende.
    Nogengange skal man bare ud over sletterne og slippe tøjlerne.
    Men ok, vi skal nok klare den på hjemmebane.
    3 enige · 1 god kommentar

---

  • Betalende bruger
      25. juli 2025   

  • Præstationen i går er dumpet og uagtet at vi højst sandsynligt vinder og går videre til 3 runde på torsdag, er det bare ikke godt nok mod et hold af denne kvalitet.
    Det bør give 2 sejre og klub kofficient point kontoen, som vi hungrer så meget efter.
    Det lignede ikke, at et af klubbens mål i denne sæson er at kvalificere sig til ligaspillet i Conference Leage.

    3 enige · 1 god kommentar
     
    • @AB76 husk klubkofficient ikke afgøres af kampe i kval, men om man går videre eller ej.
      Det er landekoifficienten der afgøres af sejre/uafgjort/nederlag

    Se 2 flere kommentarer
     
    • OSLBIF
    • OSLBIF   26. juli 2025   

    • @AB76 jeg er mest skuffet over de mistede koefficient point. Meget ærgerligt
      1 enig

  • Hvis bare den sportslige ledelse havde fået fat i AZ tilbage i folden, så var det her ikke sket!! Se bare på den optimisme fight direkte eller med andre ord “aktion aktion aktion”… og det smerter mig han er coach i min hjemby nu….
    Det bliver ikk bedre i Brøndby og det må vi bare vænne os til…. M.m der hentes kvalitet med kvalitet på!! Seriøst venner 1-1 mod et hold fra Færøerne ….
    2 enige · 1 god kommentar
     
    • @Anders77 Kunne ikke være mere enig.
     
    • Brøndby85
    • Brøndby85
      Betalende bruger
        25. juli 2025   

    • @Anders77 - intet er som i gamle dage.
      1 enig · 1 god kommentar
     
    • @Anders77 du er med på, at Zorniger heller aldrig knækkede Europa-koden ikke? Vi røg ud på røv og albuer efter første kamp mod hhv Panathinaikos det ene år og Genk det andet, da de vandt med 3 mål i første kamp. Ligeledes tabte han også til finske VPS på udebane, selvom vi gik videre samlet, og han tabte også hjemme til Hibernian, hvor vi kun akkurat går videre på straffespark.

      Zorniger havde én god Europakamp, det var Hertha hjemme. Og den kamp gav os ikke et gruppespil. Resten var stort set røv og nøgler og segunda hold.
      2 enige · 2 god kommentar

  • Birk forventer samme kampbillede i returen, det håber jeg godt nok ikke. Der skulle gerne være et helt andet kampbillede, de forreste skal ikke stå afventende alt for ofte, de centrale CB skal skubbe skal gå ind i duellerne og ikke være så passive og afventende, derudover skal de ikke gå efter den samme mand, så der er helt åbent.

    Underlaget burde på ingen måde være en undskyldning, Brøndby har masser af tekniske dygtige spillere, så det burde være nemt for dem at præstere på det hurtigere underlag. Træn noget mere på kunstgræs hjemme, hvis det er så svært, en enkelt træningsdag giver ikke det store dagen før en kamp.

    Der skal meget mere tempo på og drop nu den 3. CB i en kamp, hvor man forventer at modstanderen står dybt i 70% af kampen. Drop de dårlige undskyldninger, det var langt under niveau.
    1 enig
     
    • @olemartin.dk det kan jo også være en variant at smide den tredje CB op i angrebet. Som Viborg og senere snobberne gjorde med stor succes med Michael Graugaard.

---

  • Kunne godt se ud som om at 3-4-3 har lidt sværere ved at bryde igennem mod sådan et lavt-stående hold. Synes i hvert fald ikke det klæder os når Vanlerberghe skal være så meget på bolden i vores venstreside helt oppe på den sidste tredjedel. Kunne savne at vores kanter var mere overlegen i 1 mod 1 situationer mod en modstander af denne kaliber. Lignede kun at det var Nartey der holdte legestue. Føles lidt som 2 skridt tilbage efter den flotte sæsonstart..
    1 enig · 1 god kommentar

  • Det kan godt være vi skal forsøge Troels Bech's 7 9 13 opstilling.

  • Det er sgu skræmmende at vi har en træner som mener at hvis Villadsen og Bundgaard havde scoret på deres chancer så havde vi lavet 3 mål. For det første var der ca 1 min imellem de to chancer så der ville jo ikke engang være jublet færdig første gang før chance to kom , og for det andet hvorfor skulle kampbilledet ikke have været det samme efterfølgende hvis vi havde scoret 7 min før vi faktisk gjorde ? Og for det 3. så mangler Bischoff et los i r…. og at få at vide at der skal leveres 100% i Brøndby også og ikke kun på U21 landsholdet der er alt alt for mange sjuskefejl , han burde lære noget af Nartey.
    3 enige · 1 god kommentar

---

  • Rasmus Stephansen
  • Rasmus Stephansen
    Betalende bruger
    Top debattør
    Top kommentator
    Top gode
      25. juli 2025   

  • Ikke en fase som Birk havde forventet.

    Det er tid til en voksen samtale med anførergruppen hvor det gøres ganske klart ,hvis de endnu ikke har forstået det, hvor Birk gør det krystal klart hvad han forventer og ikke mindst forlanger af dem på banen når de vælges till start 11éren. Der skal bankes i bordet, det er dyrt betalte, erfarne voksne mennesker

    Birk skal træde i karakter og vise dem hvem der er bossen - hvis de ikke som gruppe formår at løse opgaven må vi finde nogen som kan - slut prut
    2 enige
     
    • @Rasmus Stephansen og måske nogle ovenfra som banker i bordet overfor Birk og fortæller ham hvad det handler om.
      2 enige
     
    • LJS
    • LJS
      Betalende bruger
      Top debattør
        25. juli 2025   

    • @Rasmus Stephansen
      Er det grundliggende et spørgsmål om respekt.
      Når man går fra at være assistenttræner, til at være cheftræner, så er andres opfattelse af dig, måske lidt fastlåste.
      Nu har vi Birk som vi, efter min mening, skal give en fair chance.
      Men, måske havde en træner udefra, som kunne ruske op i nogle fasttømrede mønstre, have været mere fordelagtigt.
     
    • @Rasmus Stephansen Uden at der skal gå Birk bashing i den, så må vi jo bare sige at holdet ikke så meget som i to kampe i træk under Birk har formået at levere en konsistent, moden indsats hvor det har været tydeligt for menigmand at se hvad det er han gerne vil have holdet til at gøre på banen. Jeg tror det er meget tydeligt i Birks hoved hvad han vil. Men indtil nu er han ikke lykkedes med at få det gennemført i praksis i to kampe i træk. Så det er fristende at konkludere at der er et disconnect mellem ham og spillerne. Vi kigger med stor sandsynlighed ind i en sæson, hvor vi stadig ikke kan stole nogenlunde på det output der kommer fra spillerne. De performer som vinden blæser og der er reelt ikke noget bundniveau. Spørgsmålet er hvor længe GFH accepterer det, for den virkelighed giver nul trofæer og gruppespil.
      2 enige

    Se 6 flere kommentarer

  • Joblar
  • Joblar   25. juli 2025   

  • Der mangler simpelthen en bund i det her hold, det er i øst og vest ikke bare fra kamp til kamp men også i kampene, før det bliver løst så glem alt om gruppespil, trofæer osv. det her hold er ikke i stand til at performe kontinuerligt, at de ting ikke er blevet løst eller at man udefra ikke kan se fremskridt er jo utroligt, altså hvad foregår der til træning ???
    1 enig
     
    • @Joblar jeg hælder også til at vores spillermateriale bare ikke er godt nok til at levere på det niveau vi fans forventer af et BIF hold. Vi holder jo konstant spillerne op imod vores historie - fra dengang vi havde bærende landsholdsspillere i deres bedste alder. Og fra dengang vi havde trænere som Morten Olsen og Ebbe S, som aldrig nogensinde vil tage ordet pragmatisk i deres mund. De var faste i kødet og alle vidste hvad de ville. Fast forward til i dag, hvor vi har en begavet, men primært teoretisk funderet cheftræner, som naturligt nok famler lidt efter sit trænermæssige fodfæste OG en trup renset for spillere (udover gammelfar Wass som i øvrigt INTET viste i går) som rent faktisk kan og har niveau til at vise vejen for de yngre, både i suppen og internationalt. Så er det jo egentlig ikke så mærkeligt at vi ikke er et bedre sted. Det farlige på sigt er bare, at vores ejere ikke opnår afkast og derfor kan efterlade klubben i økonomisk ruin, hvis dette ingenmandsland scenarie fortsætter meget længere.
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 3 flere kommentarer

  • Rebæk
  • Rebæk   25. juli 2025   

  • Frederik Birk udtaler bagefter kampen til færøsk radio, at Brøndby havde vundet den kamp, hvis de havde spillet den om, og at HB absolut ikke var tættere på en sejr end Brøndby - med henvisning til at Brøndby skulle have scoret på sine store chancer (som om HB ikke også havde chancer i anden halvleg).

    Det er ikke alene pisse arrogant og virkelighedsfjernt af Birk. Det udstiller også at den er fuldstændig gal med mentaliteten lige fra trænerstab til spillerne. Pinlig, pinlig analyse af Birk. Det lugter fælt af undskyldninger oven på undskyldninger. Brøndby var altså ikke bedre end HB. Tag nu ansvar!
    4 enige · 1 god kommentar
     
    • @Rebæk fuldstændig enig, så smid nu for helvede de spillere ind under bussen!! De leverer ikke. Alle kan smide et point i Færøerne eller San Marino, men MÅDEN det skete på er det som gør så nas. For vi har jo set det 1000 gange før......der er tilsyneladende ingen læringskurve whatsoever. Hverken blandt spillere og heller ikke i trænerteamet. Vi kommer foran og bum så stopper vi øjeblikkeligt med at spille bold og agerer som skræmte små drenge til deres første stævne. Pinligt.
      2 enige · 1 god kommentar
     
    • Joblar
    • Joblar   25. juli 2025   

    • @Rebæk hvis han har udtalt hvad du skriver er jeg helt og aldeles rystet
      1 enig

    Se 2 flere kommentarer

---

  • preben
  • preben
    Betalende bruger
      25. juli 2025   

  • Til orientering mr.Birk, så.hjælper det ikke at konstatere at der blev brændt to kæmpe chancer
    Men.det kunne måske have hjulpet hvis træneren havde.forlangt hurtigt fremadrettet og 1-2 spil, vores.tempo og boldomgange er serie 5 værdigt og hvis millionærerne på.banen ikke kan forstå det eller.selv sætte det igang wass og vallys, så må træneren sørge for det sker, hvor svært kan det være
    2 enige · 1 god kommentar

  • Luk nu bare røven, same old shit igen og igen
    Hvad vil du finde på efter nedslagtning af FCN Søndag
    1 enig · 1 god kommentar

  • De færreste af os, kan vel være overrasket over, at kampbilledet fra søndagskampen mod Silkeborg ikke gentog sig på Færøerne! Flere efterlyser her i tråden bund i præstationerne og kontinuitet.

    Bund og kontinuitet er sådan lidt udefinerbare størrelser, for hvad fordrer bund og hvad fordrer kontinuitet? Jeg er dog af den opfattelse, at med en udelukkende analytisk tilgang fra kamp til kamp, så overser man måske nogle procenter ift. at få skabt sin egen identitet og opbygget individuel ansvarlighed!

    Flere spillere synes i stigende grad at tage ansvar for deres egne karriereplaner og i mindre grad kollektivet og klubbens udvikling. Det kan jo godt betyde, at man som spiller er fint tilfreds med sine individuelle aktioner ud fra et analytisk perspektiv. Til eksempel, kan man jo godt stirre sig lidt blind på chancer skabt, XG, boldbesiddelse, kilometer løbet i kampen, clearinger, vundne hovedstødsdueller etc. og overse sit eget individuelle ansvar for helheden og kollektivet. Forenklet skrevet, kan Vallys jo godt løbe rundt de sidste 25 min. af kampen i går, og synes, at hans afleveringsprocenter er fine, hans løbede kilometer i pres -og returløb er fine, ligesom han er godt tilfreds med 3. sidste foden på målet til 1-0. Men, Brøndbyholdet har bare brug for, at han kan tage bolden endnu mere til sig, vinde nogle frispark højere oppe på modstanderens banehalvdel og indgyde ro og tro på tingene. Ligeledes kan Alves læse i statistikkerne, at han vinder alle sine hovedstødsdueller og clearer godt, men holdet havde bare brug for, at han fortsat turde stå højere i banen og lave afleveringer, der bryder kæderne.


    Det er ikke fordi kampen i går, som flere også skriver, er en ny tendens vi ser i holdet. Det er tværtimod en meget konsistent tendens, vi har set over de seneste sæsoner. Vi kan ikke afvikle en fodboldkamp med en 1-0 føring, og vi har enormt svært ved at komme i mål med vores spil over 90 min. En enkelt bruger efterspørger her i tråden et møde med anførergruppen - det er jeg meget enig i. Der er et stort behov for øget ansvarsuddelegering. Holdet skal vide, hvem der svinger dirigentstokken og hvordan, når vi skal eksekvere forskellige faser i kampen. Det er jo rigtig fint, at Bischoff, Bundgaard, (Vallys) og til dels Nartey kommer ud fyr og flamme, da den står 0-0 ved pausen med ungdommens opportunisme. Herefter kan det jo så tænkes, at der enten skal trykkes videre på gaspedalen med de unge gutters energi og vision, men det kan jo også tænkes, at der skal spilles primitivt, så vi øger antallet af dødbolde og får taget lidt af uret og frustreret vores modstandere lidt (og taget lidt af uroen fra defensiven, der tydeligvis ikke er komfortable med at spille sig ud af førstepres, når kampen stadig ligger og vipper). Forsvar, midtbane og angreb skal være enige og kunne udføre, hvad end plan vi går med. I går ser det ud til, at de offensive folk vil gå efter 2-0 målet, mens de defensive kæder bliver bagtunge og usikre og vil forsøge at holde 1-0 føringen. Holdet sætter sig mellem to stole. Det er et træneransvar, men også et ansvar de rutinerede kræfter skal tage på sig og gennemtvinge .

    Jeg tror, vores forsvar ønsker en mere pragmatisk og defensiv tilgang til en 1-0 føring, og jeg tror, vores offensiv ønsker at gå efter 2-0 målet. Det skisma, om jeg har ret, skal der rådes bod på. Skal vi gå efter 2-0 målet, så skal forsvaret være villig til at lave fejl i opspillet og fortsat gå efter at bryde kæderne med afleveringer og stå højt i banen. Skal vi være mere pragmatiske og gå efter at holde 0'et, så skal Bischoff, Nartey og Vallys stille sig i holdets tjeneste 100 procent og arbejde meget hårdere og langt mere kynisk i den fase af spillet, end tilfældet er lige nu.

    Jeg tror, Birk skal finde et fastere grab om rattet, end tilfældet er lige nu, for ellers løber spillerne i hver sin retning i lige præcis den fase, hvor vi er kommet foran og må formodes at være det bedste hold. Der er spillere i gruppen, der helt naturligt ønsker ro og langsommelighed ved en 1-0 føring og der er spillere, der ønsker at forbedre deres offensive statistikker ved en 1-0 føring, så de står tydeligere på salgsrampen i transfervinduerne. Jeg er sikker på, de unge drenge, efter gårsdagens kamp, er pisse irriterede over, vi ikke bliver ved med at stå højt i banen og spiller fremad, og jeg er sikker på, de defensive kræfter er pisse irriterede over, at offensiven og ungdommen ikke leverer bedre i det defensive og er så nemme at spille forbi, og slet ikke formår at få et frispark, holde i bolden og få rykket holdet længere frem.

    Brøndby kalder Wass, Vallys, Pentz og Klaiber. I SKAL træde i karakter nu og ikke blot være tilfredse med at lege hyggeonkler for de unge. Der skal helt andre boller på suppen. I fire skal brænde for at spille Brøndby i Europa og i skal gennemtvinge trænerens plan på banen, om så det koster på den sociale konto i omklædningsrummet. I skal gå forrest og udvise en sult og vilje, som alle andre i gruppen kan læne sig ind i og op ad. Alves og Lauritsen må godt blive lidt kede af det og sige nej til kaffeaftaler på Bryggen, bare de fortsætter med at stå højt i banen og lave afleveringer der bryder kæderne, og Bischoff og Nartey behøver ikke føle vi er en stor lykkelig familie hver dag, bare de løber de sure kilometer og sætter sig i holdets tjeneste. Det er fint med venskab og homogenitet i en gruppe, men det skal ikke være på bekostning af udvikling og resultater. I må godt blive uvenner drenge. Sæt i gang.
    4 enige · 5 god kommentar
     
    • Betalende bruger
        25. juli 2025   

    • @andreasgh Fint skriv og hel enig.
     
    • @andreasgh Enig i rigtig meget af det du skriver - syntes dog ikke man decideret kan klantre de unge spillere som gloryhunters, som bare gerne ville pynte på deres stats for at komme videre fra klubben.

      Nartey og Bundgaard har spillet super flot de to første kampe. Birk laver en fejludskiftning med de to midtbanespillere på samme tid og så an man sgu ikke smide sådan et prædikat på de unge spillere, men pege på trænerens fejl dispositioner. Det ødelægger dine andre gode pointer.
      1 god kommentar

    Se 3 flere kommentarer
     
    • Rasmus Stephansen
    • Rasmus Stephansen
      Betalende bruger
      Top debattør
      Top kommentator
      Top gode
        25. juli 2025   

    • @andreasgh Tak for et saglig og argument baseret indlæg.

      Jeg er I tvivl om din påstand om egoismen ift. holdets interesser osv. er vandtæt, men en vinkel som ikke er helt uden relevans.

      Et møde i anførergruppen er helt nødvendig. Den reaktion i går mod en meget svagere modstander efter 1-0 er uacceptabel og anførergruppen bærer et meget stort ansvar og det ansvar skal indskærpes.

      Vallys, viceanføre, er ude med en kritik af indsatsen og at vi selv spillede HB gode - hvorfor pokker tager han så ikke selv et ansvar og søger dybt ned i banen og beder om bolden for at høvle den ud af kommunen og vise de andre at nu skal vi ikke pisse bolden væk med det småspil når vi er i en kritisk perioden hvor vi ikke magter at spille os ud af det første pres, her må han være den vokse viceanfører der påtager sig ansvaret og det skal Brik lade ham og de andre i anførergruppe forstå så det står dem krystal klart.

      Jeg er ikke helt sikker på at Klaiber, Pentz, Vallys og Wass helt har indset
      eller er helt afstemt i deres roller og rollefordelingen, Birk må bogstaveligt talt banke næven i bordet og fortælle hvor skabet står, en gang i mellem må man være et dumt svin - vi taler om et elitært og højt profileret / betalt miljø hvor der ikke bliver leveret af nøglepersonerne
      og så må de evt. indkalde til et spillermøde hvis de vurderer der er et behov for det.

      BIRK BANK I BORDET......!!

    Se 8 flere kommentarer

---

  • Sku ikke godt nok man ikke kan slår en mini nation fra Færøerne selvom det på udebane.
    Synes godt vi kan se vi mangler noget i angrebet. Godt nok score Bundgaard igen. Men hvem skal elles score vores mål. Synes vi har set flere gange når vi kommer foran. Så bliver vi nervøse og stopper med at spille. Det har vi ikke holdet til hvis vi skal vinde. Da kun 1 ting det er at spille offenstivtm

  • Jeg venter med at fælde endelig dom over den samlede præstation, indtil begge kampene er spillet.. Holdene fra de mindre gode nationer er bare blevet bedre på den europæiske scene, og det er vi så omvendt ikke selv blevet.. Men når Alkmaar kan tabe i Finland, Klasvik kunne ekspedere hold som Häcken og Ferencvaros ud samlet og det færøske landshold kun tabte 1-0 mod Danmark på en scoring til sidst, så er det nok bare ikke ligeså let, som det måske var for 10-15 år siden.

    Det er selvfølgelig skuffende ikke at vinde, og lukke et mål ind til slut. Men afgørelsen falder over to kampe, og jeg tror og håber på, at Birk og holdet formår at få os videre.

    Hvis ikke, så vil det i hvert fald være en decideret katastrofe, og så både kan og skal der stilles massive spørgsmålstegn.

    Landekoeficienten vil jeg skide et stykke. Det handler om vores egen klubs fremgang, udelukkende. Så samlet avancement på torsdag - vi er stadig bag jer gutter.
    1 enig




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder