Foto: Teis Markfoged ©
Greve efter nederlag til Brøndby: Det var meget skuffende
Randers måtte søndag se sig slået 0-2 af Brøndby på hjemmebane, og efter kampen var midtbanespiller Mathias Greve åben om skuffelsen:
– Der var ikke rigtig noget der fungerede for os i dag, sagde Greve efter opgøret, og fortsatte:
– Det er ikke det Randers-hold jeg plejer at se, når vi spiller. Det var meget skuffende.
Greve lagde ikke skjul på, at indsatsen fra hjemmeholdet var langt under niveau:
– Jeg synes Brøndby har et rigtig godt hold, men i dag er det bare os, der er dårlige, det må jeg nok indrømme.
Særligt det fysiske udtryk overraskede Randers-spilleren:
– Vi møder et hold, der lige har spillet i torsdags, og jeg synes nærmest det er dem, der ser ud til at være ovenpå fysisk, lød det fra Greve.
Han sammenlignede også oplevelsen med sin tid i Brøndby:
– Jeg ved fra da jeg var i Brøndby, at Randers ikke var et sted, man glædede sig til at skulle hen og spille. I dag var det jo et fantastisk sted for dem at spille.
Trods en god pointmæssig start på sæsonen erkender Greve, at Randers stadig mangler at finde deres identitet:
– Godt nok har vi fået en god pointmæssig start på sæsonen, men vi mangler lidt i øjeblikket. Vi mangler lidt det der Randers-DNA, et hold der er svære at spille imod.

Deltag i diskussionen
RommeTilPhiriOgSå 18. august 2025
Ja Greve, I var dårlige i går. Men kunne det tænkes, at det bl.a. var måden vi afmonterede jer på, der var medvirkende til det? Eller havde I aftalt at være dårlige på forhånd?
Markchr90 18. august 2025
Ingen tvivl om Brøndby var gode i går, men Greve har jo ret. Det er et uafstemt, og et energiforladt RFC vi så i går. De sad der slet ikke i presset, vi havde jo oceaner af tid på bolden. Det er jo ikke så anderledes end når man tager Brøndby-Viborg. Det jo heller ik fordi vi møder et verdensklasse hold, men på dagen der var der bare intet i indsatsen der indikerede vi levede op til vores potentiale.
RommeTilPhiriOgSå 18. august 2025
Jeg synes bare at det er en mærkelig tendens, at man som regel når man har tabt, vælger ikke at anerkende modparten.
Mauer 18. august 2025