Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Hermansen om Pentz: Vi er jo én type

 
Mads Hermansen sammenligner sig selv med Patrick Pentz. Begge er de på vej til EM.

    • Per Bang
      5. juni 2024 - Klokken 10:16
  • Per Bang
  • Per Bang
    5. juni 2024 - Klokken 10:16

Lukas Hradecky, Frederik Rønnow, Marvin Schwäbe, Mads Hermansen og Patrick Pentz. Brøndby IF har i en årrække haft dygtige målmænd. Snart går EM i gang, og begge profiler, der har vogtet Brøndbys mål de sidste to sæsoner, er med. Mads Hermansen for Danmark. Patrick Pentz for Østrig. 

 

Pentz spillede en vital rolle for de blå/gule, der var ét mål fra at vinde det danske mesterskab. Før Brøndbys nederlag i guldkampen mod AGF, mødte 3point.dk’s chefredaktør, Nanna Møller Karlsen, Hermansen til en snak om sæsonen der er gået, efter han forlod Brøndby. Snakken faldt også på hans afløser. En afløser som Møller Karlsen kærligt har kaldt ‘den lille tyggegummignaskende østriger’.

 

Hermansen har siden den engelske sæsonafslutning holdt formen ved lige på Vestegnen. Her har han set hans arvtager på nærmeste hold.

- Jeg synes, at han har gjort det helt fantastisk. Jeg elsker hans karisma og udstråling. Man kan se, at han føler sig tilpas i det.

- Han er jo også en virkelig dygtig målmand. Fantastisk venstre fod. Man kan se, hvor meget han giver til holdet.Han gør det rigtig godt.

 

Højde og fodboldens udvikling

Begge målmænd er gode beviser for, at højden ikke behøver være et bestemmende parameter for en keepers succes i karrieren. Både Hermansen og Pentz er blevet mødt med skepsis grundet deres forholdsvis korte statur. Begge har de gjort den til skamme.

- Der er heldigvis mange eksempler på, at fodbolden udvikler sig i en retning, hvor man ikke skal måle to meter høj. Man kan have nogle andre kompetencer.

- Vi er jo én type, og nogle kan noget andet. Der er ikke en facitliste på, hvad man skal som fodboldspiller eller som fodboldmålmand.

- Så det er jo bare dejligt for os begge to, at vi kan bidrage med det, vi er gode til.

 

Patrick Pentz har i den netop overståede sæson været udlejet til Brøndby fra de nykårede tyske mestre Leverkusen, hvor han stod i skyggen af den tidligere Brøndby-spiller, Lukas Hradecky.

Om han fortsætter i Brøndby, må tiden vise. Først skal Hermansen og Pentz til EM.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.





Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder