Anton Skipper
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Hobro-træner efter Skippers debut: Han bliver bedre og bedre

 
Peter Sørensen kan godt se, at der er noget rust der skal bankes af Anton Skipper efter debuten i Hobro-trøjen, men han er glad for at have lejet stopperen i Brøndby.

    • Anton Skipper
    • Daniel Mads Andresen
      16. februar 2021 - Klokken 15:25
  • Daniel Mads Andresen
  • Daniel Mads Andresen
    16. februar 2021 - Klokken 15:25

Brøndby benyttede vinterpausen til at sende forsvarsreserven Anton Skipper på græs i Hobro IK i 1. division.

Lørdag fik Skipper debut, da han og Hobro gæstede HB Køge og fik 1-1. Anton Skipper startede på banen og fik 90 minutter i sin debut, og selvom Hobro-træner Peter Sørensen godt kunne se noget rust, der skal bankes af Skipper, var han fint tilfreds med indsatsen.

- Ham og Hugo (Andersson, red.) er usammenspillede, de har kun spillet et par halvlege sammen, så det bliver helt sikkert bedre. Jeg synes, det var tilfredsstillende i dag. Han er en god dreng, og han bliver bedre og bedre for hver dag der går, og han vil også blive bedre og bedre i takt med, at han får flere og flere kampe og flere træninger med holdet, sagde Peter Sørensen efter kampen til 3point.dk.

- Jeg synes, han er en all-round god stopper. Han vinder sine nærkampe. Måske savner vi lige de sidste procenter lige nu, man kan se at han vinder sine dueller, men han får måske ikke stanget den langt nok væk. I boldomgangen mangler der lidt i forhold til det niveau, han vil kunne nå. Men det er så længe siden, han har spillet, så han vil blive bedre i de nærmeste uger, ligesom en hel del af de andre spillere, vi har.

Anton Skipper vender efter planen tilbage til Brøndby IF efter denne sæson.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Philip
  • Philip
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      16. februar 2021   

  • Man kan virkelig håbe han er klar til start 11’eren efter sommervinduet. Her sælges Maxsø og der er også en risiko for at Jung er væk.

    Det ville være fornuftigt med Skipper til højre, Rosted centralt (her var han voldsom stærk i starten) og så en ny spiller/ Jung og så med Kabongo som backup.
    5 enige · 2 god kommentar
     
    • K-man
    • K-man   17. februar 2021   

    • Jeg tror desværre ikke Skipper har niveauet til at kunne udvikle sig til en Brøndby starter. Han er dog kommet et godt sted hen for at udvikle sig. Og kan Peter Sørensen ikke være med til at udvikle ham, tror jeg ikke der er mange andre der kan. Peter S. er en god defensiv træner.

      Jeg tror i øvrigt det samme med Kabongo. Han har ikke spillet en superligakamp i snart 2 år nu. Selvom jeg håber det tror jeg ikke han har niveauet

    Se 1 flere kommentarer




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder