Ikke kønt, men effektivt i Silkeborg

Silkeborg havde bolden meget. Rigtig meget. De kom bare ikke nogle vegne med den, da de stod over for Brøndby på Jysk Park mandag eftermiddag. For Jesper Sørensen havde sat sit hold op til succes, der dog balancerede på en tynd linje. For den krævede stoisk defensiv ro, troen på at arbejdet mod bolden skulle bære frugt og sikre Silkeborg ikke spillede sig igennem til chancer.

Undgå at løbe mod sværdet

Brøndby havde absolut intet ønske om at løbe blindt mod sværdet i form af Silkeborgs opbyggende fase. I erkendelsen af at Kent Nielsens mandskab har en kæmpe styrke her, så agerede Brøndby på to måder i spillet mod bolden:

• Enten et højere ikke-aktivt pres, hvor Brøndby nærmest afventede Silkeborgs forsøg på at flytte spillet en kæde op
• Eller også ved ganske enkelt at forsvare sig (oftest) i en lavere blok, hvor basen var en 5-2-3

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

I førstnævnte udgave af presset var det ofte med Radosevic (derfor tilvalget af ham til kampen) i den frie dybe 6er rolle, hvor han lå og sweepede boldene op i det sekund Silkeborg forsøgte at spille bolden forbi det mand-mand pres de andre i zonen lagde. Netop kroaten fortjener stor ros for sin indsats mod bolden (at han stadig med bolden har sine udfordringer er ikke overraskende, det ville være unfair at forvente andet).

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

I den sidstnævnte udgave var det et Brøndbyhold med en masse hårde og tunge meter at løbe for at lukke de centrale rum, for i stedet at lade siderne være mere åbne.

En til tider udskældt spiller har været Rasmus Lauritsen. Mod Silkeborg gav han værdi til holdet med sin duelstyrke centralt og evnen til at afvise indspillene i feltet.

En norsk genfødsel

Med Klaiber ude har Sebastian Sebulonsen spillet højre wingback de seneste 2,5 kamp. Og selvom hollandske Klaiber er savnet, og gennem hele sæsonen har været en stor profil, så har overgangen til Sebulonsen givet Brøndby en mere klassisk wingback i siderummet. Hvor Klaiber (formentlig pr. Design) er gået ind i banen for at agere playmaker, så holdt norske Sebulonsen sig bredt kampen igennem. Store roser for hans defensive awareness og ikke mindst den power han gav det mere direkte angrebsspil, symboliseret ved hans rolle i opspillet til Bundgaards mål.

Omoijuanfo og det flydende tilvalg

Med skiftet fra Omoijaunfo, den langt mere klassiske boks 9er, til Bundgaard fik Jesper Sørensen også givet fri spillerum til de forreste tre. Vallys og Suzuki lå og vekslede langt mere op og ned alt afhængig af hvordan Bundgaard positionerede sig. Det gav udfordringer for Silkeborg, når deres stoppere konstant skulle forholde sig til skiftende positioner.

Kynisk og kalkuleret

Det VAR et modigt (taktisk) valg af Jesper Sørensen. For prisen for at afvente kan også blive passivitet. Den ramte Brøndby ikke. For de scorede to forholdsvis tidlige mål. Med de mål på kontoen var der absolut intet incitament for at ændre tilgangen til kampen. Der var ingen ide i at søge bolden og et højere pres, når Brøndby forsvarede sig så klogt.

Offensivt blev det lige passivt nok. Men omvendt, Brøndby havde en føring på to mål og skulle intet jagte. Tværtimod gjorde de livet surt for Silkeborg, der jagtede og jagtede sprækker og åbninger i den blågule bagkæde. Kun for at løbe panden mod en mur.

Æstetisk kønt var det ikke. Men gameplanen var veludført. Det blev aldrig nødvendigt for Jesper Sørensen at dreje på de store taktiske knapper. Hvorfor det i denne kamp ikke giver mening at kritisere for tilgangen til kampen. For resultatet kom i hus uden Silkeborg var i nærheden af at blive farlige for alvor.

Deltag i diskussionen