Foto: Freja Borne ©
Jesper Sørensen: Vi manglede de store chancer
Brøndby IF formåede at sikre sig en 1-0-sejr i en tæt kamp over Vejle Boldklub mandag aften på udebane, takket være et straffesparksmål af Ohi Omoijuanfo og en straffesparksredning af Patrick Pentz i Brøndby-målet.
Efter kampen delte Brøndby IF’s cheftræner, Jesper Sørensen, sine tanker om præstationen i mixed zone med 3point.dk og resten af den skrevne presse.
- Vi var meget bolddominerende, men vi var ikke i stand til at skabe de store chancer, specielt ikke i første halvleg. Vejle forsvarede sig godt, sagde Jesper Sørensen og understregede, at han synes, at hans mandskab blev bedre til at skabe chancer i anden halvleg.
- Vi blev mere direkte i anden halvleg, og jeg tror, vores store mængde af boldbesiddelse i første halvleg var med til at trætte dem.
Men selvom der, ifølge Jesper Sørensen, blev skabt flere muligheder i anden halvleg, var det et straffespark, der endte med at sende Brøndby IF hjem med de 3 point. Et straffespark, som viceanfører Ohi Omoijuanfo tog sig af.
Frem mod kampstart havde Jesper Sørensen gjort plads til en lille overraskelse i sin startopstilling, da Marko Divkovic fik lov at starte inde på venstre wingback for første gang i Superligaregi – og kroaten leverede en præstation, som Brøndby-chefen var tilfreds med.
- Vi har prøvet Divkovic af på venstre wingback under træning og set, at det så lovende ud. Derudover har han set lovende ud i nogle trænings- og opstartskampe. Han har haft nogle gode indhop i Superligaen, og nu fik han vist, at han sagtens kan stå distancen med stor kvalitet.
Brøndby IF har én Superligakamp til gode, inden der venter en landsholdspause, når de blå/gule på søndag tager imod Randers FC på hjemmebane.
Deltag i diskussionen
Joblar 29. august 2023
olemartin.dk 29. august 2023
niear960 29. august 2023
Har du hørt det taktiske oplæg?, og så må spillerene på banen godt tænke selv
DoctorEnigma 30. august 2023
Sorteslyngel
Betalende bruger
29. august 2023
Derudover var vi ekstremt ringe til at vende spillet i går, enten fra back til back eller via en enkelt spilstation via midtbanen, så vi kommer 1:1 på backen til udfordring på kanten, hvor Vejles sideforskydning kommer under pres og derved får forsvaret ude af position.
Vejle havde læst på lektien og sikrede at Wass’ drop kryds til bagerste stolpe og spillet gemmen midten ikke var en option.
Så derfor stod vi mere eller mindre på flade fødder, med endeløs boldomgang.
Vi burde i bagklogskabens lys, have vendt 3kanten om eller som vi også gjorde senere, men blot for sent, spille med 2 10er (Vallys/Suzuki) med Schwartau på 9eren i en 343
Det voldte Vejle problemer, da en til to af Vejles stoppere blev nød til at træde frem og agere, hvilket derved åbnede deres organisation, således de ikke bare kunne stå med 3 garder høje forsvarsspiller og tage i mod.
Det er her jeg har noget kritik af JS. Hvor han i sidste weekend, til stor ros, agerede prompte omkring de 60 i en 343, ventede han alt for længe i denne kamp. Vi fik langt bedre greb om kampen, da Suzuki og Vallys kom ud at løbe med Vejles 3 centrale forsvarsspillere. P.s. jeg ser nogle udtaler at Suzuki ikke var superliga klar. Jeg syntes han klarede det ganske fint, specielt set i lyset af han lige er landet. Hvis man ser kampen igen, udfordrer han 4 gange på 25 minsom volder problemer for Vejles forsvar. Og han var tæt på at få en assist, hvis ikke Schwartau havde formåbelt chancen. Han skal bare lære at han ikke har så lang tid på bolden, som han er vant til fra JL. Når han lærer at slippe bolden hurtigere, skal det nok blive godt. Kompetencerne er der i hvert fald.
RommeTilPhiriOgSå
Top gode
29. august 2023
Sorteslyngel
Betalende bruger
29. august 2023
Verden blandt nogle fans, er hårfin. Det er grundlæggende rigtigt fint, at han kreere en så åben målchance, via sit dybdeløb på egen hånd. Det kommer han til at gøre igen.
DoctorEnigma 30. august 2023
---
Kristianbs 29. august 2023
Sorteslyngel
Betalende bruger
29. august 2023
DoctorEnigma 30. august 2023
Jeg er dog positiv, vi har nu en god defensiv, vi er bolddominerende, vi presser og genpresser godt og kan skabe chancer i mere åbne kampe. Nu skal JS lægge det sidste på i landskampe pausen, så vi også performer mere stabilt på de offensive parametre
nicolai83 29. august 2023
RommeTilPhiriOgSå
Top gode
29. august 2023
Håber at han får genvalg mod Randers. Tror han kommer i flere gunstige offensive aktioner på hjemmebane mod et skrøbeligt Randers hold.
---