Kevin Tshiembe
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Kevin Tshiembe: 10 hurtige spørgsmål fra praktikanten

 
3point.dks praktikant, Magnus, har mødt midtstopperen Kevin Tshiembe. Han havde 10 hurtige spørgsmål med til ham.

    • Kevin Tshiembe
    • Magnus Kjar Michaelsen
      11. november 2021 - Klokken 11:09
  • Magnus Kjar Michaelsen
  • Magnus Kjar Michaelsen
    11. november 2021 - Klokken 11:09

Kevin Tshiembe skiftede i år til Brøndby IF, hvor han har spillet 10 kampe i sæsonen indtil nu. Inden han gik på landsholdspause mødte han praktikanten Magnus, som havde 10 hurtige spørgsmål til ham.

Dit største idol? 

- Det er Zinedine Zidane. 

Yndlingsklub i Europa? 

- Det er helt sikkert Real Madrid.

Bedste spiller du har spillet mod? 

- Da jeg spillede i Lyngby, spillede vi mod Ajax, hvor Hakim Ziyech spillede. Han er en rigtig dygtig spiller.

Bedste spiller du har spillet med? 

- Det er Bror Blume.

Den bedste træner du har haft?

- Det er David Nielsen.

Hvad er din livret? 

- Det er bacon og broccolitærte.

Favorit Playstation-spil? 

- Call of Duty.

Favoritserie? 

- Det er The Walking Dead. Jeg ser også dens spinoff, der hedder Fear The Walking Dead.

Hvad er det største øjeblik i din karriere? 

- Det var da jeg skiftede klub her til Brøndby.

Har du nogle tips til unge talenter, der drømmer om at blive professionelle fodboldspillere? 

- Mit tip vil nok være at alt det man gør, uanset hvad man gør, om det er derhjemme eller på banen, så gør det 100 procent.

24-årige Kevin Tshiembe har kontrakt med Brøndby IF til sommeren 2025.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Gummer
  • Gummer
    Betalende bruger
      12. november 2021   

  • Bedste spiller han har spillet med?? Bror Blume??
    Får de besked på at de ikke må nævne Brøndby spillere? Tænker da der er et par stykker som er bedre end Bror Blume fra Lyngby..
     
    • Medie-k
    • Medie-k
      Betalende bruger
        12. november 2021   

    • @Gummer Og David Nielsen som bedste træner??? Er de to udsagn et udtryk for, at han for øjeblikket ikke er helt tilfreds i Brøndby???
      1 enig

    Se 1 flere kommentarer

  • Philip
  • Philip
    Top gode
    Top enige
      12. november 2021   

  • Det er lidt skræmmende, at han synes at den taktisk mest begrænsede træner i suppen er den bedste han har haft. Jeg håber ikke, at det er en indikation på hans taktiske forståelse for så bliver han desværre ikke bedre end han er nu. Derudover er det vildt at han synes Bror Blume er bedre end Maxsø, Blas, Rado og Uhre. Alt i alt tyder det på han er ikke er faldet til i klubben, desværre.
    6 enige · 5 god kommentar
     
    • K-man
    • K-man   12. november 2021   

    • @Philip hvorfra ved du at David Nielsen er den taktisk mest begrænsede træner i suppen?

    Se 4 flere kommentarer

  • Det mest opsigtsvækkende ved det her interview er, at mandens livret er broccolitærte. Det forstår jeg ingenting af.
    1 god kommentar

---

  • Vildt mærkeligt forløb han har haft. Startede glimrende i de første kampe og lignede næsten et scoop. Siden har det kun været pil ned. Usikre indgreb, placeringsvanskeligheder og nærmest blottet for power og selvtillid. Han skal muligvis til at supplere kosten med noget andet end blomkålstærte, hvis han for alvor skal slå sit navn fast.

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      12. november 2021   

  • Her havde jeg nok kørt et dobbelttjek som chefredaktør! Han fremstår jo direkte idiotisk og uden sans for sine omgivelser og interessenter - medmindre at han er på vej til AGF.
    1 enig
     
    • 19Magic64
    • 19Magic64
      Betalende bruger
        12. november 2021   

    • @Saesonkort Forstår ikke dit behov for at kalde ham idiotisk, må stå helt for din egen regning...
      3 enige

    Se 1 flere kommentarer

  • Hvis ikke det var et stik til klubben ja så det egentlig bare nogle mystiske svar situationen taget i betragtning eller bare sådan lidt Amalie dumhed hvor man måske ikke helt tænker før man taler, who knows..
     
    • Saesonkort
    • Saesonkort
      Betalende bruger
      Top kommentator
      Top enige
        12. november 2021   

    • @Ingen Over Klubben, der er simpelthen ikke RAM nok i maskinen..

---

  • Kallen
  • Kallen   13. november 2021   

  • Måske læser han bare spørgsmålene, som jo er formuleret i datid eller førnutid. Eksempelvis “bedste træner du HAR HAFT”. Håber det er forklaringen…

  • Mik
  • Mik   13. november 2021   

  • Måske er han bare ærlig og siger det han mener, fremfor at sige det alle forventer han siger

    Jeg sætter pris på ærlighed, så synes det er helt ok, at han siger DN hvis det er sådan han har det.

    Tror da heller ikke NF vil pege på KT, som den dygtigste forsvarsspiller han har haft i sin karriere :)




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder