Nicolai Vallys
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Kickoff! Optakt Brøndby - FCK

 
Derby! 3point har samlet reaktioner før søndagens topbrag.

    • Nicolai Vallys
    • Per Bang
      23. september 2023 - Klokken 08:59
  • Per Bang
  • Per Bang
    23. september 2023 - Klokken 08:59

Per Bang © All rights reserved

Kl. 14 søndag går det løs. Brøndby og FCK skal i kamp om førstepladsen i Superligaen.

Med skaden til Mathias Greve i sidste uges kamp mod AGF, ligner det en tilbagekomst i startopstillingen til Brøndbys kroatiske hardhitter, Josip Radosevic. Henrik Heggheim og Kevin Tshiembe skal kæmpe om, hvem der starter som højre stopper i Brøndbys centerforsvar. Mathias Kvistgaarden og Elias Achouri står som Superligaen 23/24 assistkonger over for hinanden. Begge er noteret for fire assists i de første otte spillerunder.

 

Kim Bildsøe Lassen

I BrøndbyLyd Kickoff anerkender FCK-fan, journalist og studievært Kim Bildsøe Lassen Brøndbys momentum, men det kan hurtigt vende.

- Jeg er faktisk imponeret over det, Brøndby får ud af holdet lige nu, for jeg synes ikke, det er et hold, som, hvis man kigger på det spiller for spiller, er så frygtindgydende. Men, det er jo lykkedes at skabe en stime, og vi ved allesammen, at momentum på en fodboldbane og en mentalt tro på, at man kan vinde, og måske også den der tro på, at man ikke kan tabe, bare er guld værd for hvilket som helst fodboldhold.

- Jeg tror også, det er en bobble, som godt kan punktere. Jeg tror ikke, der skal så meget til, før det Brøndby-hold vælter en smule. Der er nogle grundlæggende færdigheder hos nogle af de enkelte spillere, som mangler den kvalitet, som man skal have for at ligge i toppen af Superligaen.

- Hvis FCK er i stand til at lukke ned, så skal vi nok få lavet et par mål. Jeg blev i virkeligheden meget oplivet af at se kampen nede i Istanbul. For jeg synes defensivt, hvis vi lige trækker de der sidste minutter fra, som jeg synes er en historie helt for sig, at de står rigtig godt defensivt.

 

Nanna Møller Karlsen

Chefredaktør på 3point og BrøndbyLyd, Nanna Møller Karlsen i Kickoff.

- Jeg har lidt nogle tvivlsspørgsmål omkring vores startelleve. Jeg tror, at den står mellem Marko Divkovic og Kevin Mensah på venstre wingback. Jeg føler mig helt overvist om at Sean Klaiber spiller på højre. Men jeg tror, det er ret lige mellem Mensah og Divkovic på venstre, fordi det er FCK, vi skal møde. Havde det været alle andre hold i Superligaen, så tror jeg, at Marko Divkovic havde taget den. Men, netop fordi FCK kan komme med den her offensiv, de kan mønstre, så tror jeg, at Jesper Sørensen overvejer at spille med Kevin Mensah fra start. Jeg håber, Jesper Sørensen holder fast og starter med Divkovic, for vi skal vinde på vores egne styrker, i stedet for at prøve at begrænse en modstand. Men så skal Divkovic lykkes. Og det skal han i begge ender. Fordi det bliver en nøgle for os, at der ikke skal være en motorvej bag Marko. Omvendt har vi også brug for hans kvalitet i indlæg, når vi skal skabe noget i den anden ende.

- Så er det helt oplagt, at den der bagkæde, som har været Superligaens bedste defensiv, jo bare skal fortsætte. Nu bliver de tryktestet mod et bedre hold. Men jeg synes, de har vist så meget kvalitet.

 

Kasper Pedersbæk
Kasper Pedersbæk, analytiker hos 3point, i BrøndbyLyd Halvrummet.

- Brøndby skal holde på bolden. Jo mere Brøndby har bolden, desto mindre kan FCK nå at sætte sammen. Hvis man ser på det Brøndby-hold, der har lykkes, har det jo også været et hold, som har holdt bolden. Det er ikke et Brøndby-hold, hvor du får styrkerne frem hos spillerne, hvis de bliver bedt om at stille sig ned og forsvare. Det er ikke et hold, der bare kan finde ud af at løbe, for der er ikke fart i det.

- Brøndby skal gøre det, de har været gode til. Man skal være tålmodige og også godt risikere, at det ikke bliver den mest chance-åbne kamp. FCK skal ikke have lov til at flytte spillet fra side til side, for så har de en masse teknisk stærke spillere som kan udfordre. På en eller anden måde kan det være ok at få Radosevic til at spille, for det kan være med til at dæmme op for noget af det, som FCK trods alt er gode til. Det er immervæk Danmarks dyreste trup, de har sat sammen.

 

Jacob Rasmussen
Brøndbys midterforsvarer til brondby.com.

- Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at vi er gode på bolden, og at vi lader dem komme ud at løbe efter bolden. Vi skal ikke stresse, og vi må ikke blive for presset af omgivelserne og stemningen. Men det vigtigste er bare at få trukket i arbejdstøjet, for i sådan nogle kampe er det tit dét, det handler om. De lever tit deres eget liv, og det handler om at udnytte de chancer, man får, men det handler også om, at man skal gå all-in og lægge alle de kræfter, man har, i kampen og så lidt ekstra, og så skal det nok blive en god oplevelse.

 

Rasmus Falk
FCKs midtbanegeneral, Rasmus Falk til fck.dk.

- Det bliver et opgør med masser af intensitet mellem to hold, der ligger i toppen. Det er altid kampe med en masse fight, og en masse dueller, men jeg håber også, at vi kan få vores dygtige spillere sat i scene og få kampen over på vores præmisser. Så har vi størst mulighed for at lave det resultat, som vi gerne vil have.

 

Rasmus Monnerup
Rasmus Monnerup, træner og scout for A-landsholdet, i Mediano.

- Det er et helt perfekt tidspunkt for Brøndby at møde FC København på et tidspunkt, hvor FCK har rigtig meget på tallerkenen (...) Jeg tror ikke, at nogen af holdene kommer til at være voldsomt utilfredse, hvis den her kamp ender uafgjort.

- Jeg tror, vi vil se sådan et meget lige billede, når vi snakker possession. Jeg tror også, at Brøndby har meget fokus på, at FCK godt må have bolden nede på egen bane. De skal helst ikke ud i, at FCK har bolden omkring deres felt, for kommer FCK først deroppe og spiller bolden rundt, så er de rigtig, rigtig giftige. Brøndby er lidt anderledes, fordi de er rigtig gode i den første fase, tålmodige, og når de så spiller bolden op, typisk på Vallys, så spiller de ret direkte derfra. 

 

Sebastian stanbury
Sebastian Stanbury, journalist, ligeledes i Mediano.

- FC København har det kampprogram, de har, som gør, at det er interessant for Brøndby at møde FC København lige nu. Det er ikke kun FC Københavns kampprogram, det er også det, at Brøndby faktisk har præsteret rigtig, rigtig fint.


 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Bildsøe Lassen synes ikke, at Brøndby "er så frygtindgydende". Det er sgu typisk. Jeg håber, at Brøndby på søndag viser, hvorfor han tager fejl
    2 enige
     
    • @Michael Hansen - meen nu vil jeg næppe udpege Bildsøe som ekspert. Så selvom det var sjovt at få ham med som fan, syntes jeg der manglede indsigt og analyse fra hans side.
      1 enig

  • Super initiativ, kan virkelig godt lide at i samler alle relevante analyser og kampinformationer.
    2 enige · 1 god kommentar

  • Betalende bruger
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      24. september 2023   

  • Rasmus Monnerup siger at han ikke tror nogen af holdene vil være skuffet med at dele.

    Som en anden udtaler sig om, det er det perfekte tidspunkt for BIF at møde FCK på, da de har presset program.

    Kamp i onsdags, og de måtte kæmpe hårdt for deres point. Samt flere timers flyvetur frem og tilbage

    Så jeg er ikke enig med Rasmus Monnerup, jeg tror spillere, klub og fans vil være skuffet med en uafgjort.

    Vi kan leve med det, men på hjemmebane og et fck som lige har været i kamp, den skal vindes

    Men når vi møder FCK ude, så kan vi være tilfreds med et point
    2 enige

---




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder