Foto: Bertram ©
Kommentar: Brøndbys ejerskab skylder en forklaring
Der er sket rigtig meget i Brøndby de sidste måneder!
19 december 2025: Annonceres Ole Palmå stopper som direktør nogle måneder senere
4 marts 2026: Nyhed om Benjamin Schmedes stopper efter sæsonen.
18 marts 2026: Thomas Berntsen annonceres som ny Head of Recruitment og hentes ind primo april.
14 april 2026: Ejerskabet sender et brev ud grundet forårets sportslig krise.
Det er ikke småting. Det inkluderer to ekstremt markante positioner i Brøndbys organisation: CEO og Sportsdirektør. Men retningen mangler udadtil. Den mangler at blive kommunikeret.
For der er aldrig kommet en samlet forklaring. Ingen fra ejerskabet har stillet sig frem og sagt: det er den her retning, vi har valgt - og det er derfor, og sådan kommer vi derhen.
I stedet er der kommet små bidder. Nogle enkeltstående citater fra bestyrelsesformand Jan Bech Andersen i forbindelse med et regnskab. Aldrig mere. Aldrig fra andre. Og det er et problem.
Tag direktørposten. Seks måneder efter meldingen om Palmå står klubben stadig uden en ny. Det kan der være gode grunde til. Den proces må gerne tage tid. Men så sig det.
Forklar hvad man leder efter. Hvad rollen skal være. Hvad det betyder for klubben.
Det ligner nemlig bare et tomrum, når der ikke sættes ord på. Og selv hvis der står en ny direktør klar i morgen, ændrer det ikke på, at der har været et vakuum i månedsvis.
Det samme gælder den sportslige ledelse omkring stillingen som Sportsdirektør.
Selvfølgelig kan man ikke finde en ny sportsdirektør dagen efter, Schmedes melder sin afgang (fra sommer). Men siden da har der været stille. Ingen pejlemærker. Ingen retning. Og stilhed er ikke bare stilhed. Stilhed er også kommunikation. For stilhed sender signaler til folk. Stilhed lægger op til folks (læs: fans) frie fortolkninger.
Udefra ligner det, at ejerskabet ikke har styr på det. At de tøver. At de ikke ved, hvad næste skridt skal være.
Det er slet ikke nødvendigvis rigtigt. Men det er sådan, det ser ud. Det er sådan stilhed og manglende kommunikation (kan) fortolkes. Og det er det, ejerskabet overser!
For selv hvis ejerskabet har en plan, så eksisterer den ikke rigtigt for fansene, hvis den ikke bliver forklaret. Og så begynder fans at tvivle.
Det er også derfor, “krisebrevet” i midten af april ramte skævt. Ikke fordi indholdet var forkert - tværtimod. Men fordi det først kom dér. Efter mange kampe uden sejre. Efter protester. Efter pres udefra. Og uden faktiske afsendere, men blot afsendt fra "bestyrelsen og ejerskabet".
Alt det, der stod i det brev kunne ejerskabet have sagt på andre tidspunkter. FØR en sportslig krise havde set klubben ud i torvene.
For det er min påstand at fans i Brøndby kan godt leve med modgang. Det er ikke nyt. Men de har brug for at vide, hvad planen er på længere sigt. Hvad er det ejerskabet vil have de skal tro på?
Lige nu føles det ikke som om, der ikke er en plan. Det føles som om, ingen vil stå på mål for den. Det er på tide ejerskabet viser ansigt og begynder at kommunikere klart og tydeligt, og med en strategisk retning som fansene kan bruge som rettesnor for fremtiden.

Deltag i diskussionen
Lutter.lagkage 1 måned(er) siden
LJS
Betalende bruger
Top debattør
1 måned(er) siden
-håber vi får en mere kommunikativ sportschef i stedet..
Jensen
Betalende bruger
1 måned(er) siden
---
Kenneth
Betalende bruger
1 måned(er) siden
Det skal komme fra den bestyrelse der er i Brøndby.
Der har fra dag været meldt ud hvad man vil. Han man ikke vil god tage det svar betyder ikke det ikke er meldt ud
Jensen
Betalende bruger
1 måned(er) siden
Kenneth
Betalende bruger
1 måned(er) siden
Seriøst
Man vil satse på masterclass, spille med om medaljer og der igennem kvalifikation til europæisk fodbold. Hvilket skal være med til at løfte klubben økomomisk.
Sagt for dag 1 og glæder stadig hvis man læser strategien der ligger på hjemmesiden.
Ved godt 3point kører en eller anden fortælling om der ikke findes noget og ingen ved noget, desværre.
Lasse P
Betalende bruger
1 måned(er) siden
Det eneste jeg kan tjekke af er implementeringen af MC. Den ros skal de have, men den har også bare ligget til højrebenet i årevis.
Kenneth
Betalende bruger
1 måned(er) siden
Det skal gøres igennem at vinde kampe lige som alle andre klubber.
Men hvilken “plan” er det du vil have ?
Kan du beskrive det eller give et eksempel fra en anden klub der ligger offentligt tilgængeligt?
Og hvis du mener at der intet er gjort for at gøre forholdene bedre for fans og sponsor skal du vist til at følge lidt mere med i hvad klubben gør
Jeg er med på det ikke er optimalt i forhold til spillet, og ikke mindst resultaterne, pt. Men det ændre ikke på det er meldt ud (tjek sidste generalforsamling)
Der kom de blandt andet ind på alt omkring træner stab fodbolden. Tjek delen med “High performance environment”
Lasse P
Betalende bruger
1 måned(er) siden
“Der er aldrig kommet en samlet forklaring. Ingen fra ejerskabet har stillet sig frem og sagt: det er den her retning, vi har valgt - og det er derfor, og sådan kommer vi derhen.”
Jeg skal ikke diktere hvilken plan klubben har, men jeg kan simpelthen ikke se hvad klubben skulle risikere/tabe ved ikke at svare alle os interessenter på de spørgsmål. Jeg føler ikke jeg fik de svar på generalforsamlingen.
del Piero
Betalende bruger
1 måned(er) siden
En strategi er en taktisk plan for hvordan man vil opnå sine mål. Og den fungerer ikke, hvis den er så generisk at den ville passe på enhver klub i superligaen.
FCN er et eksempel på en klub med en klar strategi. Vi havde også én med strategi 6.4 og princippet om at rekruttere indefra og ud, osv.
Efter GFH kom til kan jeg ikke svare på hvad strategien er og jeg kan heller ikke se ud af spillet på banen at der skulle være nogen plan, stil eller strategi.
NewY 1 måned(er) siden
NewY 1 måned(er) siden
Kenneth
Betalende bruger
1 måned(er) siden
Hvilken klub har gjort det ?
Selvfølgelig er målene en del af strategien
Og synes de masser af gange har fortalt det
Og de gik ekstra i dybden på sidste general forsamling
PerGr
Betalende bruger
1 måned(er) siden
Kenneth
Betalende bruger
1 måned(er) siden
Jan B er fortsæt den største enkelt person aktionær i Brøndby. Og som formand for bestyrelsen taler han selvfølgelig også på vejne af GFH.
Marc Johnson 1 måned(er) siden
Jeg forstår godt dine pointer men der er satme noget omkring eksekveringen der virker underligt.
* Man fyrer JS men virker ikke til at være fuldt overbevist om Birk. I hvert fald får birk ikke meget støtte omkring sig
* CV bliver fyret men der går relativt lang tid før man har en ny kandidat
* Hvorfor skulle vi desuden give Birk en 3årig kontrakt når vi havde ham sæsonen ud - når vi alligevel ikke giver ham et team?
* Schmedes kommer ind men der er ikke meget plan for hvordan kommunikationen skal håndteres i stormvejr
* Schmedes nyt job og vi venter stadig på en afløser. Hvordan skal næste vindue foregå?
Kenneth
Betalende bruger
1 måned(er) siden
helt enig. eksekveringen er helt til rotterne.
men det betyder jo ikke der ikke er en strategi.
bliver spændende at se de næste 3 uger hvad der sker på den sportslige side.
Hvem bliver sportsdirektør?
Beholder man Cooper ?
Jensen
Betalende bruger
1 måned(er) siden
Der findes mange skrækeksempler på udenlandske ejerskaber, bare i den danske andedam. Men jeg synes faktisk, at GFH har gjort en del fornuftige tiltag og ikke blandet sig for meget i den daglige drift.
De meldte, da de kom til, at de fast ville være i toppen af superligaen og spille europæisk ofte. Men ellers hørt vi ikke meget om planen. Jeg kunne godt lidt dén tilgang, hvor man lige lærer klubben af kende, i stedet for at tro, at man selv kommer med De Vise Sten.
Men nu er hvedebrødsdagene overstået. Klubben står uden CEO og fodbold/sportsdirektør. Desuden sejler det sportslige for tiden.
Så i min optik er det netop nu, at GFH skal træde i karakter og vise hvad det kommer med at viden, kontakter og know-how.
Selv før GFH kom til, har jeg spurgt efter en fast strategi, men det er aldrig kommet.
Man nævnte, at man vil bruge det første år på at se tingene an. Men det er altså 2,5 år siden det år er overstået. Så jeg venter stadig spændt.
Så for at vende tilbage til emnet, så er det klare problem, den larmende stilhed. Når vi intet hører, er vi efterladt med vores egne tanker, bekymringer og konspirationer. Og de løber alt for ofte af sporet.
NewY 1 måned(er) siden
---
Budnitz 1 måned(er) siden
Joblar 1 måned(er) siden
NewY 1 måned(er) siden
del Piero
Betalende bruger
1 måned(er) siden
---
Kentex 1 måned(er) siden
vallystilambæk 1 måned(er) siden
Vainio74
Betalende bruger
1 måned(er) siden
---
HamDenNye 1 måned(er) siden
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
Top kommentator
Top gode
1 måned(er) siden
Prøv at lave en SWOT analyse - vil du så derefter fremlægge klubbens strategiplaner for virksomhedes største konkurrenter.
Jeg foreslår du stiller samme krav / spørgsmål til disse 5 CEO´s
Jacob Aarup-Andersen, Carlsberg
Mike Doustdar, Novo Nordisk
Jens H. Lund, DSV
Kim Fausing, Danfoss
Henrik Andersen, Vestas
Hvis det lykkedes dig at få 3 af disse 5 til at fremlægge deres detail strategiplaner kan dialogen genoptages på et troværdigt plan.
Tænker Eli Lilly, AB InBev, Heineken, Siemens, ABB, Goldwind, Mingyang DHL, Kuehne+Nagel og andre vil blive temmelig forbløffet.....!!
SuperDardie 1 måned(er) siden
Når det så er sagt, så er alt i klubben HELDIGVIS ikke helt skidt. For økonomisk står vi faktisk et langt bedre sted end for få år siden. De seneste transfervinduer har givet store overskud, og selvom spillere som Vallys, Pentz, Lauritsen og Klaiber, som jeg personligt gerne ser videre næste sæson nok ikke kommer til at indbringe kæmpebeløb, så tror jeg stadig, de kan give en fin sjat til klubben, og det vil naturligvis frigive en masse lønkroner.
Samtidig har vi også nogle store talenter som Ambæk, Canut og Viggo Poulsen, og måske også P, som potentielt kan blive rigtig store salg på sigt. Derudover har Brøndby også tidligere spillere rundt omkring i andre klubber, hvor videresalgsklausuler og bonusser kan ende med at sende tocifrede millionbeløb tilbage til klubben.
Så jeg synes ikke, situationen er helt så håbløs, som nogle gør den til. Der mangler uden tvivl sportslige resultater og langt bedre kommunikation fra ejerskabet, men økonomisk og talentmæssigt synes jeg stadig, der er meget at bygge videre på.
---
preben
Betalende bruger
1 måned(er) siden