Foto: Simon Kammer ©
NYHED

Kontraktforlængelse: Oskar Fenger skriver til 2030

 
Det er ikke længe siden han kom til Brøndby, nu forlænger Oskar Fenger.

    • Kasper Pedersbæk
      12. maj 2026 - Klokken 14:21
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    12. maj 2026 - Klokken 14:21

18-årige Oskar Fenger skiftede til Brøndby tidligere på året, hvor han tog turen inde fra Frederiksberg og byttede en hvid trøje ud med den gule.

Angriberen har brugt foråret på at vise sig flot frem, hvor han både har noteret sig for 10 mål i U-19 ligaen ligesom klimaks kom med seniordebut for Brøndby i hjemmekampen mod Sønderjyske i midten af april.

Det har kastet en flerårig forlængelse af kontrakten af sig, i det Fenger har skrevet under på en aftale frem til sommeren 2030. En aftale, der glæder teknisk direktør Julius Ohnesorge:

- Det er altid glædeligt, når unge spillere tager gode skridt i deres udvikling og kommer tættere på førsteholdsmiljøet. Oskar har på kort tid vist en rigtig god tilgang til hverdagen i Masterclass og arbejdet målrettet med sin udvikling, der uddyber på klubbens officielle hjemmeside:

- Debuten mod Sønderjyske var en god oplevelse for ham og et stort skridt på vejen, men vigtigst er det fortsatte arbejde og den daglige udvikling. Vi tror på, at Oskar kan fortsætte med at tage de nødvendige skridt i sin udvikling og på sigt gøre sig endnu mere gældende på førsteholdet.

Akademichef Bjørn Holm sætter også ord på den nye aftale med Oskar Fenger:

- For os handler det om at have et miljø i Masterclass, hvor unge spillere kan udvikle sig over tid og gøre sig aktuelle på førsteholdet. Det er Oskar lynhurtigt blevet, og vi glæder os over, at vi sammen kan arbejde videre på hans udvikling i de kommende år.

Oskar Fenger udtaler sig selv i samme artikel om starten i Brøndby, som han kalder for problemfri og let:

- Jeg føler virkelig, at jeg er faldet godt til, og at jeg hører hjemme i klubben. Der er ikke nogen, jeg hellere vil spille for. Det er hér, jeg gerne vil være. Jeg kunne ikke være mere tilfreds med, at jeg nu også er her de kommende år. 

Inden han fortsætter:

- At det er gået så hurtigt med at få debut på stadion og modtage alt den kærlighed og tro på én. Det har været over alle forventninger. Jeg har ikke kunnet drømme om mere, for det har været helt fantastisk. Det har givet mig blod på tanden, og nu skal jeg bare fortsætte med at arbejde og vise mig positivt frem på træningsbanen.

Læserne af 3point.dk kan se frem til et længere interview med Oskar Fenger, som bliver bragt en af de kommende dage, så hold øje med både 3point.dk og sociale medier for at blive klogere på personen bag fodboldspilleren.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Fedt forlængelserne af de unge er et lille lys i et ellers massivt mørke.
    3 enige

  • Kenneth
  • Kenneth
    Betalende bruger
      2 dage siden   

  • Tillykke til Oscar.

    Så mangler der vel bare en afklaring på Emil Morgan Larsen, så er der styr på årgang 08 for næste sæson.
    Jeg håber dog på Ali A også står over for en lang kontrakt forlængelse.
    1 enig
     
    • preben
    • preben
      Betalende bruger
        2 dage siden   

    • @Kenneth nu.skal vi bare have gang i liga holdet så de unge kan skaffe stoltheden tilbage.
      1 god kommentar

  • Noget positivt at tage med er de her lange forlængelser med talenterne. Det lader til at der her er indført en rød tråd og strategi.
    4 enige

---




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder