
Foto: Simon Kammer ©
Kvinder: Brøndby forlænger med Julie Tavlo - kan afslutte karrieren i hjerteklubben
Julie Tavlo er en kulturbærer i Brøndby IF. Den rutinerede forsvarsspiller, der også er anfører for Brøndbys bedste kvindehold, fortsætter som blå/gul i de kommende år.
Brøndby skriver på sin hjemmeside, at 35-årige Julie Tavlo har forlænget sin kontrakt med klubben, så den nu løber frem til sommeren 2027. Tavlo glæder sig over udsigten til at få lov at slutte karrieren i sin hjerteklub:
- Jeg er enormt stolt og glad for min forlængelse af flere grunde. For det første, så får jeg lov til at være en del af det fuldtidssetup, som vi har arbejdet for i mange år. Det glæder jeg mig virkelig over, og det har allerede kunnet mærkes positivt de første par uger, siger hun til klubbens hjemmeside.
- Dernæst får jeg lov til at afslutte min karriere i min hjerteklub. Jeg kunne ikke ønske mig meget mere.
Brøndbys kvinder er i fuld gang med en lang pre-season.
Deltag i diskussionen
Semperfi
Betalende bruger
15 dage siden