Kamilla Karlsen
Foto: Dennis Jacobsen ©
NYHED

Kvinder: Brøndby led tungt nederlag til AGF

 
Brøndby IFs kvinder tabte lørdag med 1-0 på hjemmebane mod AGF.

    • Kamilla Karlsen
    • Nanna Møller Karlsen
      20. oktober 2024 - Klokken 12:01
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    20. oktober 2024 - Klokken 12:01

Partner på indhold om kvindeholdet: Glostrup Shoppingcenter

Brøndby IFs kvindehold havde efter en tung sæsonstart fået vendt bøtten med en række sejre og senest et brugbart point på en svær udebane i Hjørring.

Men lørdag eftermiddag oplevede cheftræner Bengt Sæternes og hans Brøndby-hold et stort bump på vejen i kampen for at få kontakt med topholdene i Gjensidige Kvindeliga.

Hjemme på bane 2 skulle Brøndby jagte en sejr over ligaens bundprop AGF, men sådan skulle det ikke gå. Det var en dag, hvor tingene bare ikke gik Brøndbys vej. Brøndby rampe stolperne og AGFs keeper stod en god kamp og leverede flere flotte redninger. 

Det var dog ikke fordi AGF truede i den anden ende, og så skal sådan en kamp gerne som minimum ende uafgjort. Men tidligt i anden halvleg fik AGF sendt en sjælden afslutning mod mål - og den gik i nettet.

Stillingen holdt hele vejen hjem og AGF kunne derfor fordoble sin pointhøst for sæsonen.

Brøndby ligger stadig på tredjepladsen, men hullet op til FC Nordsjælland på førstepladsen er nu på 12 point, mens Fortuna Hjørring på andenpladsen har seks point ned til Brøndby og en kamp i hånden.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Over 25 timer siden nyheden og det her er den første kommentar.... Så har vi vidst ligesom vist hvorfor de ikke får halvt så meget i løn.
    Kvindeholdet er uinteressant og ville væde på at hvis de kampe hvor man kunne komme gratis ind kostede penge havde de kun haft en brøkdel tilskuere.




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder