• Forside
• Nyheder  
• Statistik
• Debat
• Live
• BrøndbyLyd
• Manager
• Firmabog

• Søg
• Log ind
• Opret bruger

Lynanalyse: Fodbold i baghaven - nederlag i Lyngby

De startende 11 på banen mod Lyngby var de samme som mod Horsens og FC Midtjylland, og det samme var gameplanen indlednignsvist. Brøndby søgte at dominere på bolden og spille short passing op gennem den centrale akse. Lyngby havde sat holdet op i en 3-5-2 mod den 4-3-3 som Jesper Sørensen har foretrukket at sætte sine spillere op i hos Brøndby.

Banens beskaffenhed

Banen kom, desværre for Brøndby, til at spille en rolle i kampen. Kvaliteten kan blot beskrives som værende elendig. Det var ikke et græstæppe der indbød til fodbold, det var mere kartoffelmark end fodboldbane. Men sådan var vilkårerne for begge mandskaber - det handlede om hvem der forvaltede banen bedst.

Der blev ikke taget gidsler i Lyngbys opspil. Var der tvivlsspørgsmål i hjemmeholdets opbyggende fase blev bolden ekspederet langt, og søgt placeret i bagrummet på de blågules defensiv - givetvis et resultat af banens tilstand.

Brøndby søgte det korte opspil, fra bagkæden over de to 6ere (Greve og Bell) og videre op til de forreste fire (Hedlund, Evjen, Ohi og Vallys). Det kom aldrig til at glide for Brøndbys opspil, dertil var der for mange udfordringer med banen. Ligesom man må anerkende Lyngby for at gå til kanten, og en smule over, i duellerne.

Midten blev pakket

Det blev en omgang springbold i en kamp, hvor Brøndby havde svært ved at få flyttet bolden ind i Lyngbys felt og få skabt skuddene. Hjemmeholdet havde læst på lektierne, og pakkede den centrale del af banen. Lyngby lod Gytkjær ligge fremme som spydspidsen i presset, mens hans makker i front droppede ned på midtbanen hjalp med at udmanøvrere de blågules centrale midtbane.

Så for Brøndby var pladsen på siderne af Lyngbys organisation, hvor især Daniel Wass kom meget på bolden, men ofte forgæves måtte spejde efter mulighederne i den tæt befolkede centrale del af banen.

Aktiv var Simon Hedlund, som var en af få i den blågule der fik lidt ud af anstrengelserne. Svenskeren måtte dog i et enkelt tilfælde konstatere at der ikke rigtig var mange spillere med en gul trøje i feltet at sigte efter, da han forgæves spejdede derind for at finde en arvtager til bolden.

Brøndby var mest på bolden, men havde svært ved at få bolden til at cirkulere med tilstrækkelig tempo til for alvor at få flyttet Lyngbys defensiv. Mens værterne modsat var komfortable ved at skulle håndtere Brøndbys omgang med bolden fremfor selv at være i besiddelse.

Evjen led i kampen under det faktum Lyngby pakkede den centrale del af banen, nordmanden havde virkelig svært ved at finde rum at arbejde i - og mens man ikke kunne sætte en finger på indsatsen mod bolden, så fik Evjen ikke meget ud af sine offensive anstrengelser. Lyngby tillod ganske enkelt ikke det ledige rum qua Brøndby der ikke fik flyttet bolden hurtigt nok rundt.

De begrænsede chancers kamp

Det skortede i den grad på målchancer i kampen. Første halvleg var tæt på en ørkenvandring på det punkt. Lyngby kom frem til tæt på 0 skud af reel værdi, og kan heller ikke beskyldes for at slide den sidste græstørv i Brøndbys felt væk, men tilsvarende kæmpede de blågule med at flytte bolden i feltet på samme måde som i forårets to første kampe.

Men ikke desto mindre har Brøndby i Ohi Omoijuanfo en mand der er tæt på garant for at generere xG. Nordmanden stod også fadder til de to bedste muligheder for Brøndby i første halvleg, den første efter kort opspil i højresiden med Bell der sendte Hedlund i dybden med en curlet indersiden over Lyngbys bagkæde - på indlægget fra Hedlund first timede Omoijuanfo bolden mod mål.

Meget sigende kom den største chance i opgøret kort før pausen på en lang bold op fra bagkæden, hvor Winther slog den dybt bag en Lyngby-bagkæde der for en gangs skyld blev fanget højt i banen. Bjelland mistimede sin clearing, og endte med at dæmpe bolden perfekt for Omoijuanfo.

Trods en generel anonym dag på kontoret i det offensive var Nikolaj Vallys dog manden bag anden halvlegs bedste Brøndby-chance efter et af få opspil der var drejet efter den skabelon som cheftræner Jesper Sørensen forventede at se fra sit hold. Fra boldbesiddelse i venstre blev bolden over Vallys, der straks efter at have sluppet bolden løb dybt gennem kæderne, flyttet til Bell der igen fandt Wass i halvrummet. Højrebacken timede sit indlæg perfekt til Vallys der kunne heade til bolden efter at have fundet det ledige rum mellem Lyngbys stoppere.

Midtstoppernes mareridt og læringspunkter på bænken

Med en bane der har en så ringe beskaffenhed, som er knoldet og åbenlyst ikke indbyder til at bolden skal for meget ned på gulvet, så var det igennem kampen uforståeligt, hvorfor Brøndbys to stoppere så ofte lod bolden falde ned på græsset når Lyngby slog den langt i bagrummet eller til duel på de to stoppere. Det blev for ukontrolleret, for rodet og affødte en for stor risiko for hvor bolden sprang hen. Det kunne gøres bedre, og må være et læringspunkt for Tshiembe og Winther.

Et andet læringspunkt er den gameplan Brøndby satte fra land med i kampen. Hvis der skal peges på et punkt kunne Jesper Sørensen godt have justeret på den (gameplan) før end spillet blev lagt om. Anden halvleg bød på et langt mere direkte spillende blågult mandskab, en justering der var tiltrængt efter de mange forgæves forsøg på korte opspil gennem de første 45 minutter.

Dødbolde er et andet punkt på blokken over læring fra kampen. For Lyngbys mål kommer efter en sådan. Det handler ikke om at pege på individer. Det kan blot konstateres, hvordan spilleren der står i opsamling på kanten af feltet er spilleren der løber i ryggen på sin markør, og kan heade hjørnesparket ind, trods det havde været nede og ramme jorden inden træf.

Fra bænken til banen kom både Kvistgaarden - der i de døende minutter fik sendt et par solide skud mod mål - ligesom også både Divkovic, Slimane og Cappis (for en skadet Riveros) blev sendt på græs i Lyngby. Ingen af de tre gjorde det store væsen af sig.

Any given sunday

Lyngby skabte tæt på 0 værdifulde skud i kampen, og statistisk set, så var kampen en outlier. Blev kampen spillet 1000 gange, så ville Brøndby i 90%+ af tilfældene gå fra banen med minimum 1 point ud fra de skud der blev skabt. Værterne spillede netop den "kamp 1000" søndag.

Brøndby skabte de bedste skud i kampen. Ikke i massive mængder, men dog i en sådan grad, at der under "normale" omstændigheder ville være basis for output. Lyngby havde tæt på en 0 produktion offensivt. Hjemmeholdet havde den nødvendige medgang fra fru fortuna der betød de tog de tre point.

Lyngby fik drejet kampen hen på de præmisser som passede til deres ønsker for den. De vidste godt de skulle spille kampen på banens præmisser, de skulle holde Brøndby fra at komme ind og kunne kombinere centralt. Mindske tiden og mulighederne for at gæsterne fandt rummene centralt. Wingbackerne droppede ned, de tre stoppere pakkede det centrale rum, midtbanen klemte sammen - så pladsen var på siderne af deres organisation. Banens beskaffenhed klarede at det i forvejen trængte opspil centralt med udfordret for Brøndby.

På enhver anden søndag eftermiddag i Lyngby, så havde Brøndby alligevel taget point med hjem til Vestegnen. Betyder det at alt fungerede i kampen for Brøndby? Nej, naturligvis ikke. Der var naturligvis læringspunkter at tage med fra kampen. En kamp skal dog ikke danne grobund for grund til bekymring.

Deltag i diskussionen