Foto: Nanna Møller Karlsen ©
NYHED

Lynanalyse: Lunken indsats mod LASK viser Brøndbys udfordringer

 
En lunken indsats mod LASK gav svar på enkelte spørgsmål, og afslører også manglerne i Brøndbys trup

    • Kasper Pedersbæk
      9. juli 2025 - Klokken 19:43
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    9. juli 2025 - Klokken 19:43

Lokationen var Østrig, nærmere bestemt Linz, hvor LASK tog mod Brøndby i første testkamp på træningslejren i det bjergrige land.

En formation eller et udtryk

Der har været talt en hel del om tal. Nærmere bestemt antal. Af stoppere. Af midtbanespillere. For en ting er Frederik Birks snak om hybrideroller og flydende udtryk, noget andet er, hvordan det lader sig udfolde på banen.

Brøndby lagde fra start i den 3-4-3, som cheftræner Frederik Birk talte om senest efter opgøret lørdag mod Vejle: Pentz var retur i målet, mens bagkæden bestod af Klaiber, Alves og Vanlerberghe, foran dem Divkovic som fejlvendt wingback til højre og Köhlert til venstre. Den centrale midtbane bestod af Nartey og Tahirovic og i en trio oppe foran: Vallys, Bundgaard og Bischoff.

Presset blev lagt højere i banen. Det medførte også momentvis stadig højere risiko. Og det er glasklart: Brøndby bliver sårbare, når det første (tunge) pres bliver overspillet og der skal forsvares bagud. 

Det lignede i de første 45 minutter periodevis at bagkæden ikke stempler tilpas højt i banen og gabet mellem to blokke bliver for stort (og udnyttet af LASK).

En belgiers udfordringer

Vanlerberghe virker ikke tilpas med en udgangsposition til venstre. Hans vinkler frem i banen bliver mindre, han tøver på bolden og virker ikke med den kvalitet i fremdriften af bolden, han har vist til højre.

Teis Markfoged © All rights reserved

Sean Klaiber blev igen anvendt som sidestopper. Og mens han leverede overvejende stabilt mod bolden, så er der stadig følelsen af et fejlcast til pladsen. For mens han på backen leverede hurtigt kombinations- og angrebsspil i sin første sæson, så kommer han til i momenter at tage for mange berøringer på bolden.

Teis Markfoged © All rights reserved

Den centrale midtbane endte i undertal mod bolden. De mangler backup fra enten Klaiber eller Vanlerberghe, der burde trykke frem og supporte i presspillet. Det sker ikke, og medfører et for afventende spil mod bolden.

LASK på bolden

Det medførte også en indledning på kampen med LASK mest på bolden. Brøndby søgte balancen. Stabiliteten. Koordinationen. Det blev kortvarigt godt i minutter 15-16-17-18... Pludselig spillede Brøndby på førsteberøringen. Bevægede sig i nye rum efter at have afleveret. Tempoet gav også Bundgaard en god dobbeltchance efter kvikt opspil fra Klaiber (der kom mere frem i en position som back i sekvensen) og Divkovic. Men Bundgaard leder stadig efter momentum. Målet udeblev.

Derefter fulgte en periode uden bemærkelsesværdige aktioner. Kampen ramte et dødvande begge hold sank ned i. Brøndby blev for stillestående. Blev for langsomme på bolden. Dynamik og bevægelse var en mangelvare. LASK spillede bolden igennem rummet mellem Klaiber og Alves, men Pentz var vaks og reddede Brøndby fra at komme bagud lige før pausen.

En pause uden ændringer

Pausen kastede ingen udskiftninger af sig, ligesom den samme formation fandt sin anvendelse igen.

Ændring var der dog at spore. De sidste 45 minutter blev indledt noget mere hidsigt, noget mere sammenhængende i kæderne. Bagkæden fulgte med højere i banen, de to 6ere oplevede således mere støtte i genpresset centralt.

Teis Markfoged © All rights reserved

Det kastede også et mål af sig. Gennembrudsspil i venstre så Mats Köhlert blive sendt afsted i siderummet, et indlæg senere og Filip Bundgaard kunne - med et strejf af momentum foranledet af en fikseret LASK-keeper - notere sig for et mål. Vigtigt af den unge offensivspiller at se sig noteret for en scoring.

Kort efter kom Bischoff også 1-mod-1 mod en østrigsk forsvarsspiller. Han fik driblet sig fri til et skud. Men ak, det sejlede langt over på banen ved siden af. Optakten var god, produktet manglede kvalitet i aktionen.

Teis Markfoged © All rights reserved

En kamp i stampe

LASK forsøgte at spille sig igennem, men for det meste blev det aldrig rigtig farligt. Men når der var optræk kom det oftest efter et gennembrud i halvrummene, der var mindre solidt beskyttet i krydsningen mellem 6erne, sidestopperne og wingbackerne om hvem der i de aktuelle situationer skulle lukke rummene ned.

En times tid inde i kampen blev de første justeringer foretaget: Den centrale duo på midtbanen blev vekslet over i antal til at hedde Spierings og Wass, mens Uchino kom ind på toppen og sendte Bundgaard ned på en 10er.

Udskiftninger og et faldende tempo

Japaneren gjorde ikke det store væsen af sig, og mens lørdagens kamp bød på et jubelindtog med to mål var dagens kamp en mere anonym affære. Uchino har åbenlyst stadig en tilvænningsperiode foran sig med at lære sine medspillere at kende.

Jakob Ambæk, Rasmus Lauritsen, Mathias “P” Jensen og Sebastian Sebulonsen blev også sendt i aktion i det, der som minutterne gik mere og mere udviklede sig til at blive en tung træningskampsaffære.

Formation og manglerne i truppen

Mens kampen mod Vejle ikke gjorde os klogere på en foretrukken start 11er kunne opgøret mod LASK sætte tingene glasklart op: Formationen fortsætter i den 3-4-3 Birk har set sig lun på. Det er ubetinget den formation Brøndby arbejder ud fra - konsekvent.

Udfordringen for Brøndby handler knap så meget om formation som det handler om materialet versus intentionerne. Der mangler eksplosivitet og gennembrudsstyrke blandt de 11 der startede kampen - hvis altså intentionerne er til at spille mere direkte og eksplosiv fodbold.

Teis Markfoged © All rights reserved

Er der en tilstrækkelig volumen af egnede spillere i truppen? På bænken har Fukuda måske de efterspurgte evner, men er kun lige kommet til for få dage siden, Sebulonsen kan byde sig til med fysik og speed - men er på vej væk, og derfra er der langt at spejde.

Hvor skal chancerne komme fra efter afgangen af både Suzuki og Kvistgaarden? Meget vægt ligger på meget få skuldre. Det er ikke nok at være meget på bolden, når der bliver skabt så lidt.

Spillervalget blandt de spillere der startede eller kom ind i første udskiftningsbølge mod LASK overrasker ikke på mange fronter. Men afslører også manglende dybde i truppen: For Brøndby vandt godt nok 1-0, men i overvejende grad manglede de evnen til at spille sig til nok store chancer, og defensivt skabte LASK om ikke snesevis af chancer, så dog nok til at kunne have scoret en enkelt.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Der er ikke meget positivt at sige om første halvleg, eller kampen generelt. Alt sejer og relationerne er helt væk. Vi prøver at presse højt med er virkelig dårlige til det. Det eneste positive fra første halvleg var kliber, som enlig spillet en ok kamp i midterforsvaret.

    Anden halvleg var lidt bedre, men langt fra imponerende.

    Syntes ikke Birk har formået at rykket holdet og alt det han lovet at indfør før han fik jobbet, er ikke sket. Han er mere eller mindre bare forsat ned af den samme stig som JS, dog men nogen få ændringer.
    2 enige

  • Jeg så kun de sidste 43 minutter og der havde vi 0 skud på mål og 0 skud forbi mål! Lask havde 3 kæmpe chancer.
    Spierings ligner en der ikke magter at spille fodbold. Lad, langsom og bidrager med INTET. Silkeborg og FCN må slikke sig om munden til de første 2 kampe. Det bliver svært at se vi skulle hente mere end 1 enkelt point mod 2 modstandere der plejer at spille sig helt enkelt ud af vores "pres". Jeg håber på top-6 i år, men den bliver 50-50 tror jeg.
    1 enig
     
    • Saesonkort
    • Saesonkort
      Betalende bruger
      Top kommentator
      Top enige
        9. juli 2025   

    • @Welkro, Spierings heatmap er en knappenål.
      2 enige · 3 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer
     
    • Brøndby85
    • Brøndby85
      Betalende bruger
        9. juli 2025   

    • @Welkro - 1 point - nu er du vist optimist.....
      2 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer

  • Så.... Højre backen Klaiber spiller i midten. Den omskolede angriber/venstre kant, nu venstre back, Divkovic spiller nu HØJRE back. Vanlerberghe det er bedst i den ene side af 3-mands forsvaret, spiller nu i den anden side (så Klaiber kan være der?) Og oppe foran har vi 3 spillere der vel alle er bedst som kant/10'ere og ingen af dem reelt er angribere.

    I min bog er er ikke så meget at sige til at vi knokler med det offensivt og defensivt.

    4 mand. 5 mand. 10 mand. Så længe vi insisterer på Klaiber i midten, så mister vi alt det han kan offensivt, og bliver samtidig svækket defensivt. Det bliver langsomt og der er ingen til rigtig at afslutte angrebene (det er dog ikke Klaibers skyld, jeg elsker manden, men han skal ud på den back). Hvis vi SKAL spille med 3 centerbacks, så må vi kaste nogen af transfer pengene efter midterforsvarer der kan spille med bolden.
    10 enige · 8 god kommentar
     
    • @Bibedibob jeg tror at Birk nyder at høre sig selv sige hybrid spiller så meget, at Klaiber nok hænger på den plads indtil Birk er væk til vinter.
      2 enige

    Se 3 flere kommentarer
     
    • @Bibedibob helt enig. Det er som om Birk bare insister på at spille sine spiller ude af position. For at holde fast i en 343 med kliner i midterforsvaret.

      Spillerne i truppen passer også langt bedre ind i en 433. Forstår ærligtalt ikke hvad der forgår.
      2 enige · 1 god kommentar

    Se 4 flere kommentarer

---

  • Sinbad
  • Sinbad
    Betalende bruger
      9. juli 2025   

  • På nuværende tidspunkt i opstarten er det et hold vi skal kunne slå ret klart - niveaumæssigt en ønskemodstander i kval til europæisk spil. Vi producerer stort ikke noget - jeg er ikke sikker på at Birk har fat i det rette rigtige i øjeblikket.
    2 enige

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      9. juli 2025   

  • Spot on Kasper!

    Jeg vil dog tilføje, at vi taler om næstsidste træningskamp 9 dage før Superligaen fløjtes i gang - og vi spiller med halvdelen af vores markspillere ude af position?!

    Odds 5 på en Silkeborg-sejr virker efterhånden attraktiv.
    1 enig
     
    • Brøndby85
    • Brøndby85
      Betalende bruger
        9. juli 2025   

    • @Saesonkort - så du spiller på Brøndby-nederlag??

    Se 6 flere kommentarer
     
    • @Saesonkort fremragende odds. Tag det nu.

  • Fase 1 og 2 så fornuftigt ud, meeeeen derfra hold nu kæft der er lang vej…. Der mangler fart, udfordringer og gennembrud.
    2 enige

---

  • Skal man trykke på knappen: opsig Sæsonkort?
    Jeg stoler overhovedet ikke på Birk.
    Han gør ikke det han siger. Han er faktisk pisse irriterende
    2 enige
     
    • Brøndby85
    • Brøndby85
      Betalende bruger
        9. juli 2025   

    • @Chris1988 - sådan er pragmatikere.
      1 enig

  • Looktoft
  • Looktoft
    Betalende bruger
      9. juli 2025   

  • Når man som Brøndby vælger at forfremme sin mangeårige hjælpetræner til cheftræner så får man ikke set spiller truppen med nye friske øjne som en ny træner ville, men kører videre med de samme spillere på de samme pladser i det samme system som åbenlyst ikke fungerer.
    4 enige
     
    • @Looktoft Helt enig. Tænkte det samme forleden dag. Nogle gange skal der frisk syn på tingene.

  • Jeg har brug for at få genfortalt hvorfor vi fyrede Jesper Sørensen. Nogen - hjælp mig lige!
    1 enig
     
    • @Marc Johnson fordi Birk, kom med en hel anden og spænende fodboldstil. Noget som var helt anderledes end det JS praktiseret
      3 enige · 3 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer
     
    • Brøndby85
    • Brøndby85
      Betalende bruger
        9. juli 2025   

    • @Marc Johnson - fordi han fejlede på marginalerne, ligesom AZ men modsat NF.

---

  • Mauer
  • Mauer   9. juli 2025   

  • Hvis det er det her Birk vil - konsekvent at spille med spillere ud af position, så skal vi nok kun døjes med ham, frem til vinterpausen.

    Men vi skal også lige være opmærksomme på, at transfervinduet ikke er slut endnu. Hvem ved hvad der sker.
    1 enig
     
    • Brøndby85
    • Brøndby85
      Betalende bruger
        9. juli 2025   

    • @Mauer - godt at du giver Birk et figenblad.
      1 god kommentar

    Se 4 flere kommentarer

  • OSLBIF
  • OSLBIF
    Betalende bruger
      9. juli 2025   

  • @kasperpedersbaek

    Når man ser på placeringer som Klaiber som stopper og Vanlerberghe til venstre, får man indtrykket af, at der bliver forsøgt at presse spillere ind i en struktur, der ikke matcher deres kompetencer. Er vi vidne til et skift, hvor systemet får forrang over spillerprofilerne – og i så fald, er truppen gearet til det? Det kunne være interessant at høre din vurdering her. Nu har du - som du skriver - ikke set Fukuda in action endnu, men det lyder som om, at vi mangler et par spillere før vi kan spille helt som Birk gerne vil.

    En venstrefodet stopper
    Pressmonster til oppe foran
    En højreback ala Seb

  • Kunne godt tænke mig at alle herinde med Sofa A,-licens, som skriger på 4-3-3 forholder sig til at vi har 5 midtbanespillere.
    Spierings får meget kritik for ikke at være god nok. Så er der fire spillere til 3 pladser, hvor Wass er den ene, som ikke kan holde 90 minutter.
    P er kun lige rykket op.

    Indtil der er flere midtbanespillere kan jeg godt forstå, at Birk må lave det kludetæppe, som han har gang i lige nu.

    Det er et valg mellem flere onder.

    Han og analytikerne er jo ikke dumme,
     
    • Betalende bruger
        9. juli 2025   

    • @Qubert18 Selvfølgelig kan de spille 4-3-3. At spille med så mange spillere ude af position - så er det fordi Birk vil have ret. Så indtil videre virker både Birk og analytikerne meget fastlåste i et system selvom du ikke har spillerne til det.
      1 enig
     
    • @Qubert18 Kan du forholde dig til at vi spiller 3-4-3 kun har 3 centrale forsvarsspillere, inklusive en udskældt Lauritsen og en til tider ofte skadet Alves?

    Se 1 flere kommentarer
     
    • @Qubert18 Nu kan 4-3-3 spilles på flere måder. Eks i 4-2-3-1. Og her kan Vallys spille 10'er. En position, jeg mener han er bedst på. Og her kan man samtidig få plads til Bischoff også. I mine øjne win-win.

      Og med to 6'ere. Vil jeg mene Wass, Nartey og Tahirovic er nok. Derudover vil jeg mene, de midtbanespillere fra masterclass lettere kan spille sig på 6'eren, da den bliver lidt mere beskyttet, hvor rummene de skal dække bliver mindre.
      Og samme med Wass. Han vil skulle dække mindre rum, og koncentrere sig mere om, hvad han er god til.
      3 enige

---

  • Hvis Frederik Birk bringer BIF i top 3 i den kommende sæson, så bør der hejses en statue af ham foran Brøndby Stadion. Det der foregår både på og uden for banen nærmest skriger leverpostej og mellemsæson. Mirakel hvis vi får bronze.
    1 enig

  • MR
  • MR
    Betalende bruger
      9. juli 2025   

  • Birks evner som træner må efterhånden være tema i bestyrelsen... Vores forsvar sejler, folk spiller udenfor deres ideal position, der er ingen pres eller organisation, vi har ingen fart og vi kan ikke skabe chancer... det er det samme nu som i sidste sæson... dette kan 1-2-3 tilgange ikke ændre på... Jeg frygter, at vi får en horribel start på superligaen og at Birk er ude inden september - senest i efterårsferien.

  • TACKLER
  • TACKLER
    Betalende bruger
      10. juli 2025   

  • Vi er i pre season - og det er selvsagt svært at se om Birk “leverer”, når vi ikke aner en skid om den enkelte kamps oplæg og formål.

    Det vi til gengæld kan vurdere er, om klubben evner at sætte holdet op til succes igennem køb og salg af spillere. Der synes jeg at pilen peger for tiden. Al kvalitet er på vej ud, der er usikkerhed omkring vores største aktiver (Nartey og Bischoff). Samtidig har vi hentet Schmedes’ kammerat på backen og to japanske nobuddys til angrebet. Vores midtbane skriger på forstærkning, det er der modstanderen er pisset igennem hele foråret og dér vi numerisk er helt på røven.

    Det er længe siden jeg har set os sat så ringe op til en sæsonstart.

    Det er super fint vi styrker ledelsen og administrationen - men det har vi for helvede kunne gøre i hele foråret - de tilgange er jo ikke betinget af et transfervindue.
    1 enig

---

  • Ibber
  • Ibber   10. juli 2025   

  • JEG VIL SE ILD PÅ BABEN, ikke boldskubberi tilbage og sidelæns i banen. Sindssygt kedeligt når man pludselige ser sig selv sidde at surfe på mobilen under kampen.
    2 enige

  • Kedelig kamp med få chancer. Og lavt tempo. Synes spillet så fint nok ud. Men klart man kunne se vi mangler en angriber mere. Hvis det ikke sker. Er jeg bange for vi ikke kommer i top 6 i år. Kom nu gang ledelsen. Vi har jo penge nok til at hente forstærkninger nu. Hvis det er sådan i år vi skal bruge en del masterclass i truppen få vi et problem. Sig ikke de dårlig. Men de mangler rutine. Få nu for helved købt den angriber da laver de 10 - 20 mål.




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder