Foto: Simon Kammer ©
Nørgaard: Drømmen om guld lever nærmest i betonen på Sydsiden
Kort efter præsentationen af Thomas Nørgaard som ny cheftræner i Brøndby, kom det frem, at Nørgaard tager to vigtige stabsmedlemmer med sig til Brøndby IF.
Her er der tale om hans assistenttræner fra SønderjyskE, Lasse Frølund, samt analytikeren, Carl-Emil Lopdrup. Lopdrup var før sin SønderjyskE-tid at finde som analytiker i Brøndby Masterclass og ligeledes inde over førsteholdet. Han vender derfor nu tilbage til Brøndby.
Thomas Nørgaard er klar i mælet om, at begge navne er profiler, som han mener, kan give en vigtig fordel i sin først tid som cheftræner i Brøndby.
- Det er vigtigt for mig, at jeg har et par stykker med, som kender mig lidt i forvejen. Nogen som Lasse Frølund, der har arbejdet tæt med mig i flere år, og som kan stille de spørgsmål, der er brug for i pressede situationer.
- Derudover har vi taget Carl-Emil Lopdrup med. Ham kender Lasse og Jeg begge fra tidligere. Julius Ohnesorge havde også en interesse i at få ham tilbage, uagtet om jeg skulle lande her eller ej.
- Så det er vigtigt at have folk med mig, men det kan overhovedet ikke stå alene. Men det kan måske give os et lille forspring, da de kender nogle af arbejdsprocesserne i forvejen.
- De første 100 dage er nemlig vigtige, det har jeg lært tidligere i min karriere. Og nu har vi den luksus, at vi kan bruge de næste 9-10 dage inden spillerne lander til selvfølgelig at onboarde os alle 3 på bedst mulig vis.
- Men der er jo ekstremt dygtige folk in house allerede. Dygtige folk, som vi også allerede har et godt kendskab til.
Det bliver en gruppe af trænere og analytikere, som skal forsøge at leve op til de store forventinger og drømme, der altid er i Brøndby hver eneste sæson:
Thomas Nørgaard blev blandt andet på præsentations pressemødet spurgt ind til, om Brøndby vil spille med om guldet allerede i den kommende sæson. Noget som Jan Bech Andersen fortalte på et pressemøde ved ansættelsen af Julius Ohnesorge, at man altid skulle kunne række ud efter:
- At spille med om mesteskabet og drømme om guld, den lever nærmest i betonen nede på sydsiden, så den kan man aldrig nogensinde fjerne.
- Men det, der er det vigtige for os, det er hvordan, vi så skaber den bedst mulige fordudsætning for drømmen. Vi må aldrig slukke den, men heller ikke tale den ned.
- Vi vil gerne arbejde os derhen, hvor vi får vores output på vores hårde anstrengelser, så drømme kan opstå. Drømme som altid vil leve, men som ikke hele tiden vil være noget, vi vil melde ud og forholde os til.

Deltag i diskussionen
Kristianbs 12 dage siden
Occir76 12 dage siden
Kristianbs 12 dage siden
lusk 12 dage siden
Birk var nok lige frisk nok med sine udmeldinger vi sætter ild i lortet, og så blev det en fesen omgang defensiv bagud og til siden med 5 i bagkæden. Tror at Birk var for grøn til den store udfordring, klubben indså dette forholdsvist hurtigt. Manifesteret ved, at de udsultede ham med en assistent. Her kunne man nok regne ud at Birk var dead man walking.
JS var ikke noget festfyrværkeri af en kommunikator. Ingen tvivl om, at han var super pragmatisk med sine 5 nede bagi, og fik rimelige resultater, men det var ved gud super kedelig fodbold.
NS er lidt sær snegl. En nørd på den gode måde. Men han vandt et mesterskab, og det vil vi altid være taknemmelige for. Men fodbolden var også meget pragmatisk med 5 nede bagi - og lidt for kontrabaseret til min smag. Men han formåede at se på materialet, og få sammensat det bedste hold, og det skal han have stor kredit for.
Jeg håber at TN og JO kan gøre alvor af deres ønsker om, at få vores identitet mere ind på banen. Vilde Vestegnen i kombination med Fællesskab - så vi ser et hold i harmoni, i stærk samspil med tribunerne og i forening med Masterclass.
Stammen på holdet må på sigt gerne være MC suppleret med høj kvalitet (Vallys, Slisz).
Vi skal forhåbentlig ikke længere opleve at være statister på Brøndby stadion, men smadre igennem, presse højt og mose vores modstandere. Det er godt nok mange år siden vi havde denne evne - en evne som FCK som regel har. Vores stadion skal være et sted modstanderne frygter.
Nok drømmetænkning fra min side...men håber lever.
Jeg synes tingene peger i en anden retning end de seneste mange år. Jeg tror på, at med JO på sportsdirektør posten og TN ved roret på banen, så kan det endelig begynde at udvikle sig den rigtige vej - at bygge noget langtidsholdbart.
Meget skal selvfølgelig gå godt, og frem for alt skal vores ejere have tålmodighed. Vi kan ikke købe os til quick fixes, men skal opbygge en ny kultur, og det vil tage 2-3 vinduer at få sat den rette trup sammen. Der er mange spillere som ikke hører hjemme i et nyt set-up, og det tager tid.
Men tror de rigtige fans vil være tålmodige, for det er den rigtige strategi for vores klub.
Kristianbs 12 dage siden
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
Top kommentator
Top gode
12 dage siden
Drømmen om guld lever nærmest i betonen på Sydsiden
En fantastisk retorik som jo er bare er No Bullshit - det jo sådan det er......!
Vi må ikke slukke drømmen og vi må ikke tale den ned
Det er kommunikativt ret stærkt, på forunderligvis får han jo alligevel taget gassen af ballonen.....
Jeg glæder mig til at følge ham videre frem....!
GlostrupSwing 12 dage siden
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
Top kommentator
Top gode
12 dage siden
Bibedibob 12 dage siden
Vi skal altid gå ind til sæsonen med udgangspunktet at vi går efter førstepladsen - uagtet den officielle målsætninger. Men også med respekt for at der trods alt er andre stærke hold i ligaen.
Det der er vigtigt for mig er at man bygger over tid. Vi kan ikke sidde før hvert transfervindue og sige 3-4 klasseindkøb og SÅ går vi efter mesterskabet!.....
.... Og så sidde 6 måneder senere og være klar til at sælge 2 af de 3 klasseindkøb igen, fordi de ikke lige slog igennem fra dag ét. Tænkte eksempler her er naturligvis Dennis og Sow som slet ikke har slået igennem, men som det i mine øjne også er alt for tidligt at give fuldstændig op på. VI indhenter aldrig nogen hvis vi skifter en halv startopstilling per vindue.
---