Foto: Simon Kammer ©
NYHED

Nørgaard vil gøre op med anførergruppen og sprede lederskabet i Brøndby

 
I BrøndbyLyd løfter Thomas Nørgaard sløret for en markant ændring i omklædningsrummet. Den eksisterende anførergruppe bliver fortid, mens en ny ledergruppe skal være med til at forankre ansvaret bredere i truppen.

    • Kasper Pedersbæk
      23. juni 2026 - Klokken 11:55
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    23. juni 2026 - Klokken 11:55

Der bliver ikke tale om en direkte videreførelse af den anførergruppe, som har været en del af Brøndbytruppens anførerstruktur de seneste sæsoner. Det fortæller cheftræner Thomas Nørgaard i den seneste udgave af BrøndbyLyd, hvor han samtidig giver et indblik i sine tanker om lederskab og kultur på det hold, han netop har overtaget:

- Vi kører ikke videre med den eksisterende anførergruppe, siger Nørgaard.

Den beslutning har han dog ikke travlt med at føre ud i livet. Tværtimod ønsker han først at lære spillertruppen bedre at kende, inden der skal udpeges nye ledende figurer:

- Vi starter dog med lige at lade noget tid gå, for hvis jeg skulle træffe en beslutning om noget nu her, så ville jeg gøre det på baggrund af dem, der er her, som har en historik de kan fortælle om, og som modstandertræner. Men der er ikke nogle af de to ting, jeg synes er de mest optimale, forklarer han.

Samtidig gør Nørgaard det klart, at han grundlæggende ønsker at ændre måden, man tænker ledelse på i truppen. Begrebet anførergruppe skal efter hans mening erstattes af noget bredere:

- Vi skal stoppe med at kalde det for en anførergruppe, men kalde det en ledergruppe, og så skal vi have åbnet op for, at der er flere der kan være med.

Hvor mange der ender med at få en plads, er endnu ikke afgjort. Men Nørgaard forestiller sig en gruppe, der er væsentligt større end den klassiske model med tre eller fire spillere.

- Jeg er tættere på, at der er seks, syv eller otte, der sidder i en sådan gruppe.

Ifølge cheftræneren handler det om at skabe en gruppe, der afspejler hele truppen og ikke kun de mest erfarne eller profiler der fylder i truppen.

Han peger blandt andet på, at både unge spillere med baggrund i Masterclass, udlændinge og mere stille ledertyper skal kunne få en rolle:

- Det betyder, at vi skal have en gruppe, der repræsenterer de naturlige ledere, de indadvendte ledere, nogle af de unge, dem der har været med til at tage vejen fra Masterclass og nogle udlændinge.

Selvom Brøndby på et tidspunkt skal have udpeget en ny anfører og en rækkefølge blandt lederne, er det ikke det fysiske bind, der fylder mest hos cheftræneren:

- Vi skal have en klar forventningsafstemning og definere over for dem, der er i gruppen, hvem der i prioriteret rækkefølge skal bære anførerbindet, selvom det for mig gerne må blive lidt sekundært, hvem der bærer det fysisk.

Dermed peger Nørgaard mod en mere kollektiv ledelsesstruktur, hvor ansvaret ikke alene ligger hos én anfører eller en lille lukket gruppe. I stedet skal flere spillere have ejerskab over kulturen, hverdagen og retningen i omklædningsrummet.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Undskyld men var det ikke noget de andre tidligere trænere også udtalte, men endte som regel med at være den samme anfører gruppe som tidligere?

  • Lasse P
  • Lasse P
    Betalende bruger
      15 min. siden   

  • Det syntes jeg er positivt. Jeg elsker at det ikke kun er de rutinerede drenge der får en plads, men at f.eks. MC også vil være repræsenteret.
     
    • @Lasse P giver ingen mening at have en Mathias P i en anførergruppe, hvis han ikke kommer til at spille for meget.
      Her syntes jeg Nørgårds læreruddannelse kommer for meget i spil med lilla tørklæder og rundbordspædagogil




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder