Ohi Omoijuanfo
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Ohi Omoijuanfo - effekten af en udskældt: bærende i offensiven

 
Analyse: Hans position på banen er en uriaspost. For han bedømmes på mål. Kommer de ikke, kommer kritikken. Men hvordan performer Brøndby i det store hele med og uden Ohi Omoijuanfo på banen? Er der hold i udsagnet om at han “skaber plads til andre” når han er 9eren på banen?

    • Ohi Omoijuanfo
    • Kasper Pedersbæk
      23. juni 2024 - Klokken 06:20
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    23. juni 2024 - Klokken 06:20

Ohh Omoijuanfo har været fast mand på holdkortet til Brøndbys kampe i 2023/24, og har også fået spilletid i 31 ud af 32 kampe (kun på udebane i næstsidste runde mod Silkeborg sad han ubenyttet på bænken).

Udspecificeret har Omoijuanfo spillet fuld tid i 10 kampe, mens han i 21 kampe enten er blevet skiftet ind eller ud fra det pågældende opgør.

Bemærkelsesværdig forskel på Brøndbys offensive output

Der er en iøjnefaldende forskel på Brøndbys offensive produktion med eller uden denne norske angriber Ohi Omoijuanfo på banen. Den forskel springer frem, når tallene for chancer skabt (og mål scoret) med og uden Thi Omoijuanfo bliver analyseret. Af disse kan der udledes en række pointer:

  • Brøndby skaber knapt fire gange så høj en xG i de minutter, hvor Ohi Omoijuanfo er på banen som når han ikke er på banen
  • De chancer konverteres til et tilsvarende øget antal mål
  • I rå data producerer Brøndby i snit 0,30 xG pr. 90 min. Ohi Omoijuanfo ikke spiller
  • Mens det bliver til en xG volumen på 1,14 pr. 90 min. når Omoijuanfo er på banen

Det indikerer en tydelig forskel for Brøndby at spille med eller uden Omoijuanfo oppe foran som angriber. Men der er mere at hente ved at dykke længere ned i præstationsdata for sæsonen.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Den individuelle pris for kollektivets bedste

Der har været en pris at betale for Ohi Omooijuanfo. En pris der har sin baggrund i den spillestil, der især siden sommeren 2023 har været masseret ind på Brøndbyholdet.

Holdt på mod de øvrige angribere i ligaen er det markant, hvordan nordmandens output har ændret sig:

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Ovenstående er for sæsonen 2022/23, hvor han på tværs af ligaen topper på xG / mål og ligger godt til på skud.

Nedenstående er fra 2023/24, hvor hans output på mål / xG er faldet drastisk:

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

For sammenligner vi angriberens første sæson (2022/23) med den netop overståede, kan vi tydeligt se aftrykket:

  • Han modtager nu boldene langt hyppigere i opspillet, vinder flere dueller og driver bolden langt oftere end sæsonen før
  • Bliver sat op til langt færre skud og kan se sin xG styrtdykke af den årsag

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Det har heller ikke været lykken for Ohi Omoijuanfo med systemskiftet, der så Brøndby skifte den justerede 3-5-2 ud med en 3-4-3, hvor den enlige 9er var understøttet af to bagvedliggende 10ere.

Både Brøndby kollektivt og individuelt for Ohi Omoijuanfo har set systemskiftet til 3-4-3 koste offensiv firepower. Brøndby dykkede fra over halvanden xG i snit pr. kamp til omkring 1,25 ligesom også Omoijuanfo måtte se sin individuelle xG tage et - fra en i forvejen nedadgående kurve - yderligere nøk nedad.

Hvad er fremtiden for Ohi Omoijuanfo?

Ohh Omoijuanfo scorer ikke nok for Brøndby! I hvert fald ikke, hvis vi husker på de kompetencer han blev hentet til klubben på. For han er en notorisk målscorer gennem hele sin karriere, indtil 2023/24.

For Ohi Omoijuanfo skal “spilles på den rigtige måde”. Gør han det, leverer han også målene. Han kan også sagtens levere det, han er blevet bedt om i 2023/24 sæsonen. Men det understøtter bare ikke hans primære kompetencer: At arbejde og afslutte i feltet.

I 2023/24 har vi, underbygget af performancedata, kunne se hans skudvolumen styrtdykke! Hans xG tilsvarende. Og som en logisk konsekvens heraf også hans målvolumen. Han er ikke en ekstraordinær dygtig afslutter, men sætter et hold spillet efter ham, så er nordmanden dygtig til at komme frem til chancerne og score tilsvarende forventeligt.

Omoijuanfo har gjort et formidabelt stykke arbejde. Sort på hvidt er hans tilstedeværelse med til at gøre Brøndbys offensiv bedre. Markant bedre. Men er det den bedste måde at udnytte hans skillset på? Og den mest rentable i forhold til løn og status og blot et år tilbage på kontrakten?

Ingen betvivler hans status i truppen og i hierakiet. Men fortsætter Brøndby med et system med blot en enkelt 9er, så har 2023/24 bragt hans position som fast starter i fare, ikke fordi han ikke har bidraget i 2023/24, men fordi hans primære kompetencer ikke bliver udnyttet tilstrækkeligt. Med et år tilbage af kontrakten giver det anledning til nogle markante overvejelser hos den sportslige ledelse såvel som cheftræner Jesper Sørensen og trænerteamet. Skal Ohi Omooijuanfo igen spilles ind som den primære afslutter i offensiven, eller er fremtiden endnu en periode som assisterende angriber.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Et sobert indlæg som fint balancerer Ohi's styrker/svagheder,og at formation og udtryk betyder meget for hans performance.

    Er jeg den eneste, som ærgrer mig helt vildt over, at Salec ikke blev en del af truppen? Ikke som en hovedløs kritik af CV, men bare...... Hold da op, hvor jeg tror, at han kunne have udfyldt en manglende brik. Eller også er Brøndby/ Jesper nu så afklaret i spillestil/pres, at man vil scoute mere præcist, og så er det med fuldt overlæg, at man har den præcise afløser klar på skygge holdet.
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • @Seikers
      All svenska liga er 1-2 skridt ned i forhold til superligaen. I at CV har været taktisk og at vi har en videresalgs procent på 15-20 er klogt gjort. Salec havde aldrig præsteret på holdet da konkurrencen er for hård.
      1 enig
     
    • @Seikers Jeg synes ikke at Salec er dygtig nok til Brøndbys trup og de ind hop han fik greb han ikke chancen
      2 enige · 2 god kommentar
     
    • @Seikers og det skal netop også ses som sådan, så jeg er glad for den tolkning du netop lægger i det.

      Det er ikke et for eller imod, ej heller et facit på at “løse” Ohi. Men med til at belyse hele hans situation, og betydning for holdet, selv når det ikke er den optimale situation han bliver brugt i.
      1 god kommentar

  • GARFIELD
  • GARFIELD
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      23. juni 2024   

  • Spændende læsning.

    I forhold til løn, minutter så er Ohi ikke værd at have i vores trup, skal nok komme brugere herinde, som ligesom i Rado analysen, går i forsvarstale om Ohi.

    Sandheden er, at Ohi er en af vores absolut løntunge spillere og er i top 3 der, men det er han ikke værd i sidste sæson, Jesper formår ikke at få det bedste ud af ham, på den måde man spiller.

    Så det er bedst for alle parter, at finde en anden type angriber, der bidrager med mere i kampene, Ohis kvalitet er der, men i forhold til hans løn, antal minutter han tager fra andre.

    Så skal man enten ændre spillestilen og det sker ikke, eller også skal Ohi videre, så vi kan hente en kvalitets angriber ind, som har andre skills end ohi som passer bedre ind i den måde Jesper spiller på.

    Jesper formår ikke at bruge Ohi styrker godt nok pga hans spillestil, og det er ikke Ohis skyld. Derfor skal Ohi videre alt for dyr at have i truppen kontra det han levere
    4 enige · 2 god kommentar
     
    • @GARFIELD det er virkelig komisk, at når Pedersbæk laver en analyse, som understøtter en holdning du har, så er det den ultimative sandhed.

      Når han så laver en tilsvarende dybdegående analyse af en holdning du ikke deler, så er det ikke den ultimative sandhed længere.

      Og endnu engang bruger du en analyse af en spiller til at kritisere vores cheftræner. Det er så vildt, at du tager SAMTLIGE artikler som gidsel for din anti-Jesper-Sørensen kampagne.

      Alle HAR forstået det efterhånden.
      4 enige · 2 god kommentar

    Se 18 flere kommentarer

  • Artiklen har to hovedpointer:
    1) Brøndby scorer flere mål med Ohi på banen - uanset om “han spilles rigtigt” eller ej.
    2) Ohi er ikke er perfekt match til 3-4-3, idet han scorede mere i 3-5-2.

    Jeg synes personligt, at pointe 1 er den vigtigste: så længe vi har Ohi i truppen, bør han spille.
    Mens pointe 2 har betydning for CVs arbejde: skaf en 9’er der passer endnu bedre til 3-4-3. Vh Jacob
    9 enige · 5 god kommentar
     
    • @BIFKolding Nemlig. Du siger det. Kort og præcist. Tak
      1 enig · 1 god kommentar
     
    • @BIFKolding det opsummerer det ganske fint.

      Og beskriver også situationen meget godt: Ohi gør det udmærket i den 343 der praktiseres, men individuelt er han bedst i et andet setup.

      Løsningen bliver delikat, for hvad er facit? Jeg har ikke det endegyldige svar.
      3 enige · 3 god kommentar

---

  • Ohi fungere ikke super godt til vores spillestil. Men man skal også kigge på, hvem han spiller med. De 10'ere/kantspillere han spille med, tager meget sjældent dybdeløb. Havde Ohi spillet sammen med nogle andre typer, der tog disse løb, så vil vores fronttrio fungere bedre.

    Snakker man om Ohi, bør man snakke om fronttrioen som helhed. Og her vil en type som Kvistgaarden passe bedre ind.

    Med de type 10'ere vi har. Så skal vores 9'er være en dybdeløber. Det er ikke nok at vores dybe løb, kun kommer for anden eller trejde række..

    Med Ohi's status og løn, bør han være fortid til sommer. Jo mindre vi sælger både Vallys, Bundgaarden, Suzuki og køber nogle kantspillere med fart i støvlerne :D

    Der venter CV og co et ret stort vindue. Men Ohi bør være en prioritet på salgssiden, sammen med Greve..
    6 enige · 2 god kommentar
     
    • GARFIELD
    • GARFIELD
      Top kommentator
      Top gode
      Top enige
        23. juni 2024   

    • @Ville bliv vild !

      Helt enig, præcist det jeg også skriver herinde, og kunne ikke være mere enig med dig.
      2 enige · 1 god kommentar

  • Jeg kan sagtens stadigvæk se Ohi have en betydelig rolle på fremtidens Brøndby-hold, men meget afhænger også af ham selv og hans egne ambitioner.

    Er alle mand skadesfri og fortsætter vi med primært at spille med to 10'ere og én 9'er, så er det selvfølgelig Kvistgaarden, som bør bejle mest til 9'eren. Både på baggrund af hans presspil, fordi han er vores egen og fordi han er et potentielt stort salg. Jeg ser dog stadigvæk en stor fordel i, at have en spiller som Ohi i truppen. Både ift. hvis nogle kampe er bedre at have to 9'ere og én 10'er, men alternativt også som et våben fra bænken. Spørgsmålet er så i højere grad, om Ohi vil kunne affinde sig med den fordeling, det må tiden vise.

    Jeg synes, at det vil være en stor fejl, at skille os af med ham i dette vindue. Vi står og skal spille 3 turneringer, sidste sæson viste glimrende, at vi havde meget lidt at skyde med fra bænken. Derudover er han stadigvæk den eneste angriber siden Skoubo/Elmander, der har formået at score et tocifret antal mål i hans to første sæsoner for klubben. Det skal man ikke kimse af.

    Om han så skal forlænges eller om hans kontrakt skal løbe ud, når den er færdig - Det tænker jeg, at den kommende sæson vil kunne fortælle os.

    Uanset hvad, så har Ohi bestemt været et dejligt bekendtskab, siden vi plukkede ham fra Serbien. Så må vi se, hvad hans rolle bliver i den kommende sæson.
    3 enige · 3 god kommentar

  • GARFIELD
  • GARFIELD
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      23. juni 2024   

  • Ohi tager for mange minutter på banen hvor der kommer for lidt fra ham, samt er han i top 3 løn kroner klubben, derfor bør der findes en erstatning i stedet for Ohi som passer bedre ind med den spillestil Jesper spiller, Ohi er for dyr til det han giver os i kampene og for de løn kroner han indkassere hver måned.
    2 enige
     
    • @GARFIELD Du må gerne udrede for mig hvorfor Ohi er for løntung.....? - FCK har Corneliussen gående til 12 mio. om året er Ohi`s løn så ikke bare pebernødder.....??
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 10 flere kommentarer

---

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      23. juni 2024   

  • Der mangler helt og aldeles den vigtigste faktor i spørgsmålet om Ohis fremtid. Ohi ift. Brøndbys sportslige målsætning.

    Han er ikke god nok, uanset, og derfor skal han videre i dette transfervindue.


  • Tak for endnu en fin og grundig analyse. Jeg er enig med BifKolding ovenfor: Holdet scorer mere med Ohi - uanset hans mindre scoringskrise i år, som er noget alle angribere går igennem på et tidspunkt. Og der skal arbejdes på at sætte Ohi bedre op i et tilpasset nyt system. Vi talte om det samme i vinterpausen: Ohi skal sættes bedre op. Og så synes jeg bare, at Ohi er en utrolig sympatisk fyr at have i klubben også
    3 enige · 2 god kommentar

  • Ohi giver giver utrolig meget til holdet og har vist han ved, hvor målet står. Selvfølgelig kan han genfinde målformen, hvis han sættes rigtigt op. Spørgsmålet er hvem i truppen kan bidrage med det samme som ham? Umildbart er Schwartau eneste spiller som kan noget af det han levere, men har bare et stykke op for at nå samme niveau. De øvrige angribere minder mere om hinanden, hvor Ohi skiller sig ud på fysikken.
     
    • @olemartin.dk diskussionen ville jo også være noget helt andet, hvis Ohi's tilstedeværelse blokerede for et upcomming angrebstalent. Hvilket jo ikke er tilfældet.

      - Kvistgaarden har umiddelbart overhalet Ohi.

      - Ambæk er stadig for ung til at kunne gøre en forskel på senior-niveau

      - Schwartau er gået lidt i stå, og er vel ret beset også mere 10'er end 9'er.

      - Yeboah er der ingen, der ved noget om.

      Så jeg ser bestemt at Ohi stadig kan udfylde en vigtig rolle i truppen, indtil hans kontrakt løber ud.
      2 enige

---

  • GARFIELD
  • GARFIELD
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      23. juni 2024   

  • Med tanke på Ohi har spillet i 31 kampe og spillet i over 2100 minutter i denne sæson, så er det vel på et meget lille lille grundlag.at sammenligne med, når man tænker på så mange antal minutter han har fået igennem sæsonen ?

    Da han stort set har fået optimal minutter på banen, og går man mere i dybden med tallene, så har Ohi ikke præsteret godt på % i denne faktisk rigtig elendigt i skud på mål og mål.

    Da Bundgaard kom Ind analyse eller ej, kom der langt mere dynamik i offensiven, da meget tydeligt når man så kampene med langt mere bevægelse i offensiven gav en helt anden dynamik

    Ohi passer på ingen måder ind i den måde Jesper vil spille på, handler ikke om hans kvalitet, handler om så skal vi spille en anden type fodbold.

    Tror alle erkender Ohi har afslutnings kvalitet, men der skabes for lidt og han har for lidt bevægelse

    Spillede vi som dengang med Zorniger var træner, ville Ohi have passet langt bedre ind, da presset var så højt på banen og vi skabte mange chancer også i boksen

    Samt havde vi hurtige kanter der også gav en masse indlæg. Klaiber er god, men super hurtig er han ikke, Divkovic ok hurtig men tit for mange defensive pligter, der ødelægger hans offensive kvaliteter
    3 enige · 2 god kommentar

  • Jeg synes det er fantastisk, der er en masse mennesker, som tager sig tid til at læse mine - og alle andres - artikler her på 3point.dk. Hvad jeg synes er knapt så fantastisk er den tone, der kan være mellem brugere og generelt i kommentarsporet.

    Personligt lever jeg fint med uenighed og andre holdninger til selve analyserne, for fodbold er heldigvis et dejligt spil, hvor der ikke nødvendigvis er ét facit på en situation, men tværtimod nuancer og forskellige perspektiver. Og som journalist skal man kunne leve med / acceptere at alle bare ikke er enige.

    Men jeg synes det er trist, når stemningen bliver træls og kommentarsporet bliver… personligt brugerne imellem. Når det er mere skænderi end debat. Mere fnidder end fodboldsnak.

    Jeg håber alle brugere fremadrettet vil tage det til sig, at holde tonen sober. Og er man uenig med en bruger og synes denne er “dum”, så sig pyt og kom videre. Alt andet er spild af tid.

    Og slutteligt, tak til alle jer der læser med, uanset om I så er enige eller uenige, det er en fornøjelse I gider bruge tiden her på 3point.dk
    7 enige · 8 god kommentar
     
    • GARFIELD
    • GARFIELD
      Top kommentator
      Top gode
      Top enige
        23. juni 2024   

    • @kasperpedersbaek

      “”PYT Kasper””” :))))

      Nej spøg til side, for kan selvfølglig godt lide dig og er enig med dig.

      God aften
      2 god kommentar

  • Det kunne være interessant med en analyse af hvornår Ohi scorer mål og om det er en spillestil som vi kunne bringes til at spille inden for vores 3-5-2-1 formation .
    Derudover savner jeg en analyse af hvordan vi som hold har scoret / produceret xg sat op i mod Ohis output.
     
    • Biffe
    • Biffe   23. juni 2024   

    • @DoctorEnigma Det er alligevel cool at spille 3-5-2-1 ;)

---

  • Kort Sagt: Ohi SKAL spille når han er klar, ret tankevækkende at Brøndby IF er 3 gange mere målfarlige med Ohi på banen. Sidste Sæson var han tynget af sorg(familie medlem) og er alligevel ham der scorer 10 mål, kun overgået af Årets Spiller i Superligaen Vallys. Så selvfølgelig skal vi beholde Ohi......
    Løntung: Nej det er han ikke......

    2 enige · 2 god kommentar
     
    • Brøndby85
    • Brøndby85
      Betalende bruger
        24. juni 2024   

    • @Sunderland - helt og aldeles enig!
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer

  • GARFIELD
  • GARFIELD
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      24. juni 2024   

  • Kasper, omkring din analyse, har jeg nogen ?

    1. Du sammenligner Ohi med andre angribere, men samtidig at Ohi har en voldsom fremgang, med deltagelse i det spilopbyggende vs sidste sæson. Hvis hans tal er så flotte i denne sæson, er det så pga de var elendige i sidste sæson? sammenligner du hans tal op mod andres eller kigger du på hvad han er gået frem med? Når du skriver Ohi er på toppen af chance skabende angribere ? Hans kvalitet i skud stats er faldet drastisk

    2. I denne sæson nævner du, at der er skabt væsenligt flere mål og chancer med Ohi på banen. Fremgår det at når han skiftes ud, er det med en mere defensiv tilgang til spillet, fordi så vil tallene naturligt falde, med chancer og mål, hvis man som vi har set pakker feltet. Er der taget højde for det?
    3. Den Analyse du laver er ud fra gennemsnit 90 minutter, Ohi har spillet mange minutter i den sæson, så er det ikke meget lille grundlag at sammenligne de resterende minutter med? Hvis der ikke er så mange flere at gøre med, lad os sige Ohi har spillet 75 % af alle minutter giver analysen så ikke et fordrejet billede af med eller uden Ohi?.

    4. Nu er Ohi top angriber ikke en spilopbyggende spiller, du har selv skreget på, at Ohi ikke passer ind i spillet, fordi han skal spilles i boksen, men hvordan hænger det sammen med din analyse her? Når du samtidig så skriver med ham på banen score vi mere og skaber flere chancer, jeg synes det er lidt i hver sin retning du går så, med tidligere analyser og skriv
    2 god kommentar




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder