Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Palmå: Over 6.000 fans berørt af historisk dom efter Derby

 
I en meddelelse på Brøndby IFs hjemmeside, udtrykker administrerende direktør, Ole Palmå, utilfredshed med Disciplinærinstansens seneste dom.

    • Per Bang
      5. april 2024 - Klokken 15:58
  • Per Bang
  • Per Bang
    5. april 2024 - Klokken 15:58

I søndagens Derby i Parken måtte kampen indstilles i første halvleg på grund af røg skabt fra pyroteknik - hovedsageligt fra Brøndby-tilhængernes ende. 

Dommen er faldet. Fodboldens Disciplinærinstans oplyser på DBU.dk, at Brøndby IF skal lukke Sydsiden i den kommende hjemmekamp mod Silkeborg IF mandag aften. Derudover skal Brøndby IF betale en bøde på 150.000 kroner.

 

Historisk hård dom

Brøndbys administrerende direktør, Ole Palmå, kalder det ‘en historisk hård dom’. Til brondby.com udtaler han.

- Vi har i dag modtaget Disciplinærinstansens dom for de brud på stadionreglementet, der var i udebaneafsnittet ifm. Derbyet i Parken. Her fremgår det af skrivelsen, vi har modtaget tidligere i dag, at vi som klub modtager ikke blot en stor bødestraf på 150.000 kroner, men samtidig fratages muligheden for at have fans på Sydsiden til næstkommende kamp mod Silkeborg IF.

- Det er en historisk voldsom dom, som i sit omfang ikke er set før i dansk fodbold. Med det hårde arbejde vores spillere, trænere og medarbejdere lægger hver dag her i klubben, så er det et stort slag i ansigtet for alle her i Brøndby IF. Med lukningen af Sydsiden bliver også over 6.000 fans berørt, da de nu mister deres adgang til kampen mod Silkeborg IF, og dermed bliver stemningen til kampen på mandag også betydelig anderledes, end hvad vi ellers har oplevet på Brøndby Stadion i denne sæson. Og sidst men ikke mindst, så mister vi et millionbeløb i indtægter. 

- Vores erfaringer med tidligere sager gør, at vi desværre anser det for tæt på nytteløst at anke denne dom, men vi mener helt utvetydigt, at proportionerne i dagens dom er en hidtil uset og voldsom strafeskalering ift. tidligere sager i dansk fodbold, og netop proportionerne i denne dom agter vi at tage op med Divisionsforeningen på et mere principelt niveau.
 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • 1964
  • 1964
    Betalende bruger
      5. april 2024   

  • Kære Ole
    Hvad med at I omgående melder ud hvilke tiltag og sanktioner der skal i brug imod dem der bruger pyro.
    At I på det kraftigste tager offentligt afstand til det.
    At I en gang for alle får renset ud i de brodne kar vha karantæner, annullering af sæsonkort mm.

    Tænk hvis det her sker igen, måske bliver sydsiden lukket imod fck, måske bliver den lukket til sidste hjemmekamp som potentielt kan være den om mesterskabet.

    Hvad med de fleste af de 6000 fans som nu er berørt af dette og som ikke bruger pyro, vi gider sgu da ikke blive taget som gidsler pga nogen få egoister.

    Ole og Brøndby - tag jer sammen nu! og gør noget ved det her problem inden det sker igen….
    22 enige · 17 god kommentar
     
    • @1964 Helt enig, gør nu noget for h*elvede!
      2 enige · 1 god kommentar
     
    • Ibber
    • Ibber   5. april 2024   

    • @1964 ja, det første kunne være at smide Alpha ud af af Fanafdelingen ind til de har forstået alvoren. Nu må de stoppe med st sætte sig over klubben ved pyro, vold i tog, gader og på stadion. Hvis de ikke kan finde ud af det må de ud. De har fået en stemningsafsnit på bekostning af loyale sæsonkortholder som nu må se kampen hjemmefra.
      9 enige · 5 god kommentar
     
    • @1964 det er jo derfor det er forkert at straffe kollektivet
     
    • @1964 Ole er ved at få hjemmekampe flyttet til Istanbul, der må man gerne affyre rommerlys!
      1 god kommentar

  • Den er vel kun historisk hård fordi dommen ikke går ud over en tilfældig tredje klub som må lukke sit udebaneafsnit..... Personligt mener jeg det er fair at udelukkelse af fans som sanktion rammer den klub hvis fans har lavet balladen...... Men for helvede reglerne omkring pyro er nærmest ligeså ringe som loven om cannabis især med tanke på at der rent faktisk er udviklet pyro som ikke afgiver røg eller brandfare.
    1 enig
     
    • 1964
    • 1964
      Betalende bruger
        5. april 2024   

    • @sirtrip
      Jeg er altid imod kollektiv afstraffelse.
      De har alle midler i form af ansigts genkendelse, overvågning mm til at udpege de skyldige.
      Det er på tide at der en gang for alle bliver taget et opgør med pyro. Det er ulovligt, så er den ikke længere. Brøndby kan ikke længere stå passivt til, der skal handling til nu.
      5 enige · 4 god kommentar

    Se 4 flere kommentarer

  • Palmå har ret: Afgørelsen er helt urimelig, ude af proportion og virker motiveret af usaglig modvilje mod Brøndby. Og det er bekymrende hvor mange idioter herinde, der bare ukritisk æder den råt. Det her er magtmisbrug og ulige justits
    3 enige
     
    • 1964
    • 1964
      Betalende bruger
        5. april 2024   

    • @Michael Hansen
      Det kan der være mange meninger om og fordi nogen har en anden end dig er de ikke idioter.
      Faktum er pyro er ulovligt og nu har et fåtal givet dem mulighed for at straffe 6000 mennesker.
      Derfor savner jeg handling og klare udmeldinger fra Ole og Brøndby om hvad de har tænkt sig at gøre ved problemet så jeg og 6000 andre igen kan komme på stadion
      10 enige · 7 god kommentar

    Se 3 flere kommentarer

---

  • Kære Ole Palmå kære bestyrelse.

    Jeg har læst opslaget på klubben hjemmesiden.

    Jeg er nærmest chokeret over at I ikke bruger ET ENESTE ORD på at tage afstand / lægge afstand til ballademagerne, men alene påtager jer offerrollen, det ååhhh så uretfærdigt alt sammen, men fat det nu Divisionsforeningen har jo mistet troen på at I evner eller ønsker at gøre noget ved det og ja de så tager de en masse gidsler - fordi det som regel det der virke når man føler man slår i dynen og intet sker.

    I må smide fløjlshandskerne eller bliver Alpha bare ved med at trække jer rundt i deres cirkusmanegen - I er, for nu at bruge et pyro udtryk - nød til at smide et kanonslag.......! Håber tænkepausen bliver så kort som muligt - det er jo et bestyrelsesanliggende osv.
    17 enige · 11 god kommentar

  • Semperfi
  • Semperfi
    Betalende bruger
      5. april 2024   

  • Tag nu noget ansvar Ole, i stedet for at pege på andre.
    Det er ikke DBU der er problemet - det er de idioter der giver sig ud for at være Brøndbyfans...og det er jer i administration og bestyrelse der ikke tager afstand fra og handler i forhold til Alpha.
    12 enige · 6 god kommentar

  • Kære Ole
    I har en unik mulighed for en gang for alle, at få renset ud i alle de brådne kar.
    Sig til Alpha at hvis de laver mere ballade, så er de uønsket på stadion, ude som hjemme.
    Ja, det kan da godt være at stemningen daler lidt på stadion, men da spillet er bedre end længe, skal der nok hurtigt komme nogle nye normale mennesker til, som vil skabe stemning.
    Der var jo nogle udmærkede tiltag fra unge mennesker, da Alpha boykottede stemningen. Men da de endelig var ved at få noget op at stå, kunne Alpha gode se hvor det bar henad og skyndte sig at droppe deres boykot og møder nu op med 4-5 trommer til hver hjemmekamp, så de endnu engang kan sætte deres dagsorden.
    20.000+ tilskuere kommer ikke på stadion for at høre 200 sortklædte tosser stå og råbe og skrige. De kommer for at se Brøndby IF spille fodbold.
    Udnyt jeres unikke produkt og skær de uønskede og besværlige kunder fra !!
    12 enige · 10 god kommentar

---

  • 19Magic64
  • 19Magic64
    Betalende bruger
      5. april 2024   

  • Mærkelig måde at straffe på!
    Svarer lidt til at lukke holbækmotorvejen i myldretiden, fordi 25 mennesker har kørt for stærkt..!

    De bliver ved at straffe på den samme måde, uden det overhovedet har løst problemet indtil nu..!

    Jeg ved ikke hvad den rigtige løsning er, jeg ved kun vi ikke kommer det nærmere ved at fortsætte af samme sti..

    Der skal tages fat i de enkelte individer, der ikke kan finde ud af det, og så skal de sanktioneres på alle leder og kanter! Lad dem betale bøderne i fællesskab, og giv dem lange karantæner..
    2 enige · 3 god kommentar
     
    • K-man
    • K-man   7. april 2024   

    • @19Magic64 man kunne også sige at man har lukket Holbæk motorvejen i 16 minutter fordi 25 billister besluttede sig for at køre modsat

    Se 1 flere kommentarer

  • mimor1
  • mimor1   5. april 2024   

  • Syntes desværre Brøndby med Palmå i spidsen gør alt for lidt for at komme de brodne kar til livs
    Pyro er fedt, men skadeligt for Brøndby og imod fællesskabstanken.
    Men lad os håbe Ole vågner op istedet for bare at gemme sig og siger vi leder efter dem der har gjort det. Men her viser han sine manglede evner som leder. Han/De har bare ladet stå til og tør ikke gøre noget
    Vanvittig dårlig chef
    Lad os håbe GFH tør gå ind og vise hjælpeløse Ole hvad man gør
    5 enige · 2 god kommentar

  • Jeg er så træt at det her igen igen sker. Håber klubben gider at tjekke video og få givet de fans der står med pyro en straf der er hård nok til at lave et statement, måske karantæne resten af sæsonen og en bøde på de 150.000kr. Der er så mange fede måder at lave stemning på uden at man behøver bryde reglerne og ødelægge det for klubben. Vi var lige inde i en god stime uden ballade og dårlig medieomtale, men vi trykker bare på reset igen.
    7 enige · 6 god kommentar

---

  • Pludt
  • Pludt
    Betalende bruger
      5. april 2024   

  • Hold da op hvor folk herinde er ensporet. Ud med den ene fraktion, ud med den anden fraktion.
    Vi skal nok også passe lidt på at superliga fodbold ikke bliver ligeså kedeligt som landsholds fodbold.
    Nøøøøj hvor DBU er gammeldags.
    DBU har ikke rykket sig 1 meter de sidste 100 år, de ønsker at de fans der er på stadions, sidder ned med deres fadøl og pølse i 1 halvleg og henter en kop kaffe til anden halvleg, for så derefter kører hjem og tro de har bidraget til at deres klub har fået opbakning af dem.
    Vel og mærke hvis vejret har været godt, for havde det ikke været det, var det blevet en TV kamp.
    Måske skulle man tænke på at hvis der ikke var stemning og larm til kampene, så vil en del af oplevelsen forsvinde.
    Lad nu pyroteknik være der hvor det er, og hvis man ikke bryder sig om det, så må man rykke plads.
    Det må selvfølgelig, som i ABSOLUT ikke komme ind på banen eller kastes med.

    Men kom nu, vi siger 2024.
    2 enige · 2 god kommentar
     
    • Jeroe
    • Jeroe
      Betalende bruger
        5. april 2024   

    • @Pludt Jeg har ikke noget problem med pyro.. Men det er ikke tilladt? Man bliver straffet? Bøder? Udelukkelse?
      Det er jo slet ikke som du beskriver. Der kan stadigvæk synges, skråles og jubles. Laves fede tifoer osv.. Men jeg er stoppet med støtten, for jeg ønsker ikke at bakke op om ulovligheder som resulterer i at jeg ikke kan komme på stadion og synge, råbe, skrige og glædes over fællesskabet. Tænk at man prioriterer kun at kunne se kampene en gang imellem på stadion og ikke til hver hjemmekamp. Og så pga hvad nogle har været skyld i på udebane.
      2 enige · 1 god kommentar
     
    • K-man
    • K-man   7. april 2024   

    • @Pludt Når der snakkes brug af pyro handler det altid om sikkerhed. Det er jo ikke der problemet er.

      Problemet er at det giver kampafbrydelser. Tænk hvis det blev lovligt og der var afbrydelser i hver halvleg i tide og utide
      1 enig · 1 god kommentar

  • Rebæk
  • Rebæk   5. april 2024   

  • Én ting er, at jeg er chokeret over den - i min optik - fuldkommen disproportionale overreaktion og straf. Men jeg er næsten endnu mere chokeret over den voldsomt grove tone herinde. Det afskrækker mange - inklusive mig selv - fra at bidrage til debatten.
    Polariseringen herinde afspejler vel også det politiske spænd? Nogle udtalelser er jo nærmest på grænsen til det små-facistiske. Man æder i hvert fald narrativet (fra DBU, i medier etc.) råt.
    6 enige · 2 god kommentar

  • Blåoggul
  • Blåoggul
    Betalende bruger
      5. april 2024   

  • Jeg syntes Pyro høre til, bedre måske at lave retningslinjer for brugen, alle dem i vil af med , er dem der gør mest for stemningen.
    Det er også dem der synger højest når spillerne har brug for det.
    De bruger rigtig mange timer. Er i altid med på udebane og når de spiller i udlandet for at bakke spillerne op ,bruger i mange tusind kroner med glæde.
    Tifoer pyro sang giver fantastisk stemning.
    Det har været så trist at være på stadion uden sydsiden og alpha
    Det ender vel med der også bliver giver bøder for sange
    Total kontrol
    Pengene bestemmer



     
    • Jeroe
    • Jeroe
      Betalende bruger
        6. april 2024   

    • @Blåoggul Pyro er jo ikke problemet her. Problemet er at det bliver straffet. Og hvis man kunne debattere, lovliggøre og styre brugen af pyro ville det være fantastisk. Men så længe at det bliver straffet, så skal det bare blive væk.
      Ingen er imod sydsiden og alpha. Ingen er imod stemningen, sangen, støtten og de fantastiske tifoer. Det har der altid været støtte til. Og støtten bliver nok også større hvis det samlede billede bliver mere positivt igen.
      1 enig
     
    • K-man
    • K-man   7. april 2024   

    • @Blåoggul sange afbryder ikke kampene. Det gør pyro
      1 enig

---

  • Mezze73
  • Mezze73
    Betalende bruger
      5. april 2024   

  • Det undre mig at alle peger af alle andre end dem som bevist vælger at overtræde lovgivningen på det område!?

    I bund og grund er der vel kun den som bevist har valgt, at tænde der pyro velviden om det ulovligt og koster konsekvens!!

    Hvor meget og hvem der straffes er vel ikke det væsentlige? Men at det kunne have været undgået hvis folk viser respekt for sin klub, med fans og spillerne ved at overholde de gældende regler!

    Dem der tager det med ind, for så at tænde det er dem der skulle have tag ansvar og have ladet være! Det vel dem man skal se på og stille til ansvar??

    Men det alle andre s skyld? Og Ole det ville klæde dig at tag afstand til de ansvarlige og huske på os 15000 andre fans på stadion der er der til at støtte op om spillerne trods vi ikke yde den fede stemningen
    5 enige · 2 god kommentar

  • Voxamp
  • Voxamp   5. april 2024   

  • Kæmpe selvmål af de “såkaldte” fans. Det er virkelig trættende igen at skulle straffes fordi de pyro-klaphatte fatter hat.
    Savner også at Ole tager afstand i stedet for at betone straffens historiske dimension. Pyt med den del. Det er jo det virkelige problem vi skal tale om: nemlig pyromanerne.
    5 enige · 4 god kommentar

  • Er det overhovedet lovligt det Disciplinærudvalget foretager sig?

    Sæsonkortholderne har købt en vare, som 3. part nu forringer værdien af. Det virker umiddelbart som noget af en gråzone.
    3 enige · 1 god kommentar

---

  • A-John
  • A-John   6. april 2024   

  • Det er så dumt og et kæmpe selvmål af Disciplinærinstansen: at reagere så voldsomt på, at man bliver kaldt “magtliderlig” er jo en ironisk bekræftelse af, at man er netop det -> magtliderlig. De skulle skamme sig. Og hvor er vi henne, hvis man ikke (mere eller mindre) sagligt kan kritisere ordensmagten? Det er jo netop magtfuldkomment. Jeg ville tage fat i en hær af dyre advokater og tage denne sag til Højesteret, om det så skulle være. Det er en kæmpe skandale, helt uset, alt for voldsomt og sikkert på kant med loven. Og _selv-fucking-følgelig_ må man brokke sig i samlet flok over politiet, så længe man ikke opfordrer til ulovligheder eller på anden måde agerer truende. Jeg synes fx, det er Ok, at slå ned på det der 1312-bullshit, som er dumt og fordømmende mod en masse mennesker med et job. Men at kritisere en chef, er da vel fuldstændig på sin plads. Kan slet ikke se problemet.

    Fint nok, at man bliver straffet for at bruge romerlys, nu hvor det (af en eller anden grund) stadig er ulovligt. Folk har bevidst smuglet ulovlige artefakter ind på stadion, og bremset kampen i lang tid. Giv klubben en bøde, og så må klubberne se at få fingrene ud i forhold til de der lysshows. Sværere kan det vel heller ikke være at identificere, hvem der gør det, og så pålægge dem bøden. De kunne sige, at dem de finder, skal dele bøden mellem sig. Så jo færre de finder, desto dyrere bliver det. Det skulle nok stoppe det show.

    Så kan gode kræfter kæmpe (et andet sted) for at gøre det lovligt.

    Så fint med straf i forhold til romerlys, men den der uproportionelle straf pga magtfuldkommenhed, den ville jeg angribe benhårdt. Lawyer up and attack, attack, attack.

    Skandaløst.
    1 enig · 1 god kommentar

  • Hmmm nu har jeg fulgt debatten herinde, med 2 ganske klare polariseringer

    Hvad vil Brøndby og hvad vil fans?

    Fakta. Romerlys er, og har altid været forbudt i forbindelse med fodboldkampe, ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt.

    Det er alle klar over.

    Klubben har i mange år set passivt til og derfor har tingene udviklet sig til der hvor vi er nu

    DBU har utallige gange givet bøder for at få det bremset- uden effekt.
    Vores samfund er nu engang indrettet sådan, så hvis nogen ikke følger reglerne så vil den udøvende magt ( DBU)bremse lovovertrædelserne.

    Der er kun 2 måder at løse dette på, hvis større eller samme sanktioner skal undgås.

    1 arbejd aktivt for at få pyro lovliggjort under sikkerhedsmæssige forsvarlige rammer.

    2 hvis klubben virkelig vil gøre noget ved det, så brug alle de værktøjer i har herunder video overvågning, og tag det opgør der skulle været taget for længe siden.
    Hvis klubben ikke mener at have de værktøjer der skal til ( f eks yderligere beføjelser til at visitere) så må de arbejde politisk for at få de værktøjer.

    For mit synspunkt er dette begyndt at minde om Jagtvej.

    Al for meget dialog kaffe og ingen handling.

    Desuden er der desværre en kollektiv accept af mange fans af at pyro bliver afbrændt i forbindelse med BIFS kampe
    Der var vel 1.300-1.400 Fans i BIFS afsnit i parken og ca 100 der brændte pyro af.

    Diverse spottere der har indgående kendskab til denne gruppe og folk der stod i umiddelbar nærhed, samt videoovervågning burde nemt kunne udpege dem. Hvis BIF vil gøre noget.

    Med BIFS svage udmelding er jeg i tvivl om hvad de mener?

    Og en lille anekdote

    Da BIF i 1998 spillede i Champions League ( eller Big Clubs League som vi kaldte den , da vi var den eneste nationale mester i gruppen),
    da var vi ca 2500- 2800 supportere af sted.

    Vi fik en kæmpe snitter men vi støttede holdet. Efter kampe mødte jeg en gammel mand med stok.
    Han stoppede mig, gav mig hånden og udbrød at det vi lige havde leveret var det bedste udebane support han nogensinde havde oplevet, og ham havde været supporter i 70 år!

    Det er ikke Alpha der har skabt fankulturen i Brøndby, og man kan sagtens støtte holdet uden pyro hvis man vil.

    Hvis det man gør ikke virker så gør noget andet for at få et andet resultat.....


    4 enige · 3 god kommentar
     
    • @Hoptimisten Enig Alpha skabte ikke stemningstribunen, da jeg i slut 80érne og 1990érne var en fast bestanddel af Faxe tribunen og vi hånede FCK med de røde Johansen brødre og grimme Palle plankeværk hvor Jimmy Mysander fik samlet 15000 medlemmer af Brøndby support var der MEGA god stemning på FAXE der gyngede og svajede.........Uden pyro Hvor mange medlemmer har Brøndby support i dag.....tænke tænke
      3 enige · 2 god kommentar

  • Smid storskærm på bane 2, og fyld op med sydsiden fans.
    stemningen ville kunne høres helt inde på stadion!

---

  • K-man
  • K-man   7. april 2024   

  • Savner udmelding fra fanafdelingen her. Hvor står de henne i dette.

    Det er deres medlemmer, der både er skyldige og uskyldige i dette
    2 enige · 2 god kommentar
     
    • GARFIELD
    • GARFIELD
      Top kommentator
      Top gode
      Top enige
        7. april 2024   

    • @K-man

      De er passive som altid, synes du ikke også det er underligt at de får god reklame herinde IGEN med projekt

      Som vi er mange fans der sætter pris på, men har nogen kritiske spørgsmål omkring det.

      Men man rammes af en larmende tavshed, det er jo ikke sådan at de giver lyd fra sig. Når der skal postes penge i deres kasse, måske fordi nogen de spørgsmål man kom med var svære at svare på.

      Kunne da også håbe 3 point var lidt kritisk med dette. Ligesom høre dem og ledelsen med noget andet noget omkring pyro hvorfor det ikke stod i den underskrevet værdi aftale og hvorfor ledelsen aldrig har grebet ind ved maskering på stadion.

      Kunne det tænkes at man rent faktisk indirekte har givet grønt lys.
      1 enig




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder