Patrick Pentz
Foto: Lasse Lagoni ©
NYHED

Pentz og Østrig er færdige ved EM

 
Patrick Pentz og Østrig tabte tirsdag aften ottendedelsfinalen til Tyrkiet og er ude af EM.

    • Patrick Pentz
    • Nanna Møller Karlsen
      3. juli 2024 - Klokken 00:22
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    3. juli 2024 - Klokken 00:22

Brøndby-målmand Patrick Pentz spillede tirsdag aften sin fjerde EM-kamp, da han startede i målet for Østrig, som tørnede sammen med Tyrkiet i den sidste ottendedelsfinale ved dette års EM-slutrunde.

Pentz og Østrig fik en mildest talt skidt start på kampen, da Tyrkiet scorede efter et hjørnespark, da der var spillet bare et minut. Bolden blev slået ind i feltet, hvor to østrigere fik clearet bolden ind i hinanden. Bolden havde retning mod mål og Pentz fik vippet den ud på stregen, men lige ud til en tyrkisk spiller, der smaskede bolden i nettet.

Første halvleg var svær for Østrig, som ikke fik skabt alverdens store chancer, men til gengæld havde Pentz heller ikke meget at se til i det østrigske mål. Han havde flere gode afleveringer, som vi kender ham, hvor han ramte en back eller fik spillet bolden over den første kæde og ind til en mand på midtbanen med plads foran sig.

I anden havleg fik Østrig rokeret og justeret og det gav pote. De kom stærkt ud og burde have udlignet på en af de store muligheder, som de skabte. Men i stedet gik det sådan, at Tyrkiet fik et hjørnespark mere, og endnu en gang blev bolden sendt godt ind i feltet. Denne gang blev den headet kraftigt i nettet på det første indlæg.

Østrig fik svaret igen med en hurtig reducering, også efter et hjørnespark, og herefter fulgte en lang periode med tungt, østrigsk pres. De rødblusede østrigere havde chancer til at udligne, men trådte også langt op på banen, hvilket gav tyrkerne nogle kontramuligheder. Dem havde Pentz dog styr på. Først kom han godt ud på en lang bold og leverede en kontrolleret, glidende fodparade og i kampens tillægstid diskede han op med en fin redning på en stor chance efter en tyrkisk omstilling.

I kampens sidste minut var det dog Pentz' tyrkiske målmandskollega, der løb med overskrifterne, da han leverede en redning til de tyrkiske historiebøger med en vanvittig redning på et hovedstød tæt under mål. 

Derfor endte kampen 2-1 til Tyrkiet, som er videre til kvartfinalerne, mens Østrig må rejse hjem. Derfor er Pentz nu også klar til at fokusere på opstarten med Brøndby, men vi ved endnu ikke, hvornår han støder til truppen, da det må formodes at landsholdskeeperen også skal have lov at holde ferie.

 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Han fortjener ferie, men jeg gætter på han godt ku finde på at joine drengene på træningslejren i hans hjemland...
    1 enig · 2 god kommentar

  • Utroligt at Østrig ikke gik videre.

  • LJS
  • LJS
    Betalende bruger
      3. juli 2024   

  • Han er ganske enkelt en klassekeeper.
    Sgu godt gået C.V :-)

---

  • GARFIELD
  • GARFIELD
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      4. juli 2024   

  • Brøndby får over 1 million for hans deltagelse til EM
    2 god kommentar




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder