Frederik Alves
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Savnet af Alves, og en lys fremtid

 
Analyse: Prisen for at Frederik Alves blev skadet blev høj og slog igennem over tid i den seneste sæson. Men det giver også et håb for fremtiden, når stopperen igen kan spille.

    • Frederik Alves
    • Kasper Pedersbæk
      10. juni 2024 - Klokken 06:00
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    10. juni 2024 - Klokken 06:00

Frederik Alves var fast mand for Brøndby i efteråret, hvor han spillede fra start i 16 ud af 17 ligakampe - og kun missede kampen i runde 13 mod FCN grundet karantæne efter for mange gule kort.

Men i vinterpausen gik det galt. For Brøndby. Og for Alves. For stopperen kom aldrig over sin skade, og var ude resten af sæsonen. Ikke et minut spillede han.

3point.dk kigger i denne analyse nærmere på konsekvenserne ved fraværet af Frederik Alves, og forklarer, hvorfor fremtiden er lys, når Alves igen er at finde på banen for Brøndby IF.

Fraværet kostede Brøndby defensiv soliditet

Det var til at tage og føle på for Brøndby, at Frederik Alves blev skadet, når vi tager et kig på holdets evne til at forsvare og afvise modstanderens forsøg på chanceskabelse.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Den grønne stribe markerer perioden med Alves som den centrale stopper (minus kampen i runde 14 mod FCN grundet karantæne), i nævnte periode holder Brøndby løbende modstanderne på en chanceskabelse under 1,00 xG pr. 90 min!

Den lilla markering viser perioderne, hvor Frederik Alves ikke har spillet (tidligt på sæsonen spillede han yderstopper, i foråret spillede han slet ikke grundet skade).

Vi kan tillade os at udlede følgende på den baggrund:

  • Påvirkningen af Alves blev flyttet ind som centralstopper i starten af sæsonen kunne aflæses i data for chancer imod med det samme
  • I perioden med Alves som centralstopper holdt Brøndby overvejende modstanderne omkring eller under 1,00 xG imod
  • Efter rokeringen i forsvaret grundet skaden til Alves oplevede Brøndby først ikke påvirkningen i realtid, da de sat på spidsen indkasserede færre mål end de burde
  • Foråret bød på en større periode OVER 1,00 xG imod pr. 90 min end under!

Alves på pladsen: fysisk styrke og overblik

Frederik Alves har en række kernekompetencer, der gør ham ideel til at spille rollen som den midterste stopper i en trio:

  • Kan forsvare alene
  • Duel styrke
  • Stærk i luften
  • Overblik og afvejning af situationer
  • Teknisk dygtig og evnen til at bygge spillet op

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Sammenlignet med resten af Superligaens centrale stoppere udmærker Alves sig især sin duelstyrke, hvor han er en af dem i Superligaen der vinder flest. Et anden nøgleelement hos Alves er den høje præcision han leverer sin offensive pasninger med, hvor han snitter en høj træfprocent.

På banen

Med Frederik Alves i den centrale rolle kan de to yderstoppere tillade sig at være langt mere aggressive og fremadrettede i deres spil mod bolden, da Alves qua sin fysik kan forsvare et større område.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Brøndby står højt på banen og presser modstanderne ned. En høj bold søges ned mod bagrummet. Alves har blik for afleveringen. Læser hvor den falder ned. Dominerer modstanderen i duellen, header bolden til sig selv og afleverer den stille og roligt retur til Pentz og Brøndby tager boldbesiddelsen.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Frederik Alves veksler fint mellem at udnytte sin fysik til at dominere modstanderne i duellerne og sit blik for spillet til at læse afleveringerne og opsnappe dem uden en duel.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Mod FCK læser han afleveringen op mod angriberen, træder frem foran i rette øjeblik og kan efterfølgende drive bolden frem.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Håbet for fremtiden

Foråret var hårdt for Brøndby uden Frederik Alves ved rorpinden. For hverken Kevin Tshiembe (i de få kampe han fik på pladsen) eller Rasmus Lauritsen kan det samme som Alves, og leverer bare i nærhed det samme.

Med Lauritsen får Brøndby noget duelstyrke, men også en forsvarer, der hellere vil stå kompakt og samlet end forsvare større arealer i løbedueller over større distance.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Læg dertil at Lauritsen på afleveringsparametrene ikke er i nærheden af på samme niveau som Alves, hvorfor det naturligvis spiller ind på Brøndbys boldbesiddelse og evnen til at håndtere den opbyggende fase.

Men håbet er forude, når Alves er over sin skade og igen kan byde ind med sine kernekompetencer, for så har Brøndby den ideelle mand til den centrale position i bagkæden.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Tak for endnu en god analyse Kasper.
    Det er nærmest skræmmende så meget Alves har påvirket defensiven både når han spiller og han ikke spiller. Og det er ikke kun hans eget spil, med ham på banen frigiver det resurser til de to andre forsvarsspillere, som så igen frigiver resurser til kanterne.
    Jeg er ret sikker på, at Divko´s faldende offensive niveau kan sammenlignes direkte med fraværet af Alves. Med Lauritsen som center er Rasmussen nød til at have mere fokus på det defensive og kan ikke derfor ikke sætte Divko op. (måske du kan lave en analyse af dette Kasper ?) Det kunne være, at CV skal kigge efter en fuldgod gardering til denne plads, når den åbentlyst betyder så meget for vores spil.
    3 enige · 3 god kommentar

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      10. juni 2024   

  • I vinterpausen var der ingen tvivl i mit sind. Alves var vores MVP og den spiller jeg mindst ville miste til en transfer eller skade.

    Det er også værd at nævne, at Alves er Superligaens hurtigste stopper og i top 10-20 overall.
    3 enige · 2 god kommentar

  • LJS
  • LJS
    Betalende bruger
      10. juni 2024   

  • Fremragende spiller.
    Men nu også lidt skræmmende, at en enkel spiller, betyder så meget for holdets styrke.
    Så bliver det måske lidt for sårbart.
    Generelt synes jeg, at det er i vores bredde, at vi har vores største udfordringer.
    1 enig · 2 god kommentar

---

  • GARFIELD
  • GARFIELD
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      10. juni 2024   

  • Alves er meget vigtig, men han er vokset meget med Rasmussen ankomst

    Som for mig måske ikke på hvad tallene viser 1/1 er lige så god som Alves

    Men han bidrager med så meget defensivt, at uden ham i forsvaret ville det sejle langt mere, i grundspillet var Rasmussen ude i nogen kampe og i de kampe sejlede forsvaret så meget at vi lukkede dobbelt så mange mål ind som resten af grundspillets kampe (gennemsnit pr kamp) 3/4.

    Alves har klart været savnet, men synes også at nogen af vores spillere, som fx Wass efter 60-70 minutter fysisk været trætte, da de har været brugt for meget i sæsonen

    Kunne godt tænke mig at se, hvor målene er kommet i slutspillet, om ikke det er i de sidste 30 min vores defensiv halter mest efter

    Så fysisk og mentalt er der også træthed i de spillere lige foran forsvaret, som også ville have givet selv Alves nogen udfordringer.

    På tallene, er Alves den bedste vi har i forvaret, men for mig at se er Rasmusen minimum lige så vigtig for vores defensiv.

    De to sammen, er klart vores bedste forsvars par i rigtig mange år, som har stået sammen som backs.
    3 enige · 2 god kommentar
     
    • LJS
    • LJS
      Betalende bruger
        10. juni 2024   

    • @GARFIELD
      Bliver ihvertfald spændende med Vanlerberghe, Alves Ibsen og Rasmusen, i en tre-back kæde og med Klaiber og Divkovic som wing-backs.
      Det er mere bredden der bekymrer mig.
      Specielt omkring Daniel Wass.
      Håber vi lander en sekser i transfervinduet.
      3 enige

  • Kære Kasper
    Tak for god analyse af Alves betydning for forsvaret.
    Kunne du ikke lave en lignende analyse af følgende to situationer, ift expected goals, expected goals against og expected points:

    1) kampe med og uden Ohi fra start.
    2) kampe med og uden Radosevic fra start.

    Ad2) Startende med den sidste, så er min tese, at Rado har “spillet godt” når han har spillet fra start, men har gjort holdet dårligere… Det er min intuition pba af at se kampene - synes det er meget relevant ift truppens udvikling at afklare dette.

    Ad1) Tilsvarende er min tese, at Ohi i perioder har spillet dårligt, kommet til få chancer og assists. Men har gjort holdet bedre, fordi han binder 1-2 forsvarer i feltet, hvilket giver plads til Vallys, Kvistgaarden og/eller Suzuki.
    At vi gerne vil have en endnu bedre 9’er ændrer dette ikke på.

    Begge dele slår hårdt igennem i sæsonens sidste 3 kampe - og ift Rado de sidste ca 6 kampe.




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder