Fodbold live resultater





Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Smuk Schwartau-kasse, Wass-comeback og Brøndby-sejr

 
Brøndby IF besejrede søndag aften OB med 2-0 i Superligaen.

    • Nanna Møller Karlsen
      14. august 2022 - Klokken 19:58
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    14. august 2022 - Klokken 19:58

Søndag aften var der Superliga på Brøndby Stadion, men det var et hårdt ramt hjemmehold,som gik ind til kampen uden skadede Blas Riveros og Simon Hedlund samt 120 minutter og en sen rejse i benene. Tilmed var Mads Hermansen blevet skadet, så det var rutinerede Thomas Mikkelsen, der vogtede målet.

Til gengæld var der comeback til den hjemvendte vestegnssøn Daniel Wass, som startede inde på højreback, hvor Sebastian Sebulonsen fik et tiltrængt hvil.

Brøndby satte sig på begivenhederne mod OB fra første fløjt. Baseret på første halvleg var det i hvert fald ikke til at se, at det var Brøndby der havde 120 minutter fra torsdag i benene.

Men det var alligevel et tyndt straffespark, der satte hjemmeholdet i gang. Christian Cappis, der vikarierede flot på venstre back, trak ind i banen til afslutning, men Bjørn Paulsen fik ramt bolden med armen og dommeren pegede på pletten. Josip Radosevic omsatte til mål og så stod den 1-0 til Brøndby.

Efter knap en halv times spil fik hjemmeholdet sin første, største og nærmest eneste forskrækkelse i første halvleg, da Charly Hornemann pludselig fik en friløber, men sparkede forbi kassen.

Mere kvalitet var der i afslutningen fra 16-årige Oscar Schwartau, da han fik bolden på kanten af feltet, vendte godt rundt og krøllede bolden op i det ene målhjørne til 2-0.

Samme Schwartau var tæt på at score igen, da han headede et glimrende indlæg på stolpen. 

Brøndby leverede en stærk første halvleg, hvor gæsterne blot var statister, og gik til pause med en fortjent føring på 2-0.

Spilovertaget fortsatte i anden halvleg, men udmøntede sig ikke i store målchancer. Brøndby satte flere gode angreb sammen, særligt i højresiden, men manglede lige det sidste, da bolden skulle hakkes i kassen.

Daniel Wass holdt 60 minutter og blev skiftet træt ud sammen med en skadet Frederik Alves og Mathias Kvistgaarden, der ikke havde gjort for meget væsen af sig i kampen.

Men det var som om kontrollen forsvandt sammen med Wass. Der blev i hvert fald åbnet en lille dør på klem for gæsterne, som fik mere spil og fik spillet sig til et par halve chancer. Mikkelsen blev tvunget ud i en stor redning, da indskiftede Max Fenger pludselig kom fri, men Brøndby-keeperen fik det yderste af handsken på skuddet.

Således løb tiden stille og roligt ud for Brøndby. En rigtig stærk første time grundlagde sejren på 2-0 i Daniel Wass’ længe ventede comeback.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Wass-effekten! Hold da op. Én ting er hans egen præstation, en evig kilde til uro på højreflanken, retningsbestemte tæmninger, rigtige beslutninger, ligeså vel som hans dødbolde, der gør, at vi for første gang i evigheder faktisk bliver farlige på standarder.

    Noget helt andet er, at han gør resten af spillerne på holdet 10-15% bedre. Der er jo reelt ikke nogen, der spiller en dårlig kamp i dag. Udskældte spillere som Greve, Divkovic og Rosted bliver bedre af hans tilstedeværelse og ro på bolden. Wass kan vise sig at være en meget bedre signing end først antaget, hvis hans ankomst gør at andre spillere blomstre. Greve spiller vel sin bedste kamp for os overhovedet. Rado og Bell er solide, Alves ligeså og Cappis spiller en flot kamp på en uvant plads.

    Flot kamp af hele holdet, selvom OB er rigtig dårlige i dag. Tror de kommer til at kæmpe om nedrykning i år. Og vigtigt med en sejr! Og fedt at Schwartau får en succes oplevelse. Hvilket mål han scorer. Han falder dog lidt ud af anden halvleg, men flot indsats ellers.

    Stærkt af drengene at levere den indsats ovenpå to hårde kampe og nederlag. Lad det nu fortsætte, så det ikke bliver en enlig svale. AAB er også inde i en resultatmæssig krise, det skal vi kapitulerer på næste weekend.
    22 enige · 8 god kommentar
     
    • ZnapZ
    • ZnapZ   14. august 2022   

    • @RommeTilPhiriOgSå kunne ikke sige det bedre. Tak til Wass, dog på et tyndt grundlag.
      3 enige · 2 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer
     
    • @RommeTilPhiriOgSå: Du mener forhåbentlig kapitalisere på Kapitulere betyder overgivelse!!
     
    • @RommeTilPhiriOgSå Ser stadig mange problemer i vores spil og jeg tror vi skal indrømme at OB var elendige. Uden Wass havde det jo stadig været det samme, så ja han gjorde alle bedre og spillede godt. Men tror nu stadig, at vi har mange problemer endnu som skal løses

  • mp80
  • mp80   14. august 2022   

  • Dejligt at se Schwartau sætte den ind og skønt Wass er tilbage, giver bare en helt anden ro på banen. Stort overblik og træffer igen og igen de rigtig beslutninger.
    8 enige · 1 god kommentar

  • Tanken
  • Tanken   14. august 2022   

  • Dejligt med en sikker sejr, hvor vi kontrollerer kampen stort set hele vejen. Jeg synes også flere spillere havde en af deres bedste kampe for os. Jeg synes dog det kommer på en noget billig baggrund, mod et OB-hold som ligner et hold der spiller 1. division næste år. Og uden at imponere der i øvrigt. Langt hen i kampen var jeg i tvivl om de havde sendt den kongelige livgarde på banen, sådan de stod stille. Det er altså nemt at se god ud når modstanderne hverken bevæger sig offensivt eller presser boldholderen på nogen måde. Alm ligner en fyret mand efterhånden…

    Jeg synes dog vi kommer væsentligt mere under pres efter Wass/Alves/Kvistgaarden blev taget ud. Specielt Wass til Sebulonsen stressede vores højre side helt ekstremt, og det betød bare momentum skiftede. Lidt ærgerligt der skete en fejl med Kvistgaarden udskiftningen fordi jeg tror han havde støttet mere end Divkovic.

    Cappis synes jeg ser kompetent ud på venstrebacken, men det er en billig baggrund. Håber Riveros er klar til første halvdel af september. Schwartau ligner Lindstrøm helt ekstremt, men det er tydeligt han har brug for lidt udvikling endnu før han brænder banen af på samme måde. Hvis vi har ham om 1-2 år vil han være en af, hvis ikke den, bedste spiller i ligaen.

    Nu er det at nyde vi har en uge til næste kamp. Få alle spillere klar. Hente en spiller måske to. Og så for en gang skyld få nogen ordentlige træninger.
    Og til sidst synes jeg faktisk OB har en sag hvis de er utilfredse med dommeren. Dejligt med dommerheld, men det var skidt og gik næste kun vores vej. Inklusiv et helt forkert straffespark
    13 enige · 4 god kommentar
     
    • @Tanken jeg så ikke lige l
      Kampen. Du skriver - wass til seb? Hvad så du Hvordan stiller de, når de begge er inde?

    Se 1 flere kommentarer

---

  • Det var en sejr som vi - efter en 4-1 lussing og et smerteligt nederlag i Basel, virkelig trængte til. Wass beviste med det samme, at han ikke alene er en dygtig spiller, men at han gør samtlige spillere på holdet bedre. Han sørgede med næsten hver eneste berøring for, at vi fik en standardsituation med os, eller en fordelagtig situation med os.

    Schwartaus kasse - hold da fest, er så glad på guttens vejne. Han har flere gange vist gode takter, og i dag belønnes det på hjemmebane, på et tidspunkt hvor holdet virkelig havde brug for det. Pissegodt gået.

    Havde gerne set en scoring til 3-0 for at lukke kampen fuldstændig. Imidlertid er weekenden reddet, da en sejr som nævnt var meget tiltrængt på nuværende tidspunkt.
    8 enige · 2 god kommentar

  • Super med 3 point og udmærket spil, men hvorfor fanden holder vi op med at spille fodbold efter 80 minuter, Seb har chancen 2-3 for indlæg til Salech men aflevere tilbage i stedet for, vi skal fandme lukke den kamp allerede i starten af anden halveg Stærk kamp af Cappis,Wass,Schwartau og Alves
    4 enige · 2 god kommentar

  • Philip
  • Philip
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      14. august 2022   

  • Stærkt drenge !! Jeg tænkte nok at spillere som Greve og Divkovic ville løfte sig med Wass, men så meget og så hurtigt er alligevel overraskende. Det tyder bedre og bedre. Når vi kan krydre dagens hold med Mads, Maxsø, Blas og 1 til 2 nye så ligner det lige pludseligt et hold der kan måle sig med de to fc klubber.

    Udover de tre synes jeg virkelig også at Schwartau, Cappis, Rado og Alves gjorde det godt. Stort tillykke til Schwartau med målet og Brøndby rekorden !!
    12 enige · 9 god kommentar
     
    • Barca
    • Barca   14. august 2022   

    • @Philip har du rygter vedr. en angriber til BIF?

    Se 7 flere kommentarer
     
    • ZnapZ
    • ZnapZ   14. august 2022   

    • @Philip Som også skrevet oven over. Wass betød meget. Men når man ser hvor meget han betyder i de små rum for f.eks. Greve. Så vil jeg støtte Barca... Angriber med Andersson kvalitet?

    Se 1 flere kommentarer

---

  • Uche
  • Uche
    Betalende bruger
      14. august 2022   

  • I aften var det en god kamp i 60 min. Jeg plejer normalt ikke at hænge enkelte spillere ud men i dag gør jeg en undtagelse, Sebulonsen det ser fane.. skidt ud det han laver, i dag nåede han absolut bundniveau, men som jeg startede med at skrive gode 60 min. derefter ser det rigtig skidt ud de sidste 30 min.. Men kigger vi fremad var cappis på v. back rigtig god i dag, vi får el capitan tilbage fra skade, og når vi får Blas, Mensah, Hedlund tilbage så tror jeg det bliver rigtigt godt, ser frem til e uges pause også gælder det Aab næste søndag.
    7 enige
     
    • @Uche Helt enig omkring Sebulonsen. Både på bolden og defensivt var han en katastrofe, og var kraftigt medvirkende til at OB fik etableret en slags momentum til sidst i kampen. Havde Sander Svendsen hamret bolden op i hjørnet i 80. minut, var han blevet savet midt over. Han står bare og ser fodbold i stedet for at presse. Samme passivitet som i Basel.
      8 enige

  • Der er sgu krummer i den knægt, og så var der godt nok ro på hele holdet da Wass var inde
    3 enige · 1 god kommentar

  • nicolai83
  • nicolai83
    Betalende bruger
      14. august 2022   

  • Super smukt! kæmpe løft en profil som Wass kan give... Og når el Capitan er tilbage kan det blive rigtig godt.
    Og lækkert Schwartau kommer i gang...
    1 enig

---

  • Barca
  • Barca   14. august 2022   

  • Hvad er der galt med Mads H?
     
    • @Barca Overbelastningsskade. Det kan man jo ikke sige noget til efter kampene i Parken og Basel.
      1 enig · 1 god kommentar

  • BrianV
  • BrianV
    Betalende bruger
      14. august 2022   

  • Jeg har savnet at overvære en kamp hvor man føler sig ovenpå. Selvom anden halvleg gik helt i stå efter udskiftningerne, så skulle der alligevel mere til for at man frygtede at OB ville vende det hele.
    4 enige

  • Flot kamp - især 1. halvleg. Selvom der var en del udskiftninger efter torsdagens kamp med 120 min., så var det imponerende, at holdet kunne være styrende.
    Wass er bare en klassespiller, men synes også at Greve var stærk. Og så er Schwartau sgu bare et stort talent - wauw.
    Men jeg hæftede mig især ved, at spillet på midten flød mere og med langt hurtigere kombinationer og sideskift. Tror årsagen var, at Slimane ikke var på banen - og varmer bolden som jeg synes han har haft tendens til på det seneste. Det er selvfølgelig svært at konkludere på, da OB var meget passive.
    Bliver spændende næste weekend mht. om vi reelt er ved at vende skuden.
    4 enige · 3 god kommentar

---

  • Solz
  • Solz   14. august 2022   

  • Det er en lidt svær kamp at vurdere, da OB virkelig præsterer ringe pt, men skønt med en sikker velfortjent sejr.

    Wass viser klassen, også når man ser den måde hvorpå han dirigerer med sine medspillere, wow det virker lovende. Schwartau er helt fantastisk, mens Greve leverer en af sine bedste kampe i BIF.

    Var ærligt lidt nervøs, da jeg så startopstillingen, fordi vi igen havde roteret meget, men Niller så jo rigtigt.

    Allervigtigst fik Wass vist CV, at han ikke behøver frygte at investere i truppen, også selv om det afviger lidt fra strategien, når vi betaler mange millioner for en ældre rutineret landsholdsspiller.

    Se at få et par forstærkninger mere på plads, så kan sæsonen for alvor komme i gang.
    4 enige · 2 god kommentar

  • Er jeg den eneste som er imponeret over Cappis?
    Synes sgu han gjorde det godt på backen, hvor hans to-benede evner kommer til sin ret.
    Men ellers spillede Greve sin bedste kamp siden han kom til.
    13 enige · 3 god kommentar
     
    • @PHegelund Cappis var virkelig god i første halvleg. Rolig på bolden og stærkt afspil med begge ben. Og så slår han altså nogle fremragende hjørnespark. Hvor fanden har vi ikke sat ham til det før?
      6 enige · 2 god kommentar

  • Kampprogrammet kunne ikke have artet sig bedre. OB var simpelthen uhørt dårlige, og jeg har sjældent set en så elendig gameplan, som den OB udførte i dag. Vi fik så meget tid på bolden, at selv Rado så boldfast ud. Har Alm ikke set fodbold i 2022?

    Det ser igen fint ud mellem felterne, og så blæste vinden vores vej i dag med et diskutabelt straffe og en scoring uden for feltet. Vi skaber stadig ikke særlig meget offensivt, og defensivt blev vi ikke voldsomt testet. Alligevel er det vel ikke langt fra, at OB skaber større chancer vi gør.

    Og så må jeg bare sige, at det var en øjenåbner, hvor meget en boldfast spiller på højre back betød for hele holdet Det er jo ikke fordi Wass egentlig lykkes med særlig meget, men bare det at han ikke behandler bolden, som om der er ild i den, gav en enorm ro til hele holdet. Tankevækkende.
    11 enige · 5 god kommentar
     
    • Saesonkort
    • Saesonkort
      Betalende bruger
      Top kommentator
      Top enige
        14. august 2022   

    • @Klipklapperen, det var også tydeligt for alle på vores sektion, at Wass bringer den ro og omtanke på bolden, som vi med rette kan forvente af, Rosted, Hedlund, Radosevic og Greve. Selv Retovs standardsituationer begynder at ligne noget.
      2 enige · 1 god kommentar

---

  • Sørme en dejlig måde at slutte en solskinsweekend af på. 3 point på kontoen, fc klubbernes deroute, og fantastisk kasse af Schwartau.
    Wass ser ud til at give medspillerne selvtillid, tiltrækker modstanderens opmærksomhed og spiller med ro. Det bliver rigtig godt når den indbyrdes forståelse forbedres.
    OB virkede virkelig opgivende, men det ændrer ikke ved at det en god og solid indsats af en start-11, hvor der var en del udskiftninger, med tanke på fravær af skadede Maxsø, Blas, Hedlund og Mensah, samt Slimane.
    Game-planen for 2 halvleg måtte være at køre sejren hjem uden brug af for mange kræfter, for det virkede mærkeligt i flere sekvenser at bolden blev spillet tilbage i banen, hvor der isteden var rig mulighed for indlæg.
    2 enige
     
    • @Thorstips Husk varmen og de 120 minutter i torsdags. Det var derfor mange var smadret i anden halvleg. Prøv du at løbe lidt i 30 graders varme...
      1 enig

  • Slimane på bænken og holdet spiller som en drøm.
    Say no more
    2 enige · 1 god kommentar

  • Dejligt med en god oplevelse! Fornøjelse at få lov til at opleve Wass på stadion igen. Han ligner en gevinst. Derudover synes jeg som flere andre herinde, at der var en del positive præstationer :-) Rosted, Rado, Bell, Schwartau og Divkovic spillede alle nogle fine kampe. Jeg synes dog virkelig, at Greve og Alves spillede fremragende. Og håber ikke, at det var en ny skade til Alves. Han kunne godt blive spændende. God på bolden, stærk i duellerne og hurtig.

    Omvendt er det helt tydeligt, at vi mangler en angriber at sigte efter, når vi kommer rundt på siderne. Berggren? Mikael Ishak? Andre bud?
    1 enig

---

  • Tydeligt med Wass’ internationale klasse. Jeg vil gentage to ting som jeg har brokket mig over i længere tid. Vores midterforsvarer har ikke kompetencerne til at sætte fart i spillet (lige på nær Heggheim) og Schwartau leverer 4 gode minutter og en vanvittig kasse og en masse, masse fejlafleveringer. Tilgengæld er han kun 16 - og jeg ELSKER at vi tør en ung spiller spille 10eren selvom det er meget få ting som reelt lykkes. Det er præcis det Brøndby skal kunne med Masterclass!
    Som skrevet forleden - jeg håber Blas er retur snart. Hans dynamik er utrolig vigtig. Jeg ved godt Wass skal op på midten, men en våd drøm med Blas og Wass på hver sin back… nøj!
    1 enig · 1 god kommentar

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      14. august 2022   

  • Det meste er skrevet særdeles velformuleret af jer andre brugere, men… Jeg må lige tilføje, at vi har en klasse reservekeeper! Han kunne sagtens være førstevalg hos flere af vores konkurrenter. Han fortjener ikke at blive glemt i rusen.
    13 enige · 8 god kommentar
     
    • @Saesonkort Du har evig ret! Mega fed pointe!
      1 enig · 1 god kommentar

  • Super indsats af drengene i dag, og ikke mindst wass . Fedt tá vi fik ham hjem igen. Velkommen hjem wass.

---

  • Super indsats af drengene i dag, og ikke mindst wass . Fedt tá vi fik ham hjem igen. Velkommen hjem wass.




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner