Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Suzukis hjørne-mål var direkte fra træningsbanen - med et twist

 
Daniel Wass glæder sig over holdets gode rytme og resultater, og så roser han holdkammeraten Yuito Suzuki.

    • Nanna Møller Karlsen
      18. marts 2024 - Klokken 00:01
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    18. marts 2024 - Klokken 00:01

4-1 til Brøndby IF stod der på lystavlen, da dommeren fløjtede grundspillets sidste kamp mellem Brøndby IF og Silkeborg IF af søndag aften. Det var ikke de blå/gules bedste præstation, men det var alligevel nok til en sejr, og det glæder midtbanemaestro Daniel Wass.

- Det var ikke vores bedste kamp. Jeg synes, vi spiller meget klogt i perioder og i mange facetter af spillet, og så var vi skarpe foran mål, lød det fra Brøndbys nummer 10 i mixed zone efter kampen.

- Vi er bare inde i en god rytme som hold og som enhed. Vi vinder vores kampe. Vi er solide. Selvom vi ikke spiller perfekt, så vinder vi stadig vores kampe. Mesterskabsspillet bliver fedt og vi glæder os. Nu har vi lige nogle dage, hvor vi kan tage det stille og roligt, og så går vi i gang.

Yuito Suzuki scorede hattrick i kampen og høster store roser fra holdkammeraten Wass.

- Vi har holdt ham lidt i lav profil hele sæsonen, fordi vi hele tiden har kunnet se, hvad han kan. I dag gik det hele op i en højere enhed. I Vejle-kampen spillede han rigtig fint og fik ikke scoret. Han viser noget, som mange i Superligaen ikke kan og ikke har. Og så smadrer han den bare ind i dag.

- Selvfølgelig er der en tilvænningsperiode, når du kommer fra den anden side af kloden. Vi har givet ham tid, og nu shiner han. Det er også helt fortjent, at han får den ros og cadeau, som han gør nu.

Suzukis første mål scorede han efter et hjørnespark fra Wass. Det var faktisk direkte fra træningsbanen, men med et twist i form af målet fra japaneren.

- Det var faktisk en del af planen. Vi har øvet det lidt i går, at han skulle løbe i forreste område og prøve at flække den videre. Det var så ikke planen, at han skulle flække den ind i mål, men den tager jeg gerne, lød det med et smil fra Wass.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Så fik han jo også en Wassist:)
    2 enige · 2 god kommentar




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder