Foto: Teis Markfoged ©
Thomas Berntsen beskyldt for tæt relation til agentfirma
Thomas Berntsen blev i marts ansat som rekrutteringschef i Brøndby IF. Posten manglede en ansættelse siden sidste sommer, hvor John Møller tog til AaB.
Berntsen har erfaring fra ti år i norske Sarpsborg og senest har han været ansat i svenske AIK. Fra sin tid i Stokholm-klubben møder han kritik for sine relationer til agentverdenen i en ny bog.
Andréas Sundberg har netop udgivet ’Fotbollsagenterna - kidnappningen av en hel idrott’ og her nævnes Thomas Bertsen ved navn. Han beskyldes for løftebrud ifht. sin relation til agentfirmaet Universal. Der hersker mistanke om, at firmaet har relationer til det svenske bandemiljø.
Bold har lavet en sammendrag af forløbet, hvor AIK i oktober 2023 meldte ud, at klubben stoppede al samarbejde med Universal og spillere, der er repræsenteret af dem. Hverken Brøndby eller Thomas Berntsen har ønsket at udtale sig.
Men det er her Thomas Berntsen modtager sin kritik. I begyndelsen af 2024 kontaktede han eftersigende Universal igen på trods af udmeldingen.
AIK havde et stort underskud som Berntsen, som sportschef, skulle rette op på økonomien med salg for over 30 millioner kroner. Salgene af Lamine Fanne Dabo til Luton og Rui Modestos skifte til Udinese skulle eftersigende lukke det økonomiske hul. Men Universal var involveret gennem stråmænd, så AIK ikke officielt var i kontakt med firmaet - men istedet af omveje.
Særligt handler kritikken om salget af Modesto. Berntsen havde, ifølge AIK-bossen Frederik Söderberg, fortalt, at den angivelige stråmand, der hjalp salget på vej, var uden tilknytning til Universal. Söderberg fortæller, at han synes, AIK har fejlet i deres eget baggrundstjek af relationerne til agentverdenen og sender spørgsmål Thomas Berntsens vej i relation til dén sag.
I Danmark har vi nogle regler, der gør agentforholdene mere gennemsigtige, og Söderberg ønsker noget lignende for Sverige. Spillere, der spiller fodbold i Danmark, skal have oplyst hvilke firmaer, der repræsenterer dem. Det kan ses i et åbent agentregister.

Deltag i diskussionen
DoctorEnigma 2 timer siden