Officielt Patrick Pentz billede
Foto: Brøndby IF ©
NYHED

Transferanalyse: Nødløsning i keeperkabalen - Patrick Pentz

 
Det, der er tæt på at have udviklet sig til en saga, ser ud til at have fundet sig en afslutning. Nemlig Brøndbys jagt på en ny keeper. Valget faldt på østrigske Patrick Pentz, hentet ind på en 1-årig lejeaftale. 3point.dk udlægger teksten om den nye nummer 1 i denne transferanalyse.

    • Officielt Patrick Pentz billede
    • Kasper Pedersbæk
      18. august 2023 - Klokken 10:10
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    18. august 2023 - Klokken 10:10

Brøndby bekræftede fredag tilgangen af østrigske Patrick Pentz som ny målmand i truppen, hvor den 26-årige spiller tiltræder med øjeblikkelig virkning efter overstået lægetjek.

Her er hvad vi ved om transferen

  • Patrick Pentz er 26 år og fra Østrig
  • Venstrebenet
  • Tiltræder på en 1-årig lejeaftale med købsoption på rygtevis 18 mio kroner
  • Fik sin fodboldopvækst i først Salzburg og siden Austria Wien
  • Har siden været forbi Stade Reims (Frankrig) og Leverkusen (Tyskland)
  • Inde omkring det østrigske landshold
  • Har spillet ca. 16.500 minutters seniorfodbold siden 2015

Om transferen siger tidligere Brøndbykeeper, og nuværende Leverkusen ditto, Lucas Hradecky:

- Brøndby får en topkeeper. Han er det, jeg vil kalde for en rigtig holdspiller, og jeg synes, det er en god løsning for alle parter. Patrick kom til Leverkusen i januar, da vi fik en skade, og jeg tror, det hele tiden har været planen, at han skulle videre denne sommer. Han er jo på det østrigske landshold, og jeg ved, at han har store ambitioner. Derfor skal han have spilletid, og det har han nok større chance for at få i Brøndby.

Hvordan endte Patrick Pentz i Brøndby?

Den østrigske keeper fik sin fodboldopvækst i en lille lokal klub ved navn SV Bürmoos før han skiftede til RB Salzburg, hvorfra turen gik videre til Austria Wien, hvor han fra 2015 og frem til sommeren 2022 var inde omkring førsteholdet (de seneste sæsoner som førstekeeper i klubben). I juli 2022 gik turen videre til Stade Reims ((Franrkig) på en fri transfer, hvor Pentz startede som førstekeeper for en håndfuld kampe inde i sæsonen at miste trænerens gunst og ikke få flere minutter for klubben. Det kastede endnu en transfer af sig, blot seks måneder senere, hvor Leverkusen i januar 2023 stod parat med en kontrakt. Her blev det dog ikke til et eneste kompetitivt minut (Leverkusen - hvor en gammel Brøndby-kending i finske Lucas Hradecky sidder tungt på posten). Det betyder at østrigeren i sommeren 2023 nu befinder sig i Brøndby IF, hvor han skal jagte spilletid i forsøget på at komme nærmere ind omkring det østrigske landshold (for hvem han i et stykke tid har været reserve).

Hvad bringer Pentz til Brøndby?

  • Spillende keeper
  • Teknisk dygtig
  • Godt pasningsspil med venstrebenet (sparker også fint med højre)
  • Adræt
  • Refleksstærk
  • Skal udvikling indlægsspillet / duelspillet i luften

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Kan Pentz levere det målmandsspil han tidligere har vist i karrieren, så er det en klar ny førstekeeper Brøndby har hentet. Han er en moderne spillende keeper, for hvem boldomgangen med fødderne er naturlig og rolig. Han har med sit venstreben en rolig pasningsfod, og agerer gerne opsspilsstation i den korte opbygning. Han stresser ikke, og er sikker i sit afspil.

Vender vi blikket mod spillet med hænderne synes Pentzs styrker at være nogle skarpe reflekser, og en koldblodighed i en-vs-en duellerne, hvor østrigeren har tålmodigheden til at vente og ikke lægger sig for tidligt (og derved åbner vinklerne for angriberen). Han er adræt, og ikke en keeper, der bliver fanget “off guard”, men er årvågen og klar på at sweeperkeepe ude foran eget felt.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Spillet i feltet, at dominere boksen og angribe indlæggene for at plukke bolden ned er ikke der, hvor Pentz excellerer mest. Han er listet til 1.83-1.84, og har sine største udviklingsområder i de fysiske aspekter af spillet i boksen, og givetvis et punkt, der har kostet interesse fra større adresser. Det er ikke komplet grelt, det er bare et nødvendigt arbejdsområde.

 

Hvordan passer Pentz ind?

Efter at have været uden fast spilletid i et års tid er minutter på banen alfa omega for den østrigske målmand. Det vil han jage i Brøndby, og det bør han også få basis de kvaliteter han tidligere har vist bliver bragt med til Vestegnen.

For Brøndby vil Pentz bringe en agil spillende keeper til klubben, hvor opspillet vil blive supportet i en grad, den nuværende keepergruppe ikke har vist indtil nu (naturligvis såfremt dette bliver taktisk ønsket af cheftræneren).

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Evaluering af transferen

Det lugter alt andet lige af en nødløsning. Ikke at det betyder Pentz er en dårlig keeper, slet ikke, men in mente forløbet omkring svenske Wahlstedt - og mediehistorier omkring Lucas Lund, så har Pentz ikke været førstevalget. Læg dertil at transferen i første omgang er en 1-årig lejeaftale (med købsoption), og man er ikke i tvivl. Pentz var en nødløsning. Men en vellykket en af slagsen vurderet på potentialet i handlen.

Patrick Pentz har tidligere i karrieren vist sig frem som en dygtig målmand, også over længere tid, ligesom han stadig er inde omkring det østrigske landshold af en årsag. Isoleret sig er der ræson i transferen (in mente de faktiske omstændigheder), ligesom opbygningen via en lejeaftale giver mening, når nu Pentz har rust der skal bankes af, og niveauet skal efterprøves.
 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Han rykkede fra Østrig til Reims sidste sommer, som smed ham på bænken efter kun 7 kampe og 14 indkasserede mål, hvorefter de gav ham gratis til Leverkusen allerede i januar. Leverkusen hentede så efterfølgende en anden reserve og har så sendt ham videre igen efter allerede et halvt år. Det er ikke de vildeste tillidserklæringer.
    2 enige
     
    • @BrianGideon Reims valgte at prioritere en ung fransk keeper, Yehvann Diouf, de havde bygget op gennem nogle år. Pentz stod udmærket for dem, men blev et offer for en generel dårlig holdindledning på sæsonen.

      Leverkusen var et sats, men helt ærligt, han skulle slå mangeårig veteran Lucas Hradecky af - deres anfører. Ikke overraskende Pentz ikke fik minutter.

      Vil gerne bevare sin plads i truppen på Østrigs landshold, og også gerne være nummer 1, så var det naturligt at trykke på aftrækkeren og rykke videre.

      At han ikke fik spilletid i især Leverkusen bekymrer mig ikke. Lige præcis keeperpositionen er jo lidt svær i og med man ikke lige kan give nogle minutter i slutningen af en kamp, eller benytte spilleren på en anden plads osv.

      Og igen - hvis Brøndby skulle købe 1:1 kvalitet, så koster det 7 mio euro (sat på spidsen - salgsprisen af Hermansen). Jeg er ikke bekymret for Pentz har kvaliteten, mere om hvor hurtigt han kan banke rusten af og tilpasse sig DK.
      14 enige · 13 god kommentar

    Se 10 flere kommentarer
     
    • @BrianGideon Læg dertil det handlede om en skade i Leverkusen på det tidspunkt, her er Lucas Hradeckys udtalelser vedr. Pentz:

      - Brøndby får en topkeeper. Han er det, jeg vil kalde for en rigtig holdspiller, og jeg synes, det er en god løsning for alle parter. Patrick kom til Leverkusen i januar, da vi fik en skade, og jeg tror, det hele tiden har været planen, at han skulle videre denne sommer. Han er jo på det østrigske landshold, og jeg ved, at han har store ambitioner. Derfor skal han have spilletid, og det har han nok større chance for at få i Brøndby.
      1 enig · 2 god kommentar
     
    • @BrianGideon Patrick Pentz i Reims
      7 kampe
      Avg rating 6.0 Hermansen 7.02 sidste sæson trods 1,7 mål lukket ind pr. kamp.
      Save% 53,3 (ekstremt dårligt)
      0 clean sheets (dårligt)
      Bænket efter 2x4 måls kampe med 20 og 40% redningsprocent (forståeligt)

      At nogle vil kalde det udmærket er absurd og sige han var et offer for det ene eller andet, han spillede ELENDIGT og har ikke set banen siden.

      Han var god i Østrig, lad os håbe det er det niveau han kommer med og ikke hvad han har leveret på det seneste.

    Se 3 flere kommentarer

  • Man kan håbe man med den nye målmand endelig kan skifte system, med en spillende målmand, bør man droppe at have 3 CB. Han kommer ofte ud i feltet og er god til at kompencere for manglende højde. Bliver spændende, ser ham ikke som et lavere niveau end de tidligere transfermål.
    3 enige

  • Tak for god analyse!
    2 enige

---

  • Tak for en fin analyse, syntes dog ikke PP er en nødløsning men 3. valg
    Vilfortpark har igen lavet en flot analyse og snakket med nogen der kender ham fra den Østrigske Bundesliga hvor han to gange har været på årets hold, så mon ikke han er en rigtig god transfer for BIF
    https://www.vilfortpark.dk/patrick-pentz-brondby/
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • @DoctorEnigma Jeg kan sagtens se pointen, nødløsning var også mere ment som ikke-førstevalg (og det faktum han trods alt kun er på leje). Men det er self også meget med øjnene der læser, og jeg kan sagtens se din pointe. Point taken :)

      For misforstå mig ikke, jeg synes at Pentz er en god keeper, og en udmærket løsning under de givne omstændigheder.

    Se 1 flere kommentarer

  • Flindt
  • Flindt
    Betalende bruger
      18. august 2023   

  • Endnu engang en god analyse - tak for det.
    1 enig

  • Joblar
  • Joblar   18. august 2023   

  • Enig i at det her er en nødløsning at påstå andet ville være tone døvt.
    Men velkommen til Pentz, han skal selvfølgelig have chancen for at vise sig frem, og jeg glæder mig til at se ham, så må vi se hvad han kan.
     
    • @Joblar - ja hvis Ohi også var en nødløsning sidste sommer er PP også en nødløsning.

      Denne type nødløsninger vil jeg gerne have mange flere af.
     
    • LØK
    • LØK   18. august 2023   

    • @Joblar Nu behøver det vel ikke at være negativt at han er en nødløsning. Det kan jo lige så godt betyde at man har måttet bevæge sig et løntrin eller to over det man i udgangspunktet ville bruge for at få afklaret målmandspositionen.

    Se 2 flere kommentarer

---

  • JJOLSEN
  • JJOLSEN
    Betalende bruger
      18. august 2023   

  • Synes det er forkert, at kalde vores nye keeper for en nødløsning.
    Bare overlade det til tabloid medierne.
    Vi kender ikke listen over keeper, så lad os nøjes med at sige han ikke var vores 1 valg.
    Det andet er bare usmagelig om en Brøndby spiller.
    1 enig
     
    • Rasmus Stephansen
    • Rasmus Stephansen
      Betalende bruger
      Top debattør
      Top kommentator
      Top gode
        18. august 2023   

    • @JJOLSEN enig og man kan måske håbe det frigiver penge i dette vindues transferbudget til en endnu bedre 6´er,det kunne fandemar være fedt

  • del Piero
  • del Piero
    Betalende bruger
      18. august 2023   

  • Det springende punkt er om han kan levere på højt niveau fra dag 1. Hvis han først skal bruge tid på at banke rust af kan det blive en fuser når vi kun har lejet ham indtil sommer.

    I bedste fald er det genialt, men der er også risiko for en gentagelse af Frederik Winther casen, hvor vi bare trådte vande, rent sportsligt, mens en lejet spiller forhindrede minutter til vores egne talenter.
    1 enig · 1 god kommentar




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder