Foto: Privat ©
U/16-landshold: Ambæk med i flot opspil til scoring i dansk sejr
I l'Albir på den spanske østkyst et stykke syd for Valencia har det danske U/16-landshold deltaget i en fire nationers turnering med Holland, Mexico og Saudi Arabien. Efter uafgjort mod førstnævnte og en sejr over Mexico skulle Danmark søndag eftermiddag op imod Saudi Arabien.
Tidligere søndag havde Mexico vundet 3-1 over Holland, og det resultat betød, at Danmark ville vinde turneingen med mindst uafgjort i sidste kamp. Lige præcis uafgjort blev reddet hjem med en socing ved Villads Rutkjær fra FCN til 2-2 i fjerde overtidsminut.
Undervejs var Danmark bagud både 1-0 og 2-1 på arabiske scoringer i henholdsvis 34. og 38. minut. Midt mellem de to scoringer udlignede danskerne første gang, da FCK's Tristan Panduro efter et flot opspil af Jacob Ambæk fra Brøndby IF og FCK's Oskar Fenger scorede.
Udover Jackob Ambøk, som blev skiftet ud i 73. af de 80 spilleminutter plus det løse, havde Brøndby IF Ali Al-Najar med i startopstillingen som anfører på den danske midtbaen. Al-Najar fik fuld spilletid, mens Sander Larsen blev skiftet ind fra anden halvlegs start.
Som nævnt betød de 2-2, at Danmark vandt turneringen. Danmark endte på fem point, mens Mexico på andenpladsen fik fire. Det samme gjorde Holland på andenpladsen, mens Saudi Arabien endte på to point.
Deltag i diskussionen