Foto: Teis Markfoged ©
U/19: Alexander Vestergaard udlejes til FC Roskilde
Der er hård kamp om spilletiden på Brøndby IFs U/19-hold. For at få flere kampminutter i benene, er midtstopperen Alexander Vestergaard blevet lejet ud til FC Roskilde. Det fortæller han til 3point.dk.
- Min lejeaftale skete forholdsvis hurtigt, forstået på den måde, at Brøndby kom med den mulighed, at jeg kunne blive lejet ud, så jeg kunne fortsætte min udvikling og kunne få spillet en masse kampe. Der var desværre langt til spilletid i Brøndby, så for at jeg ikke gik i stå, fik jeg muligheden for at komme ud og forhåbentlig få spillet en masse kampe, siger Vestergaard til 3point.dk.
- Til at starte med var jeg lidt nede, da jeg selvfølgelig helst ville kunne trække den gule trøje over hovedet, men da jeg fik set mulighederne i at kunne komme ud og måske få lov til at være en fast mand og spille kamp hver weekend, var jeg ikke i tvivl om at det bestemt ville være det rigtige for mig.
Vestergaard tørner altså nu ud for FC Roskildes U/19-hold, men han er stadig tilknyttet i Brøndby, hvor han morgentræner.
- Jeg er så kommet på lejeaftale i FC Roskilde, hvor jeg spiller på U/19-holdet, hvor jeg tilmed er blevet anfører. Planen er, at jeg skal være i Roskilde frem til jul, og så skal jeg starte op med Brøndby og se om jeg kan spille mig på holdet. Jeg morgentræner fortsat i Brøndby, for at holde mig tæt med holdet. Mit mål når jeg kommer tilbage er at få vist mit værd og komme til at spille på holdet igen, slutter en målrettet Alexander Vestergaard.

Deltag i diskussionen
Saesonkort
Top kommentator
Top enige
9. september 2020