Mathias Jensen
Foto: Ian Nielsen / Ian Foto Sport ©
NYHED

U/19: Brøndby besejrede Vejle og jagter guld

 
Brøndby IF U/19 snuppede lørdag tre vigtige point mod Vejle og er helt med i guldkampen.

    • Mathias Jensen
    • Nanna Møller Karlsen
      4. maj 2024 - Klokken 15:32
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    4. maj 2024 - Klokken 15:32

Brøndby IF U/19 skulle gerne have tre point på kontoen denne lørdag, da de blå/gule tog imod Vejle. U/19 Ligaens førerhold FC Midtjylland havde nemlig vundet over AGF fredag, så skulle Brøndby holde trit, skulle der en sejr til. Cheftræner Menno van Dam sendte følgende hold på banen fra kampens start:

William Sonne-Schmidt (2007)
Waldemar Bjergfelt (2006) - Philip Søndergaard (2007) - Ludwig Vraa (2005) - Lukas Larsen (2006)
Adam Claridge (2006)
Malek Bakhit (2005) - Gustav Nøhr (2006)
Mathias Jensen (2005) - Bertram Kvist (2005)
Jonathan Agyekum (2006)

Bænk: Clement Bischoff (2005), Benjamin Kold (2005), Oliver Sejer (2006), Jakob Wismann (2007) og Mads Beyer (2005)

Onsdag aften vandt Brøndby U/19 et vigtigt derby med 1-0, hvor både Oscar Schwartau, Noah Nartey og Clement Bischoff var med i startopstillingen. Det var ingen af dem denne lørdag, og det var kun Bischoff, der var med i truppen. Han startede på bænken formentlig fordi han ikke skulle have alt for mange minutter i benene, da der også venter en vigtig kamp med Superliga-holdet søndag.

Derbysejren onsdag spillede guldchancerne over på Brøndbys egne hænder, da de har en indbyrdes kamp mod FC Midtjylland om en uge. FCM vandt fredag over AGF, så der skulle også gerne en sejr på kontoen for Brøndby. FCK smed igen point, da de lørdag spillede uafgjort mod FC Nordsjælland og tabte den efterfølgende straffesparkskonkurrence.

Men Brøndby IF leverede en tandløs første halvleg, hvor de muligheder, man spillede sig til, blev misbrugt. Samtidig var gæsterne fra Vejle godt med i kampen og halvvejs i første halvleg bragte de sig foran. Brøndby-forsvaret troede Vejle-angriberen var offside, men dommerens fløjte forblev tavs, og så sparkede den rødblusede angriber gæsterne foran. Der er som bekendt ikke VAR i U/19 Ligaen, så her var ikke noget at komme efter på efterbevilling. Offside eller ej.

Fra anden halvlegs start blev Clement Bischoff skiftet ind, og som så ofte før på U/19-holdet fik han en afgørende rolle. Det samme gjorde Bertram Kvist, der fortsatte de flotte takter, han har leveret i foråret. Han har virkelig været instrumental for holdet i offensiven med sine mange kampafgørende aktioner i form af mål og assists.

Først fik derbymatchvinderen Jonathan Agyekum en god mulighed, men brændte. Minuttet efter fik Brøndby tilkæmpet sig et straffespark, og præcis som i derbyet skulle Bischoff sparke. I onsdags brændte han, men denne gang var han sikkerheden selv og udlignede til 1-1.

Brøndby satte sig fuldstændig på kampen i anden halvleg og efter knap en times spil kom de blå/gule også foran. Vejle fik i første omgang clearet et hjørnespark fra Kvist. Bolden røg dog ud til Kvist igen, som sendte den tilbage i feltet, hvor en velspillende Mathias Jensen nåede højest og pandede føringsmålet i nettet.

Det var et forvandlet Brøndby-hold efter pausen. Bischoff driblede sig til en god chance, men fremtvang en lige så god redning fra Vejle-keeperen. Adam Claridge kunne have lukket og slukket, da han blev spillet helt fri af Kvist, men missede muligheden. Det gjorde Bischoff ikke seks minutter senere.

Kvist blev sendt i dybden og lagde flot bolden på tværs til Bischoff, der gjorde det til 3-1 til Brøndby, som også blev kampens resultat, selvom Vejle var tæt på at reducere og Brøndby måtte cleare på stregen. 

Lukas Larsen skal også fremhæves for en virkelig stærk præstation på venstrebacken, ligesom naturligvis den dobbelte måslcorer Bischoff, assistkongen Kvist og hårdtarbejdende Mathias Jensen gjorde det. 

Det spidser til i guldkampen i U/19 Ligaen, og Brøndby kan på lørdag se frem til en vaskeægte guldkamp, når de møder FC Midtjylland, som lige nu fører rækken på en langt bedre målscore. 

Toppen i U/19 Ligaen ser aktuelt ud som følger:

1. FC Midtjylland, 54 point, 23 kampe spillet (målscore 75-38)
2. Brøndby IF, 54 point, 23 kampe spillet (målscore 58-39)
3. FC København, 45 point, 21 kampe spillet (målscore 58-26)

KAMPEN I TAL:

Brøndby IF U/19 - Vejle B U/19, 3-1 (0-1)

24. minut: 0-1; Frederik Flaskager
46. minut: Malek Bakhit UD / Clement Bischoff IND
55. minut: 1-1; Clement Bischoff (straffe)
58. minut: 1-2; Mathias Jensen
60. minut: Gult kort til Adam Claridge
60. minut: Waldemar Bjergfelt UD / Jakob Wismann IND
70. minut: 1-3; Clement Bischoff
69. minut: Adam Claridge UD / Benjamin Kold IND
78. minut: Jonathan Agyekum UD / Mads Beyer IND
84. minut: Gult kort til Mathias Jensen
 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.





Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder