Foto: Simon Kammer ©
Wass: AGF skal ikke vinde mesterskabet på Brøndby Stadion
Daniel Wass er rutineret Brøndby-mand og ved udemærket, hvad det vil sige, når AGF kommer på besøg. Det gør Aarhus-klubben igen søndag - denne gang med det ekstra krydderi, at AGF kan vinde mesterskabet på dagen.
En tilsvarende kamp med de omvendte fortegn udspillede sig også på Brøndby Stadion for to år siden. Her var Wass også med, og han var med til at se sit hold tabe et potentielt mesterskab, hvor AGF var modstanderen. Det står tilbage som et af de værste minder i Brøndby-anførerens karriere.
- Ja én af de værste. Noget af det jeg ønskede, da jeg kom hjem til Brøndby, var at vinde et mesterskab - og give fansene et mesterskab. Personligt var det en hård dag.
Følelserne var dog ikke i samme kaliber over for AGF’s chancer for selv at vinde mesterskabet på søndag - eller muligheden for at ødelægge dem. Der er mange scenarier i spil, og Brøndby fokuserer på egne resultater.
- Nej, fordi man kan ikke sætte scenarierne op på samme måde. Hvis Midtjylland vinder, så er der jo ikke noget i den snak. Vi har stadig alt at spille for, vi kan stadig nå nogle ting. Jeg synes slet ikke, man kan sammenligne.
Han medgiver dog, at kampen har ekstra betydning. En rival der kommer til Brøndby Stadion skal slåes.
- Når man kommer til slutningen af sæsonen og skal møde AGF, så er der nogen ting, man tænker tilbage på. Nej, jeg ser ikke AGF blive danske mestre på Brøndby Stadion.
- Kampen har særlig betydning fordi, det er AGF. Hvis man kigger lang tid tilbage, har det altid været en rival. Der bliver selvfølgelig italesat nogle ting.
Netop dét, at betydningen af søndagens kamp kan ændres efter FC Midtjyllands kamp tidligere på dagen, frustrerer Daniel Wass. Det må være en fordel, at AGF kender udfaldet af kampen, deres guldkonkurrenter spiller.
- Det forstår jeg ikke. Jeg synes, ligesom i alle andre ligaer, godt de to sidste runder kan spilles samtidig. Ifht. at det burde være en fordel for det hold der spiller sent, at de kender det andet resultat.
En anden faktor for kampen er, at Øvre Sydsiden er lukket for tilskuere. Det ærgrer anføreren.
- Det betyder vi mangler den øvre del - det er jeg selvfølgelig ked af. Men sådan er det.
Storkampen begynder kl. 18:00 på søndag.

Deltag i diskussionen
NewY 13 timer siden
Hans 12 timer siden