Foto: Simon Kammer ©
NYHED

Wass om Brøndbys krise: Det er pisseirriterende - vi skal bare vinde

 
Daniel Wass lagde ikke fingrene i mellem forud for fredagens kamp mod Sønderjyske, da han i Mixed Zone mødte den skrevne presse efter onsdagens træning: Brøndby mangler sejre og mål, og frustrationen er til at tage og føle på.

    • Kasper Pedersbæk
      15. april 2026 - Klokken 20:44
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    15. april 2026 - Klokken 20:44

Resultaterne mangler, målene udebliver, og frustrationen vokser. Det erkender Daniel Wass efter torsdagens træning:

- Det er da pisseirriterende at skulle stå her og snakke med jer om, at vi ikke har vundet en fodboldkamp i lang tid. Men det er sådan realiteterne er for os i øjeblikket, siger han til den forsamlede skrevne presse.

Opskriften er til gengæld ikke til diskussion:

- Alfa og omega er, at vi skal ud og vinde. Vi skal bare ud at vinde.

Selvom Brøndby igen måtte gå fra banen uden sejr mod FC Midtjylland, mener Wass, at der stadig er elementer at bygge videre på:

- Der er altid noget at tage med, selvom det ikke er 100 procent. Der er gode og dårlige takter i en kamp, og vi skal tage det gode med.

Problemet ligger især i den sidste tredjedel, hvor Brøndby igen og igen mangler skarphed:

- Vi skal have den samme intensitet og være skarpere i den sidste tredjedel. Vi skal til at lave nogle mål. Vi skal være skarpere i det offensive.

Ifølge Wass er det et kendt problem - også internt i truppen:

- Jeg ved godt, det er det samme svar, og det er også irriterende for os. Men det er der, vi skal blive bedre. Det er der (i offensiven), vi skal sprudle noget mere.

Den rutinerede midtbanespiller var sikker på, at hans budskab fra forrige uge om at spillerne skulle have gang i selvransagelsen var gået igennem til holdkammeterne:

- Jeg tror godt, folk i truppen forstod min pointe om at kigge sig selv i spejlet.

Situationen er heller ikke gået ubemærket hen hos fansene - og det forstår spillerne godt:

- Det ville undre mig, hvis fansene ikke var frustrerede. De har god grund til at være det, når deres fodboldhold ikke vinder nogle kampe.

- Vi er lige så frustrerede og irriterede som fansene er. De har altid bakket os op, det er derfor, de er Danmarks bedste fans.

Nu handler det om at reagere - allerede fredag mod Sønderjyske, hvor Brøndby jagter den første sejr i 2026:

- Det skal vi have vendt på fredag.

Brøndby spiller fredag aften på hjemmebane mod Sønderjyske.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Pisseirriterende dækker det vist meget godt...!
    3 enige




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder