Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Wass så rødt, men har talt ud med Arp

 
Daniel Wass og Jann-Fiete Arp fik hurtigt klaret paragrafferne efter mandagens kamp i Odense.

    • Nanna Møller Karlsen
      28. oktober 2025 - Klokken 14:32
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    28. oktober 2025 - Klokken 14:32

Brøndby IF kunne mandag aften tage hjem til Vestegnen med en 4-1-sejr over OB i bagagen. Men der var malurt i bægeret for Steve Cooper og co., for i anden halvleg fik anfører Daniel Wass et direkte rødt kort efter et voldsomt skub i ryggen på OB-profilen Jann-Fiete Arp.

Efter kampen var de to profiler dog hurtige til at få lagt det bag sig og gav hinanden hånden. 

- Jeg har lige snakket med ham, hvor jeg sagde undskyld til ham og han sagde undskyld til mig. Vi havde gang i en kontra og han hev mig i kraven. Han havde fat i mig i fem sekunder, og det frustrerede mig. Så løb jeg ned og skubbede ham i ryggen, sagde Daniel Wass om episoden i mixed zone efter kampen.

- Dommeren sagde, at det var den kraft, som jeg kom ind med, der gjorde det til et rødt kort.

- Det er dumt af mig. Jeg vidste godt, da han gik ud og kiggede på VAR, så var det nok et rødt kort. Det plejer det at være. Det er dumt af mig. Jeg kan ikke gøre noget ved det nu, men heldigvis har vi gode spillere, som kan spille. Det skal nok gå.

Arp: Gult kunne også have været fint

Også Fiete Arp udtalte sig i mixed zone om episoden, men han tonede dramaet helt ned. Og tyskeren kunne sågar også have levet fint med et gult kort til Wass, lod han forstå.

- Jeg har talt med ham om det. Det er ikke så dybt. Det var et øjeblik på banen, hvor han måske blev lidt for emotionel. Jeg gjorde også noget ved ham lige inden, jeg trak ham i trøjen. Det var nok derfor han blev sur på mig. Men det var ikke værre. 

- Uden at gå i ryggen på dommeren, så ville et gult kort for mig have været fint også. Det var ikke hans albue og jeg slog mig ikke. Det er overstået og slut nu. 

- Der var ikke noget i løbet af kampen. Men i det kontraangreb rev jeg fat i hans trøje, så han ikke kunne løbe. Det blev han sur over og så tabte han hovedet i et sekund. Vi har talt ud om det og givet hinanden hånden, sluttede tyskeren.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Så det burde have været gult til begge spillere.

    Men flot skuespil af OB-spilleren - så jo ud som om han havde fået en albue i hovedet (troede jeg ihf. set fra endetribunen).
    2 enige
     
    • @Eggen #3 Wass er 36 og vi er foran 3-0. Ja Arp overspiller, men det er jo decideret dumt og urutuneret at overhovedet give dommeren muligheden for at dømme den.

      I stedet for at køre 3-0 hjem (som bliver 4-1) og komme videre, så skal vi nu undvære ham som minimum imod Silkeborg, og så må vi se om han er med mod Nordsjælland i ligaen.
      5 enige

  • Det er da rigtig fint at de har givet hånd på det. Men det ændrer ikke på, at det var en decideret hjerneblødning fra Wass, for han giver dommeren en klar mulighed for at sende ham direkte i bad - albue i hovedet eller ej. Det sker ovenikøbet på et tidspunkt, hvor vi er komfortabelt foran - hvilket gør det endnu mere uforklarligt. Så kan man sige, det kan ske for alle ja, men af alle aktive superligaspillere, så ville jeg forvente at Wass med sin kæmpe erfaring ville være for klog til den slags. Nu skal vi undvære en nøglespiller i min. 2 kampe på en midtbane, hvor vi ikke ligefrem boltrer os i oplagte alternativer og længe har kæmpet med at finde en idealopstilling. Kæmpe kæmpe kvajebajer Wass!
    3 enige

  • I så fald håber jeg at Brøndby har indsendt en protest af det røde kort.
    Dette skal være varslet senest klokken 10.00 i dag, og den fuldt oplyst klage med tilhørende dokumentation samt kvittering for indbetaling af klagegebyr skal være sendt senest klokken 13.00.

    Det koster et depositum på 25.000 kroner, hvilket jeg mener bør være en udgift klubben er parat til at tage når det er en skønsag hvor "offeret" selv mener det var til gult.

    Information er fra følgende side:
    https://www.dbu.dk/turneringer-og-resultater/love-og-regler/landsdaekkende-turneringer/fodboldens-disciplinaere-system/fodboldens-disciplinaerinstans/
    afsnit:
    a) Særligt om protester over gule og røde kort
    b) Den tilhørende dokumentation og kvittering for indbetaling af klagegebyr
    c) Særligt for Herre-DM
    1 enig

---

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      14 dage siden   

  • Om han har talt ud med Arp er fuldstændigt irrelevant. Han svigter sin arbejdsgiver, klubben, fans, sponsorer, stab og sine holdkammerater…
    2 enige · 1 god kommentar

  • Fodbold er en kontakt sport, vi er allerede videre...
    2 enige
     
    • @TibblingLove Man pløjer ikke en mand ned på den måde, når bolden er så langt væk fra siutationen. Så kunne han lige så godt have givet ham en knytnæve. Det havde nærmest været det samme.
      2 enige · 1 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer

  • Uche
  • Uche   14 dage siden   

  • Jeg forstår stadig ikke at man er efter når man har hørt hele historien, me når det er sagt så VAR også havde kigget på Ejdum da han lavede samme tackling/skulderskub på Binks, han gik også kun efter manden

---

  • Jeg er i chok over at en så rutineret spiller kan finde på noget så dumt. Hvis jeg var træner ville jeg frygte, at jeg ikke kan stole på ham




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder