Foto: Freja Borne ©
Analyse: 5 nedslag fra et derby-nederlag
ANALYSE-SPONSOR: 3point.dks venner
Vil du have mere analyse fra Kasper Pedersbæk? Så meld dig ind i 3point.dks venner og støt os med et månedligt eller årligt beløb. På den måde sikrer du, at vi fortsat kan levere så meget analyse, som vi gør. MELD DIG IND HER.
Det var et derby med to hold, hvor præmissen for kampen var henholdsvis et præstationsmæssigt svingende slutspil og skader. For Brøndby gik godt nok ind til opgøret med to sejre i bagagen, men præstationerne i slutspillet har været svingende og resultaterne ligeså, mens FCK måtte se et dag-for-dag decimeret mandskab grundet skader til en stor del af de defensive spillere.
Neestrups gameplan og boldtrilleri i bagkæden
Gæsterne kom til Brøndby med en klar gameplan - defensiv soliditet i en 3-5-2 in mente skaderne til deres defensive spillere. Københavnerne klemte sammen, pakkede den centrale akse op igennem banen med mange folk og overlod Brøndby initiativet. Brøndby kom derfor markant mere på bolden i modsætning til de seneste kampe. Det udstillede samtidig også de udfordringer de blågule har i spillet, nemlig at få bugt med en modstander, der står dybt og kompakt. Det blev for meget til boldtrilleri i en vifte rundt om FCKs defensive organisation, og for lidt penetrering af det centrale rum. Der er mangler i overgangsspillet fra stopperne og frem til afslutningsspillet. Alternativet til den direkte bold mangler. Wass forsøger at facilitere spillet, men prisen for den ekstra stopper er det punkt mindre højere i banen. Faldgruppen med tre stoppere er bare risikoen for et opspil, der er for nemt for modstanderne at holde på forsiden af deres pres, hvis ikke stopperne får presset bolden frem og tvunget modstanderen til at lave et udfald.
Pres uden profit
Jesper Sørensen kunne se sit hold, om det så var en konsekvens af FCKs taktiske tilgang eller hans instrukser til sine spillere er uvist, gå højere i banen for at presse. Brøndby gik mand-mand i bagkæden, og lod midtbanen og de tre forreste skubbe periodevis op i et pres. Men det blev bare aldrig rigtig til noget, der kunne omsættes til farlige situationer. FCK forsøgte også at spille med lille risiko i deres opbyggende fase, hvilket afstedkom en afventende kamp i lange perioder af især første halvleg, hvor ingen af holdene fik sat slutprodukt på.
Produkt fra siderne og Ohis forsyninger
I et system som 3-4-3 er der et stort pres på siderne for at være facilitatorerne i offensiven. Udfordringen for Brøndby var, at der ikke kom nok - udover fra Kvistgaarden. Vallys blev mod FCK fanget i et limbo, hvor han aldrig blev sat i scene. Altid jagtende i offensiven efter bolden i det meget direkte spil fremad banen og for lidt arbejdende i mellemrummet, hvorfra han er farligst, både til at skabe for sig selv og sine holdkammerater. Vallys producerede hverken et skud eller skudassist, og endte som en none-faktor i offensiven. Der kom heller ikke nok fra wingbackerne, hvor både Mensah og Riveros havde for lille en indflydelse på kampen. Riveros virker uden det fysiske overskud til at dominere sit siderum offensivt. Det handler ikke om at skyde skylden på spillerne, der besætter pladserne på siderne - altså henholdsvis som yderangribere og wingbacker. Det er den grundlæggende opsætning, hvor der mangler tempo i den opbyggende fase, der mangler at andre end Wass på midtbanen kan operere i et tætpakket rum og vende med bolden for at sætte de førnævnte spillere op.
Lys på Kvisten
I en kamp med få offensive lyspunkter fastholdt Mathias Kvistgaarden sin opadgående formkurve. Han kom på bagsiden af Christian Sørensen og især Valdemar Lund flere gange, de gange Brøndby var farligst var det fra Kvistgaardens fod, tingene opstod. Pladsen på siden af angrebet, denne gang til højre, bekommer den unge offensivspiller godt. Han kan true i dybden, han kan tage diagonale indløb i feltet.
En kamp til 0 - data siger det samme
Det var på ingen måde fordi nogle af holdene havde en funklende offensiv produktion af skud. På mange måder var chanceforløbet i kampen ens med det for to uger siden spillede derby, blot med omvendt fortegn. Kampen udviklede sig til en lukket affære, hvilket også blev afspejlet på expected goals. For Brøndby producerede 0.68 xG, mens FCK trak den op på 1.39 xG (hvor Larssons mål trak FCKs xG data højt - 0.94 xG blev målet analyseret til). Så alt i alt en chancefattig kamp. I åbent spil havde Brøndby deres udfordringer, og de skulle hen forbi 45 spillede minutter før der blev sat en afslutning sammen, der ikke stammede fra en dødbold. Kampen igennem havde Brøndby tre skud fra åbent spil. Uden straffesparket ville Brøndby, ud fra de præsterede skud, ikke kunne forvente mere end en enkelt scoring. FCK kom ikke frem til særlig meget mere, men ramte en dag, hvor især Claessons hovedstød fortalte om præcis den medvind, der kaster sejre af sig i tætte kampe, hvor chanceproduktionen er begrænset. Men hvor de også skabte det mere, ville kampen oftest tippe til deres fordel.
Deltag i diskussionen
DoctorEnigma 15. maj 2023
mp80 15. maj 2023
Når FCK stiller med 5 i bagkæden og man ikke sætter spillere på banen som Evjen til at åbne op, men i stedet spiller bolden rundt i egne rækker og satser på lange bolde, sker der intet. Defensivt spil og alligevel lukker man 3 mål ind, det siger alt, tror ikke spillerne tror på JSs evner.
Oprydning i trup og stab og gerne fra GFHs egen liste, CV bør være fortid i klubben.
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
15. maj 2023
1. Hvorfor var Kvistgaarden og Mensah fejlplaceret ift. normalen? Er det vigtigere at spille navne fremfor positioner?
2. Hvad var Jesper Sørensens reaktion på at Daramy måtte udgå?
3. Hvorfor blev Winther ikke skiftet ud i pausen, når blodet flød og han spillede rædderligt?
4. Hvorfor blev 5-2-3 fastholdt og Alves skiftet 1:1 ind da vi kom bagud?
5. Hvorfor blev Kvistgaarden skiftet ud og ikke Vallys?
6. Hvorfor fik Wass et anerkendende håndklap da han blev vist ud?
7. Hvorfor havde Jesper Sørensen ikke sin hassedisse på?
Joblar 15. maj 2023
Forza BIF 15. maj 2023
---
Solz 15. maj 2023
I mesterskabssæsonen og til og med denne sæson har FCK og FCM været historisk ustabile og spørgsmålet er om vi nogensinde fremover får så store chancer for at profitere på de andre store holds ustabilitet, som i de seneste år.
Det JS har leveret de seneste tre kampe er isoleret set fint, også selv om man hjemme skal slå FCK i deres nuværende forfatning, men omvendt havde FCK nok også fortjent bedre i parken. Jeg ved ikke hvad vi vil og hvordan vi fremadrettet får styr på vores dyrt indkøbte, men også skævt sammensatte trup. Uanset hvordan jeg vender og drejer det, så har JS fejlet, og selv om CV tidligere har leveret historiske ringe transfervinduer, så er vores trup altså for nuværende stærkere end det vi leverer uge efter uge. Vi kan godt satse og beholde JS, men vi ude i et sats, da vi overhovedet ikke har bevæget os fremad siden Niller, måske snarere tværtimod, da det i sidste halvsæson mere var det mentale der kostede os, når vi gang på gang trak os for langt tilbage i forbindelse med en føring.
Ruddi 15. maj 2023
Porstmand Per 15. maj 2023
The beatings will continue until morale improves!
Mortensputnik 15. maj 2023
Jeg synes faktisk at det mest relevante nedslag, dog er det frygtelige forsvarsspil ved alle tre scoringer.
Ved første mål, får Tsiembe ikke overleveret Claasson til RL., men slipper ham og giver mulighed for hovedstød eller en tæmning, hvis bolden havde været lavere.
Ved andet mål er Jordan Larsson alene med fire!
Ved tredje mål er der heller ingen tæt opdækning helt inde ved mål. Det er simpelthen for dårligt, at der ikke bliver taget fra i feltet, når vi ellers sidder solidt på det over resten af banen.
---
labech 15. maj 2023
Mit største problem med den spillemæssige situation, er at det er svært at vide hvordan vi kommer videre herfra. Der er ikke spillere, der er direkte dårlige. Men holdet / systemet er bare ikke farligt.
CV har varslet, at nu hentes der spillere fra en højere hylde. Men til hvilket system? Og nytter det hvis træneren ikke kan maximere på potentialet i truppen? Jeg er bekymret - og synes det er svært at have tillid til JS i nuværende situation.
Christian Brøndbyman
Betalende bruger
15. maj 2023
Spillet med bolden synes jeg også periodevis var fint.
Vores største udfordringer lige nu tror jeg er at forsvaret skal spilles sammen i 3-mandsformationen, og rent offensivt kunne jeg godt tænke mig at vi fik Kvistgaarden over i venstresiden som mod Randers.
Og så er spørgsmålet, i betragtning Greves skade samt af at Wass får max 1 kamp mere i sæsonen her og at vi ikke kan nå noget, om man så allerede nu bare skulle begynde at få spillet Nartey ind på den midtbane. Det synes jeg virker oplagt.
Patron 16. maj 2023
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
16. maj 2023
Christian Brøndbyman
Betalende bruger
16. maj 2023
Ja enig, vi har lukket ALT for mange mål ind i sæsonen her. Det skal stoppes.
Jeg er nok mest til 3-4-3 fremfor 3-5-2.