Analyse: 5 nedslag fra et derby-nederlag

ANALYSE-SPONSOR: 3point.dks venner

Vil du have mere analyse fra Kasper Pedersbæk? Så meld dig ind i 3point.dks venner og støt os med et månedligt eller årligt beløb. På den måde sikrer du, at vi fortsat kan levere så meget analyse, som vi gør. MELD DIG IND HER.

Det var et derby med to hold, hvor præmissen for kampen var henholdsvis et præstationsmæssigt svingende slutspil og skader. For Brøndby gik godt nok ind til opgøret med to sejre i bagagen, men præstationerne i slutspillet har været svingende og resultaterne ligeså, mens FCK måtte se et dag-for-dag decimeret mandskab grundet skader til en stor del af de defensive spillere.

Neestrups gameplan og boldtrilleri i bagkæden
Gæsterne kom til Brøndby med en klar gameplan - defensiv soliditet i en 3-5-2 in mente skaderne til deres defensive spillere. Københavnerne klemte sammen, pakkede den centrale akse op igennem banen med mange folk og overlod Brøndby initiativet. Brøndby kom derfor markant mere på bolden i modsætning til de seneste kampe. Det udstillede samtidig også de udfordringer de blågule har i spillet, nemlig at få bugt med en modstander, der står dybt og kompakt. Det blev for meget til boldtrilleri i en vifte rundt om FCKs defensive organisation, og for lidt penetrering af det centrale rum. Der er mangler i overgangsspillet fra stopperne og frem til afslutningsspillet. Alternativet til den direkte bold mangler. Wass forsøger at facilitere spillet, men prisen for den ekstra stopper er det punkt mindre højere i banen. Faldgruppen med tre stoppere er bare risikoen for et opspil, der er for nemt for modstanderne at holde på forsiden af deres pres, hvis ikke stopperne får presset bolden frem og tvunget modstanderen til at lave et udfald.

Pres uden profit
Jesper Sørensen kunne se sit hold, om det så var en konsekvens af FCKs taktiske tilgang eller hans instrukser til sine spillere er uvist, gå højere i banen for at presse. Brøndby gik mand-mand i bagkæden, og lod midtbanen og de tre forreste skubbe periodevis op i et pres. Men det blev bare aldrig rigtig til noget, der kunne omsættes til farlige situationer. FCK forsøgte også at spille med lille risiko i deres opbyggende fase, hvilket afstedkom en afventende kamp i lange perioder af især første halvleg, hvor ingen af holdene fik sat slutprodukt på.

Produkt fra siderne og Ohis forsyninger
I et system som 3-4-3 er der et stort pres på siderne for at være facilitatorerne i offensiven. Udfordringen for Brøndby var, at der ikke kom nok - udover fra Kvistgaarden. Vallys blev mod FCK fanget i et limbo, hvor han aldrig blev sat i scene. Altid jagtende i offensiven efter bolden i det meget direkte spil fremad banen og for lidt arbejdende i mellemrummet, hvorfra han er farligst, både til at skabe for sig selv og sine holdkammerater. Vallys producerede hverken et skud eller skudassist, og endte som en none-faktor i offensiven. Der kom heller ikke nok fra wingbackerne, hvor både Mensah og Riveros havde for lille en indflydelse på kampen. Riveros virker uden det fysiske overskud til at dominere sit siderum offensivt. Det handler ikke om at skyde skylden på spillerne, der besætter pladserne på siderne - altså henholdsvis som yderangribere og wingbacker. Det er den grundlæggende opsætning, hvor der mangler tempo i den opbyggende fase, der mangler at andre end Wass på midtbanen kan operere i et tætpakket rum og vende med bolden for at sætte de førnævnte spillere op. 

Lys på Kvisten
I en kamp med få offensive lyspunkter fastholdt Mathias Kvistgaarden sin opadgående formkurve. Han kom på bagsiden af Christian Sørensen og især Valdemar Lund flere gange, de gange Brøndby var farligst var det fra Kvistgaardens fod, tingene opstod. Pladsen på siden af angrebet, denne gang til højre, bekommer den unge offensivspiller godt. Han kan true i dybden, han kan tage diagonale indløb i feltet.

En kamp til 0 - data siger det samme
Det var på ingen måde fordi nogle af holdene havde en funklende offensiv produktion af skud. På mange måder var chanceforløbet i kampen ens med det for to uger siden spillede derby, blot med omvendt fortegn. Kampen udviklede sig til en lukket affære, hvilket også blev afspejlet på expected goals. For Brøndby producerede 0.68 xG, mens FCK trak den op på 1.39 xG (hvor Larssons mål trak FCKs xG data højt - 0.94 xG blev målet analyseret til). Så alt i alt en chancefattig kamp. I åbent spil havde Brøndby deres udfordringer, og de skulle hen forbi 45 spillede minutter før der blev sat en afslutning sammen, der ikke stammede fra en dødbold. Kampen igennem havde Brøndby tre skud fra åbent spil. Uden straffesparket ville Brøndby, ud fra de præsterede skud, ikke kunne forvente mere end en enkelt scoring. FCK kom ikke frem til særlig meget mere, men ramte en dag, hvor især Claessons hovedstød fortalte om præcis den medvind, der kaster sejre af sig i tætte kampe, hvor chanceproduktionen er begrænset. Men hvor de også skabte det mere, ville kampen oftest tippe til deres fordel.
 

Deltag i diskussionen