Foto: Adam Møller Karlsen ©
NYHED

Analyse: Det lærte vi af kampen mod Sønderjyske

 
Brøndby vandt 2-0 mod Sønderjyske i en kamp præget af hurtigt spil i starten og stabil defensiv. Offensivt skabte Brøndby nok til sejr, mens kampen dog ramte et stillestående dødvande midtvejs, hvor de manglede det andet mål, indtil det blev sikret i anden halvleg.

    • Kasper Pedersbæk
      18. september 2024 - Klokken 22:49
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    18. september 2024 - Klokken 22:49

  • Når Brøndby spiller hurtigt

Kampen begyndte med et aggressivt og hurtigt spillende Brøndby-hold, der spillede direkte og med få berøringer. Efter cirka en halv time mistede spillet dog tempo og blev for stillestående. Brøndby holdt stadig Sønderjyske helt væk fra chancer, men kampen ramte et dødvande, som gavnede gæsterne. Med en føring på kun ét mål holdt Sønderjyske sig inde i opgøret, og Brøndby formåede ikke at lukke kampen med et andet mål.

  • Jesper Sørensens valg: tre stoppere

Frederik Alves' skade efterlod et hul i midterforsvaret, men i stedet for at eksperimentere med to stoppere, fastholdt Jesper Sørensen sit valg af tre i bagkæden. Dette understreger, at Sørensen har sat sin base i en formation med tre stoppere, hvor justeringerne sker længere fremme på banen.

  • Resten af holdopstillingen

Med tre stoppere på banen valgte Sørensen en boksmidtbane, som tillod brugen af to kreative 10'ere i mellemrumsspillet. Det var en fornuftig beslutning, da spillere som Bundgaard, Suzuki og Nartey trives bedst i denne position. Vallys kom ind og bidrog med en vigtig hockey-assist ved 2-0 målet.

  • At få plads til Josip Radosevic

Selvom Radosevic blev valgt til startopstillingen, fungerede hans præstation ikke godt offensivt. Sørensen forsøgte at flytte Radosevic væk fra det centrale område og placerede ham på højrekanten, når Brøndby var i boldbesiddelse, hvilket klemte Sebulonsens plads og begrænsede nordmandens offensive deltagelse.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

  • Daniel Wass – både godt og skidt

I kampens indledning satte Wass tempo og spillede fremadrettet med hurtige afleveringer mellem kæderne. Som kampen skred frem, trak han dog tempoet ud af spillet, hvilket fjernede Brøndbys dynamik. Wass sætter ofte præget på Brøndbys tempo, men han skal være opmærksom på, at holde spillet hurtigt og direkte.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

  • Sean Klaiber: Backen, der kan mere

Klaiber er bedst som back, men han kan også operere som yderstopper. Han var afgørende i det tidlige opspil til begge mål, men som Wass skal Klaiber være opmærksom på at bevare tempoet, når Brøndby skal spille hurtigt. Han har dog haft sine bedste stunder på siden, og det vil forhåbentlig også være der, at hollænderen er mest at se fremover - i konkurrence med Sebulonsen.

  • Mathias Kvistgaarden øger sin værdi

Kvistgaarden viste igen sin alsidighed. Han er ikke kun en afslutter, men bidrager også som opspilsstation, vinder luftdueller og skaber chancer for medspillerne. Hans præstation manifesterer ham som ubestridt førstevalg i angrebet.

  • Stijn Spierings: Fysik, teknik og overblik

Spierings fik 25 minutter på den centrale midtbane og viste sin styrke i duellerne samt sit tekniske og taktiske overblik. Hans boldvinding skabte optakten til 2-0 målet, og han ser ud til at kunne blive en vigtig spiller fremover.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

  • Defensiv stabilitet og offensiv kreativitet

Brøndby leverede en solid defensiv indsats, hvor Sønderjyske næsten ikke kom til afslutninger. Offensivt skabte Brøndby nok til at vinde, men i midterperioden i kampen blev spillet for langsomt og stillestående. Kampen var overordnet godkendt, men tidsmæssigt havde den sine udfordringer undervejs, hvor Brøndby forsømte at sætte nok tryk på gæsterne.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • 3 point er 3 point. Jeg bliver aldrig fan af at vinde qua vi tilpasser os til modstanderen fremfor at satse 100% på egne styrker. Men en sejr trumfer jo al skepsis. Det bliver enormt interessant at se hvordan JS blander kortene i de kommende kampe. Spierings, Vallys og Nartey er jo for dygtige til at varme en bænk. Holdet skal til at bevise, at de kan vinde andet end pligtsejrene. For toget til top 3 placering kører nu.
    2 enige · 2 god kommentar
     
    • @Kristianbs spot on, men sidste sæson plejede vi at være bedre mod top 6 holdne, jo mindre der var nerver på pga betydning af kampen.

  • LJS
  • LJS
    Betalende bruger
      10 timer siden   

  • Altid en fornøjelse med disse analyser.
    Flot arbejde.
    3 enige

  • Kasper, du må gerne give cadeau til Rado, som netop var den nødvendige prop til at stabilisere defensiven, som ellers har været problemet siden sæsonstart.

    Du kommer ikke udenom Rado i start11eren, i de fleste kampe som venter forude i 2024.
    1 enig · 2 god kommentar
     
    • @Brøndby85 det håber jeg virkelig ikke de gør (starter Rado / bruger ham som en bærende spiller), hvis de ønsker at spille som den tråd der er udlagt. For ellers giver indkøbet af Spierings ikke meget mening, hvis Rado SKAL spille de kommende kampe. Jeg har stor respekt for Radosevic og det han har udrettet tidligere i Brøndby, men fremtiden er han ikke en del af, og bør heller ikke være i nærheden af en bærende rolle (medmindre Brøndby ændrer spilfilosofi ret så kraftigt).
      7 enige · 5 god kommentar

    Se 10 flere kommentarer

---

  • GARFIELD
  • GARFIELD
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      9 timer siden   

  • Efter min mening er det begrænset at lære meget af en modstander, som er bundhold og kun har lavet 7 mål i 8 kampe, samt man kommer foran efter 5 min, det ændre kampen med det samme.

    Så tænker ikke meget kan man tage med mod Silkeborg, som spiller hurtigt med bolden og de har en helt anden tilgang til spillet.

    De næste 7 kampe, lære vi langt mere, fordi modstanderen har mere kvalitet end sønderjyske har.

    Så synes ikke det giver et klart billede af hvor man står, enig med dig i din tilgang til Rado.

    I en anden tråd ønsker stort set alle ham med fra start mod Silkeborg, jeg mener ikke Rado længere er god nok til at være en del af startelveren, han byder ind med for lidt offensivt, og spiller langt hellere bolden bagud eller til siden, end frem af han er god at have til smide ind ved en føring der skal forsvares hjem, når der mangler 10-30 min af kampen.

    Din analyse af Rado og Wass synes jeg rammer fint, Wass kan ikke vide sig alt for sikker, for han har ikke været bedst i denne sæson.
    3 enige · 3 god kommentar

  • Dejligt at der kommet så meget mere kvalitet på bænken - vi har jo efterhånden en hel flok der kan komme ind og ændre kampe! Vi kommer nok til at se spillerne fordele tiden mellem sig Wass/Nartey, Spierings/Rado, Kleibert/Seb, Bishoff/Divkovic, og så en rotering mellem Vallys/BUndgaard/Suzuki.Kvist på toppen med Rajkovic som erstatning hvis derbrydes et forsvar op og vi skal uge mål. I bagkæden er det vel givet med JR/Alves/Vanlerberghe og Lauritsen/Theime/Vrå som erstatninger - det er her vi er mest sårbare efter min mening.

    Forstår godt at JS vil sikre defensiven men med både Lauritsen og Rado på banen så bliver opspillet hæmmet - tydeligt at se at Sønderjyske lod dem stå umarkeret så de kunne få bolden hvorefter de blev presset vildt og havde svært ved at komme ordenligt af med bolden - blev næsten altid en aflevering tilbage eller til siden. Vores 7 kommende modstandere har også læst det her og de har meget mere kvalitet i deres pres og genpres - det kommer til at koste mange omstillinger - så er jeg mere til at vi prøver med Spiering og Thieme...
    2 enige · 2 god kommentar
     
    • @Agger65 Enig, Når Rasmus L og Rado spiller samtidigt så hænger alt jo på Wass og Klaiber og opspillet bliver noget nemmere at spolerer, håber Alves bliver klar i en fart.
      1 enig · 1 god kommentar

  • Sønderjyske var ligesom Aab også ekstrem dårlige, så det er på en meget, meget billig baggrund og derfor mener folk også vi skulle have vundet større eller lukket kampen istedet for at gå i stå.
    1 enig · 2 god kommentar
     
    • @BrianGideon så er de altså heller ikke dårligere.

      - De taber knebent 1-0 i Silkeborg og har 9 skud i alt, 3 på mål

      - De vinder ude over Randers

      - De fører 2 gange over Midtjylland ude, og har 2-2 indtil 75' min. 14 skud, 5 på mål og har mest possesion.

      - De tabte hjemme mod fck, hvor de kun er bagud 0-1 indtil 86' min. 9 skud, 2 på mål.

      I kampen mod os har de 5 skud i alt, 0 på mål. Hvad med at anerkende, at VI gjorde dem dårlige.

      3 enige · 3 god kommentar

    Se 3 flere kommentarer

---

  • Der er vel ikke den ringeste tvivl om at Rado er fortidens mand og Stijn S er fremtidens, for mig er der heller ingen tvivl om at begge to ikke starter inde - SS vil være JS´s første valg, Rado startede inde fordi SS først lige skulle have nogle minutter før han spiller en hel kamp fra start. Al respekt for det Rado kan og har ydet for klubben, men SS har bare en bedre pakke og jeg glæder mig til at se ham i de kommende kampe, spændende spiller
    1 enig · 2 god kommentar




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder