![](images/photos/1668366594-20221113_Freja-Borne_3point_Brøndby-mod-Viborg_0-2_14914.jpg)
Foto: Freja Borne ©
Analyse: Foretog Brøndby det rigtige skridt med Niels Frederiksen?
I sommeren 2019 overtog Niels Frederiksen et hold der skulle bygges op fra bunden efter profilsalg og en tung afslutning på resterne fra Zorniger-æraen. Et fundament blev støbt, efter holdet i en rodet indledning på sæsonen havde forsøgt sig med forskellige taktiske udtryk, i runde 12 mod FCK, hvor Niels Frederiksen justerede holdet til en 3-5-2.
Det taktiske skifte til 3-5-2 med fokus på direkte spil skifte blev indledningen på det der skulle blive et mesterskabsvindende Brøndby-hold. For trods en tung afslutning på 19/20 sæsonen anede man konturerne af det billede Frederiksen var ved at male. De blågule havde brugt sæsonen på at fintune en defensiv soliditet, hvor man gav mindre og mindre væk til modstanderne - om end offensiven på daværende tidspunkt begyndte at blive mager op mod sæsonslutningen, hvor Brøndby blandt andet havde tæt på en chancetom kamp mod AGF der sluttede 0-0.
Brøndby præsterede dog generelt over tid stabilt. Kigger vi på expected goals data fortæller det os en smule om hvordan maskinrummet hos de blågule fungerede. For set over tid præsterede Brøndby et plus på expected goals difference - altså skabte man flere chancer end modstanderne. Man havde bare ikke formået at tappe det fulde potentiale endnu, og scorede stadig ikke helt nok.
Slave af successen
Det der sluttede med at blive en guldsæson for Brøndby havde fundet sit defensive fundament i 2019/20 sæsonen, men hvor evnerne til at konvertere chancer til mål ikke var faldet i hak den sæson, så faldt tingene i hak i 20/21. Brøndby vandt især guldet på stabilitet qua en evne at placere sig i plus på føromtalte chancekonto, hvor en stærk defensiv sikrede topscorer Uhre ro til i ekstrem grad at konvertere sine chancer til mål.
I 20/21 sæsonen præsterede Brøndby sin bedste expected goals difference pr 90 min under Niels Frederiksen, da hans hold snittede 0.39 xGD pr 90 min (fulgt op af et faktisk måldifference på 0.62 pr 90 min). Det svarer lettere simplificeret til at Brøndby i hver kamp skabte sig selv en stor chance mere end modstanderne, og med en topscorer som Uhre på banen var der serveret guld på middagsbordet.
Sæson | xGD pr 90 min | Faktisk mål dif pr 90 min |
19/20 | 0.15 | 0.39 |
20/21 | 0.39 | 0.62 |
21/22 | 0.00 | 0.13 |
22/23 | - 0.41 | - 0.41 |
Da efterfølgeren til guldsæsonen tog sin begyndelse i juli 221 fortsatte Mikael Uhre med at overproducere i forhold til det output man statistisk kunne forvente på det chancegrundlag der blev skabt. Så trods flere afgange af profiler holdt topscoreren Brøndby ovenvande, og på samme tid fastholdt det Niels Frederiksen taktisk låst i den 3-5-2 der ellers tidligere havde bragt så stor succes.
For var systemet bæredygtigt, når det byggede på en konstant overproduktion af en enkelt spillers evne til at konvertere chancer til mål i en markant højere frekvens end den gennemsnitlige fodboldspiller? Fremtiden ville inden længe blotlægge sandheden.
Et skifte der ikke skete i tide
Taktisk skulle Niels Frederiksen have taget et opgør med spillestilen i efteråret 2021. For under motorhjelmen hakkede motoren - den offensive produktion dykkede markant, men Uhres mål holdt holdet flydende - og fastholdt en illusion om tingene gik. Damn if you do damn if you dont. Det var forståeligt svært at tage skridtet, men for at tage udviklingen to skridt frem havde det i bagklogskabens lys været fornuftigt at tage et skridt tilbage der.
Det offensive output stagnerede, og begyndte i meget forudroligende hast at droppe i foråret 2022 efter salget af Mikael Uhre til MLS. Det drop stoppede aldrig under tiden med Niels Frederiksen, og holdet nåede et historisk lavpunkt i 222/23 sæsonen, hvor det en overgang lå og havde et løbende gennemsnit på under 1.0 i 10 kampe.
Deltag i diskussionen
LJS
Betalende bruger
28. november 2022
Udefra de muligheder og materiale, som Niels Frederiksen havde til rådighed, synes jeg at han klarede sig fantastisk.
En super dygtig træner og sympatisk mand. Stor respekt herfra.
Håber at den nye træner for nogle bedre arbejdsbetingelser.
mp80 28. november 2022
Det meste gik i stå under NF, spillerne har længe virket til, at være i dårlig form, hvor niveauet/formen kun er til 20-30 minutters godt spil.
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
28. november 2022
Pilen peger i den grad på CV og John Møller nu. De har brugt en formue på kvantitet indtil Vallys, Wass og Ohi blev tilknyttet.
---
Benjamino 30. november 2022
Det der gør mig gal i skralden er de indkøb man lavede efter mesterskabssæsonen der i høj grad gjorde, at vi endte med at flakke rundt i spillestil. Divkovic, Bjørk, Heggheim, Seboulonsen, Alves og Bell. Alle rimeligt dyre spillere som man ikke rigtig havde en ide om hvor/hvorfor vi købte så nu hænger vi på 6 udlændinge der ikke er store talenter eller performancespillere - det var et GIGA selvmål der også er på CV's skuldre.