Foto: Per Bang ©
NYHED

‘Bomber Bo’ Hansen bortauktionerer trøje fra ikonisk kamp

 
Trøjen har indbragt 12.000 kr., som doneres til 'Bevar Ukraine'. 3point har taget en snak med 90’er ikonet.

    • Per Bang
      22. februar 2023 - Klokken 12:03
  • Per Bang
  • Per Bang
    22. februar 2023 - Klokken 12:03

Torsdag D. 17. september 1998 var en god dag. Brøndby havde onsdag aften spillet klubbens første Champions League gruppespilskamp. Kiggede man på stillingen i gruppen, lå Brøndby nu alene i spidsen foran Barcelona, Manchester United (kommende vinder) og Bayern München (kommende finaledeltager).  

Per Bang © All rights reserved

BIF vandt 2-1 i Parken over mægtige Bayern München, og ‘Bomber’ Bo Hansen blev skiftet ind i det 53. minut ved stillingen 0-0. Vi spurgte ham, hvorfor han har solgt sin kamptrøje?

 

- Vi havde et søskendepar fra Ukraine boende i 5-6 uger, da krigen brød ud. Min yngste datter går på balletskole, hvor en af lærerne hentede sin svigermor og 4 børn. Jeg har selv siden 2017 arbejdet i politiet med flygtninge, grænsekontrol og tredjelandsborgere, så da vi blev spurgt, om vi havde plads, var der ikke meget tvivl hos hverken mig eller resten af familien.  Da jeg læste om ‘Bevar Ukraine-organisationen', var det noget, jeg gerne ville støtte. Det var dog aldrig blevet så flot en donation uden de fantastiske blå-gule fans.  

 

25 års jubilæum 

I år er det 25 år siden. Hvordan husker du kampen? 

 

- Det var helt vildt. Mogens Krogh stod en fantastisk kamp. Jeg kom ind og erstattede Ebbe (Sand, red.), og har et hovedstød, som Oliver Kahn skal helt op i krydset for at redde. Vi var trætte, men det var Allan (Ravn, red.), der med de sidste kræfter scorede. Det var imponerende, for det gjorde han ikke så tit. Det var Lothar Matthäus’ sidste sæson i Bayern, og jeg fik hans trøje. Det hele var bare en kæmpe oplevelse.  

 

Samler, og køber af Bo’s kamptrøje, Jeppe Cortsen husker også tilbage på kampen med glæde.   

 

- Alle, der har været med i 90'erne, ved, at det var en kamp over alle andre, hvor et af Brøndbys vigtigste mål nogensinde blev scoret. At have en trøje fra den kamp har været et mål som samler og en drøm som fan.  

 

- At det er Bomber-Bo's trøje, ser jeg som noget exceptionelt, fordi han er et ikon. Jeg mødte ham for første gang, da jeg skulle have trøjen. Han inviterede mig til at sidde ned, og vi snakkede en lille times tid. Han er gennemsympatisk og bare noget særligt. 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Virkelig god stil.
    Tak Bo for hvad du gør for Ukraine og for hvad du gjorde for Brøndby
    3 enige · 3 god kommentar

  • Nummer 13 ser noget mindre slidt ud, end den jeg har på væggen herhjemme. Sikke et røverkøb! ;)
    Tak for nogle fede år Bo, og tak for støtten til Ukraine.
    Hvis man har lidt ekstra, så kan det anbefales at sende på mobilepay til Den danske Ukraine komite.
    1 enig · 1 god kommentar

  • Der er og bliver ikke nogen mere ikonisk sang, end Bomber Bo :)
    2 enige · 1 god kommentar
     
    • Chuck
    • Chuck   22. februar 2023   

    • @Himmelberger ja, den gang blev der sunget sange uden der var noget der hed Alpha. Det kan jo godt lade sig gøre.
      1 enig · 2 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer

---

  • TRON
  • TRON   22. februar 2023   

  • Meget vildt at Bo Hansen byttede trøje med Lothar Matthäus.




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder