Frendrup runder Ndoye
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Brøndby-FCK kan blive forsøgskamp med flere tilskuere på lægterne

 
Politikerne på Christiansborg har vedtaget en forsøgsordning med flere end 500 tilskuere til Superliga-kampe. En af de kampe der overvejes er Brøndby IF mod FC København i runde 29.

    • Frendrup runder Ndoye
    • Nanna Møller Karlsen
      12. juni 2020 - Klokken 20:38
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    12. juni 2020 - Klokken 20:38

Når Brøndby IF på søndag går på banen mod AGF på Brøndby Stadion, bliver det med nogle hundrede fans på lægterne. Men måske kan det allerede en uge senere være med flere. Lige nu er det tilladt at have 500 på stadion til en Superliga-kamp, men det er inklusiv spillere, trænere, arbejdende presse, kamerafolk og alle andre. 

Politikerne på Christiansborg har netop vedtaget en forsøgsordning, hvor der skal udvælges tre kampe i runde 29, hvor der skal forsøges med flere tilskuere end de 500. Én af de kampe man overvejer at forsøge sig med, er altså kampen mellem Brøndby IF og FC København, som spilles på Brøndby Stadion den 21. juni. Der skrives følgende begrundelser i aftaleudkastet (som DR er i besiddelse af) for at denne kamp kan udvælges:

- Ud fra et sikkerhedsperspektiv er der tale om en kamp med det højeste stemningsniveau, som er relevant at teste i forsøget. 

- Ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv er der tale om et relativt højt lokalt smittetryk.

- Ud fra et stadionperspektiv er der tale om et stort og moderne stadion.

Evalueringen af forsøgene fra de tre udvalgte kampe evalueres efterfølgende af en gruppe med repræsentanter fra relevante myndigheder og fodboldaktører. Det vides endnu ikke, hvor mange fans der vil blive lukket ind til de kampe, som udvælges.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.





Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder