Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Brøndby melder ud: Her er ejerkredsen i GFH

 
Brøndby IF har her til aften sat navn på de fleste i ejerkredsen i Global Football Holdings. Der er dog fire, der ikke har lyst til at stå frem.

    • Nanna Møller Karlsen
      31. oktober 2022 - Klokken 22:27
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    31. oktober 2022 - Klokken 22:27

I fredags blev det på et pressemøde præsenteret at Global Football Holdings køber godt 50 procent af aktierne i Brøndby IF og efterfølgende vil tilføre klubben 223 millioner kroner i et konvertibelt lån sammen med bestyrelsesformand Jan Bech Andersen.

Siden fredag har klubben mødt kritik for ikke at offentliggøre navnene på investorerne i ejerkredsen på GFH, hvor vi kun kendte få navne, herunder meget omtalte David Blitzer.

Mandag aften har Brøndby så meldt yderligere navne ud. Der er dog stadig fire fra ejerkredsen, som ikke ønsker at stå frem. 

- De resterende godt 15% af investeringskapitalen kommer fra amerikanske og europæiske privatpersoner, som ikke ønsker at få deres navne offentliggjort, da de anser deres ejerandele i Global Football Holdings som en privat og personlig investering. Ingen af disse privatpersoner vil indirekte via Global Football Holdings eje mere end 5% af aktiekapitalen i Brøndby IF, når transaktionen er gennemført, skriver Brøndby IF på sin hjemmeside.

Her er den del af ejerkredsen i GFH, som Brøndby mandag har offentliggjort:

  • Arctos Sports Partners – Et partnerledet Texas-baseret investeringsfirma med fokus på at erhverve minoritetsandele i professionelle sportsklubber og levere vækstkapital til den bredere sports-, medie- og underholdningsindustri.
  • David Blitzer – medejer af Crystal Palace (siden 2015), Philadelphia 76’ers i NBA (siden 2011), New Jersey Devils i NHL (siden 2013), og en minoritetsejer af Cleveland Guardians i Major League Baseball (MLB) såvel som og andre professionelle sportsklubber.
  • Eric Cohen – investor i Crystal Palace i Premier League.
  • Robert Franco – investor i Crystal Palace i Premier League.
  • Robert Karr – passioneret fodboldfan og privat investor, der med base i New York City driver eget family office og er engageret i velgørenhed.
  • Krase-familien investorer i Real Salt Lake i den amerikanske Major League Soccer (MLS) og Beyond Sports, som er en visualiseringsplatform, der leverer løsninger i realtid til ligaer, tv-stationer og brands.
  • Jahm Najafi – medejer af Phoenix Suns i NBA og McLaren i Formel 1-serien.
  • Dave Novak – investor i Crystal Palace i den Premier League og Real Salt Lake i MLS.
  • Dan & Michael Schwab – investorer i Crystal Palace i Premier League, Memphis 901 F.C. i United Soccer League (USL) og Dagenham & Redbridge Football Club i den engelske National League.
  • David & Eli Simon – investorer i Crystal Palace i Premier League.

 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • cln75
  • cln75   31. october 2022   


  • Jeg er grundlæggende kritisk overfor det nye ejerskab, men det her maner da 85% af de bekymringer, der var associeret med anonymitet til jorden. Det er faktisk godt nok for mig, for så vidt ejerskabets transparens angår. Ikke perfekt, men godt nok... Kunne dog i høj grad godt tænke mig, at man fx gav frivilligafdelingen eller nogle andre folk der er til at stole på ret til ALTID at kunne vetoe væsentlige beslutninger a la trøjefarve, klubnavn, salg af aktier, der medfører skift af kontrol med selskabet, og så videre. Det ville bidrage til tryghed og tillid mellem ejere og fans. Desværre kan man nok ikke gardere sig 100%, men en troværdig erklæring og aftale ville være så rar at have. Håber de kan se værdien i det ovre i New York og Texas...
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • @UlrikFaxeJensen Man laver en
      Aktionæroverenskomst
      Aktionærerne i et aktieselskab har mulighed for at lave en aktionæroverenskomst, som regulerer deres rettigheder som forpligtelser i selskabet. En aktionæroverenskomst vil også ofte regulere forpligtelser i forhold til at afgive stemmer i selskabet og aftale om forkøbsret, med købsret samt andre optioner. Jeg mender JBA oplyste at en sådan var aftalt omkring Klubfarver, Klubnavn, Stadionnavn

  • Så bliver der gravet ude på redaktionerne
    2 enige

---

  • Mr.D
  • Mr.D   31. october 2022   

  • Man kan jo undre sig over hvorfor de tænker at et hold i SL er værd at investere i?
     
    • @Mr.D “Nem” vej til europæisk fodbold, det er der de store penge ligger.
      5 enige
     
    • @Mr.D Hvis du researcher på Davis B. eksempelvis, så anser han Fodbold/Sports industrien som en langsigtede Megatrend med stor upside, har ser særligt efter klubber med stort potentiale særligt fokuserer han på tv rettighederne og Branding, Brøndby er stadig Skandinaviens største TV Brand & Brøndbys vej til de store præmiepenge i europa anses for kortere end Cristals Palace, Jeg tror faktisk at GFH ser Brøndbys Fan-grundlag som et meget bærende forretningsmæssigt værdiskabende element og jeg tror vi vil se flere tiltag til at få genskab Alpha stemningen på stadion.
      1 enig · 1 god kommentar

  • Haz
  • Haz
    Betalende bruger
      31. october 2022   

  • hmmm interessant nok.. så 10 min senere..
    Arctos partners er en passiv sportsinvestings fond, som råder over 5 milliarder dollars.
    Både fonden og mange af deres partnere er på den offentliggjorte liste fra klubben.

    Lidt om Arctos og hele ideen bag konceptet.
    https://www.ft.com/content/0a3336f0-41bb-448e-9c2f-424bf08809dd<
    Kan ikke lige gennemskue hvorfor det bliver et betalingslink her. men bare google arctos sports partners så er ft artiklen på 1. side..
    Arctos ejerskabs og partner kreds.
    https://arctospartners.com/team/

  • Chuck
  • Chuck   1. november 2022   

  • Så mangler vi bare navnene på de hætteklædte fra alpha
    10 enige · 11 god kommentar
     
    • @Chuck Jeg kan accepterer at vi kun får oplyst de 85 % mest magtfulde på ligefod med GFH, så der ingen forskelsbehandling, læs undskyldninger.....!
     
    • fabi
    • fabi   1. november 2022   

    • @Chuck - Så fik du lige stjålet agendaen med denne artikel og tilmed får du også en masse dejlige likes, så sluttede dagen godt. Stærkt arbejde.
      1 enig

---




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder