Foto: Teis Markfoged ©
Debutscoring og rent bur da Brøndby vandt i Horsens
Hertil eftermiddag skulle Brøndby IF forsøge, at få kickstartet sæsonen, og få tre vigtige point med hjem til Vestegnen, da de gæstede oprykkerne fra AC Horsens.
Sæsonen har i særdeleshed været kendetegnet ved, at Brøndby har haft svært ved at åbne modstanderne op og score mål. Derfor må det have været glædeligt for Niels Frederiksen, at der i de sidste dage af transfervinduet blev hentet offensive kræfter ind i form af Ohi Omoijuanfo og Nicolai Vallys. Der var gjort plads til begge nyindkøb fra start. Ligesom hjemkaldte Jens Martin Gammelby også fik muligheden fra start.
Det var hjemmeholdet, der kom bedst ud til kampen og havde initiativet, mens Brøndby var mere afventende. Brøndby - der i dagens anledning var klædt i blå - fik arbejdet sig mere og mere ind i kampen i løbet af første halvleg, men spillet var stadig for langsomt og med for mange boldtab.
En af Brøndbys bedste muligheder kom i en periode, hvor nærmest ingen ting hang sammen for de blåklædte. Greve fandt med en skærende aflevering indenom forsvaret Gammelby i dybden, men Delac kom flot ud og fik afværget for Horsens. Udover et par forsøg udefra, hvor Delac var usikker, var det Brøndbys bedste mulighed.
Det var en første halvleg med de største chancer til AC Horsens, der også var det bedste hold. Brøndby havde mange boldtab og havde svært ved at komme frem til de store muligheder. Eller faktisk bare muligheder generelt.
Derfor forblev det også 0-0 i første halvleg.
Brøndby kom bedre ud til anden halvleg. Efter et par fine kombinationer i højresiden fandt Greve med en cutback Vallys, der afsluttede første gang, men kun en stærk redning af målmanden forhindrede Vallys i at score i sin debut.
Få minutter efter kom debut-scoringen så, da Wass lagde bolden ind til Ohi, der headede på mål. Bolden blev afrettet og gik ind bag Delac i målet. 1-0 til Brøndby.
Det virkede som om, at Brøndby fik fjernet noget pres fra skuldrene med scoringen. De var bedre på bolden, i presset og spillet var meget mere opløftende og optimistisk. Og efter en aflevering i dybden fra Wass til Hedlund, der løb Hedlund hele vejen og sparkede den køligt ind til 2-0.
Horsens skulle satse og fik lagt lidt mere tryk på efterfølgende. Men det var en kamp, der bølgede frem og tillbage, og det kunne ligeså vel blive 1-2 eller 0-3, for begge hold havde store muligheder.
Brøndby stillede sig længere og længere tilbage, for at forsvare de tre point hjem. Det lykkedes. Brøndby vandt 2-0 og fik den første udesejr i Superligaen i denne sæson.

Deltag i diskussionen
Philip
Top gode
Top enige
4. september 2022
Kuffe 4. september 2022
Mr.D 4. september 2022
Hov dobbelt post - sikkert fordi det er rigtigt ;-)
Mr.D 4. september 2022
---
Mr.D 4. september 2022
God debut af Wallys.
Stærkt af Tchembe.
God midtbane med masser af bold i benene. Lover godt for fremtiden, når relationerne bliver bedre.
Mr.D 4. september 2022
Vi vandt! På udebane!! Og holdt nullet!!! DEJLIG DEJLIG fornemmelse :-)
Ville bliv vild ! 4. september 2022
Synes det klæder holdet at spille sådan. Tror også Divkovic kan få en rolle i dette system.
Dejlig sejr. Nu skal der bare bygges på!
Mojoburger 4. september 2022
---
Solz 4. september 2022
Porstmand Per 4. september 2022
Kenneth
Betalende bruger
4. september 2022
hvem er klub 22 ?
Porstmand Per 4. september 2022
Fair spørgsmål.
De 22 årige middelmådige spillere man af en eller anden grund fik en mani med at indkøbe til 10 mio stykket. Divko, Bell, Heggheim, Bjorck, SebSeb.
mawmaw 4. september 2022
Brøndbystrand 4. september 2022
Solz 4. september 2022
Porstmand Per 4. september 2022
Gammelby var Gammelby. Masser af fight, en række fine aktioner, men han er grundlæggende lidt for klodset. Jeg synes dog han er bedre end SebSeb.
Ohi ligner en rigtig 9er. Kan afslutte, kan tage en bold ned under pres, kan afdrible en enkelt mand. Uden at træerne vokser ind i himlen.
Jeg vil skyde ham til at være god for 10-13 mål pr sæson. Måske 15 plus hvis han får et samarbejde op med en eller anden. Måske Kvistgaarden?
DoctorEnigma 4. september 2022
---
Joblar 4. september 2022
Mr.D 4. september 2022
Jep, Horsens der IKKE havde tabt på hjemmebane i rigtig rigtig lang tid - før i dag :-)
niear960 5. september 2022
Ja et Horsens hold der er meget bedre end tidligere, og ikke har tabt hjemme i meget lang tid, stærkt af bif at tage 3 points, andre for det meget svært i Horsens
Mr.D 4. september 2022
Iøvrigt en fornøjelse at se hvor meget han spiller med på fansenes hyldest efter kampen.
---
ClausM 4. september 2022
BrianV
Betalende bruger
4. september 2022
Kuffe 4. september 2022
ClausM 4. september 2022
Kuffe 4. september 2022
Hermansen kan ikke holde målet rent alene, og nu da han er blevet valgt som kampens spiller i de kampe du hentyder til, så har han jo nok gjort noget rigtigt, eller hvordan ?
ClausM 4. september 2022
Kuffe 5. september 2022
Mr.D 4. september 2022
Mikkelsen gør det godt, men MH er meget bedre med fødderne. Og har desuden videresalgs potentiale.
Stolthedenerkolosal 4. september 2022
Bastiano 4. september 2022
Flere nævner på diverse medier, at alpha opførte sig som nogle pattebørn overfor Vallys som forventet, jeg så dog ikke selv noget.
Er der nogen der kan gøre mig klogere her?
Mr.D 4. september 2022
Ingen fenerbache
Solz 4. september 2022
---
Michael Hansen 4. september 2022
SSN
Betalende bruger
4. september 2022
BrianV
Betalende bruger
4. september 2022
Vallys kommer til afslutninger og tager flotte løb. Han skal bare lige ramme den bedre næste gang OG der kommer helt sikkert en næste gang.
---
Marc Johnson 4. september 2022
Træerne vokser ikke ind i himlen pga den her kamp. Bedre var det heller ikke. Men jeg synes der er perspektiver i det her hold - og ikke bare i de 11 der starter i dag
Porstmand Per 4. september 2022
Enig. Tænk hvis man ikke havde pisset de to sidste transfervinduer væk.
Solz 4. september 2022
DoctorEnigma 4. september 2022
Aces 4. september 2022
---
Nillerfan 5. september 2022
Eneste malurt er, at vi nu er lidt tilbage på det spor, hvor vi skal købe os til succes - ikke en eneste MC på banen bortset fra et par forkølede indhop til allersidst af Kvistgård, Schwartau og Slimane, og Wass var den eneste egen avl. Derudover var det de ældre spillere - og ikke meget salgspotentiale.
Men kan dog godt forstå NF - der må for nu være fokus på at få spillet til at flyde og point på kontoen, så skal de unge nok få chancen og forhåbentligt også få gavn af at der er nogle ældre spillere at læne sig op ad.
Bornholms_Granit 6. september 2022
Grundet arbejde missede jeg de første 20 minutter af kampen, men kan forstå at de ikke var meget bedre end de 25 minutter af halvlegen som jeg nåede at se, som virkede ret rodede og uden et egentligt koncept.
Anden halvleg var det tydeligt at der var sket noget i pausen og de første 25 - 30 minutter så virkelig gode ud, men hvor blev jeg dog skuffet da man kort efter målet blev virkelig defensive og endnu mere skuffet da man valgte at gå hen og spille med 3 forsvarere ved at tage Wass og Vallys ud for at sætte Slimane og Alves ind, der havde jeg håbet lidt at man havde turdet at sætte en Schwartau ind i stedet for.
Skiftet betød så også at vi endte med at blive presset i bund i de sidste 15 minutters tid, som var virkelig ærgerligt med tanke på hvordan at den første halvdel af halvlegen forløb.