-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
For lige kort at sætte nogle få ord på selve analyseværktøjet, så fjerner Expected goals held og tilfældigheder fra resultaterne, skærer ind til benet og viser den egentlig præstation. Tesen bag modellen er, hvorvidt præstationen groft sagt står mål med resultatet. Hver udførte skud i en kamp får tildelt en værdi fra 0-1.0 xG som fortæller om den statistiske sandsynlighed for en scoring i den givne situation. En stor chance er at regne for 0.25 xG og opefter.
AaB med de fleste sejre
Kampen i Aalborg kastede et nederlag på 2-1 af sig, da Brøndby søndag aften spillede Superligakamp nummer 6 i sæsonen i det nordjyske. Og set gennem expected goals brillerne var det nederlag desværre forventeligt.
Hjemmeholdet skabte 1.62 xG mod Brøndbys 0.92 xG. Det giver en forskel på 0.70 xGD i AaBs favør, og netop det tal er en markant faktor. For alt over et plus på 0.25 i xGD er at betegnes som et positivt facit, da det indikerer det givne hold har givet sig selv muligheden for en sejr.
Spillede Brøndby og AaB den samme kamp med det samme hændelsesforløb igen og igen ville det kaste markant flere AaB sejre af sig. I knap 57% af kampene ville det give en bolsjestribet sejr, mens Brøndby statistisk set kun ville hente en sejr i 18% af kampene.
Det helt store problem
Brøndbys store udfordring er den offensive produktion, og med blot 0.92 xG var det svært for de blågule at kunne forvente andet end mellem 0 og 1 scorede mål. Kigger vi på de enkelte skud og simulerer dem igen og igen, så er facit som nedenfor.
For kigger vi omvendt på AaBs præstation i kampen, så vil de i langt flere tilfælde score 2+ mål.
Sammenfatning
Brøndby "taber på expected goals" til AaB, og de taber på faktiske mål på banen. Baseret på data ville AaB ligeledes forventes at vinde majoriteten af kampene, hvorfor sejren ikke er overrkende. Brøndby producerer begrænsede 0.92 xG (heraf 0.0 i 1.halvleg!), mens man tillader 1.62 xGA imod. En forskel på 0.70 xGD fortæller om en markant forskel i chanceproduktion på de to hold, og er et facit der, hvis det fortsætter fremadrettet, vil betyde flere nederlag end sejre.
Deltag i diskussionen
Vaffanculo 22. august 2022
Brøndby kunne i teorien have haft 8 millioner friløbere, som af en eller anden grund ikke endte med en afslutning, også vil Brøndby xG ikke ændre sig i forhold til det der er fremvist i artiklen. Der kunne havde været tusindsvis af situationer hvor Aabs målmand var på toilettet og derfor var målet tomt, mens Wass eller Cappis har bolden på kanten og prøver at lave et indlæg til Kvistgaarden eller Divkovic som er eneste mand inde i feltet. Bolden skal bare spilles til dem, også kan de trille bolden i et tomt net. Men af en eller anden mærkelig årsag, så ender spilningerne til indkast på den anden kant. Normalt vil der være 99,999999% sandsynlighed for mål i disse tusindvis af situationer, men grundet at der ikke kom en afslutning så vil det ikke blive noteret i xG. Ligeledes kunne Brøndby stille en mur af 11 mand inde på stregen, så det vil være fysisk umuligt for AaB at score, også kunne AaB have 500 afslutninger fra straffesparkspletten uden at have en reel chance for at score. Deres xG ville skrige til himlen, men fordi det er fysisk umuligt at score på en mur, så vil de stadig ikke score.
Der er så mange faktorer der er udeladt fra xG-modellen, at det ikke tegner et billede af en kamps forløb alene baseret på det.
kasperpedersbaek
Administrator
22. august 2022
Og naturligvis skal man være varsom med at bruge expected goals på enkeltstående kampe. Men præstationen mod AaB var symptomatisk for 2022s kampe som helhed.
preben
Betalende bruger
22. august 2022
Din konklusion mht kampe i 2022 er jeg enig i , uden brug af g-model,
Vaffanculo 22. august 2022
Man kan sagtens lave en multiple regression, hvor flere faktorer er indkorporeret udover xG og dermed få et mere klargjort billede af, hvorfor tingene udviklede sig som de gjorde.
Deraf synes jeg alt for mange analytiske argumenter bliver begrundet af xG, også selvom der muligvis ikke er et korreleret grundlag for det.
Er ellers fan af at der bliver nørdet med tallene.
niear960 22. august 2022
Enig, det bliver for meget nørderi
Benjamino 22. august 2022
preben
Betalende bruger
22. august 2022
Enig med dig, der er INTET objektivt ved xG !
Mhansen 22. august 2022
Vaffanculo 22. august 2022
Så det jeg rent faktisk efterspurgte var, at man skulle sætte det sammen med endnu mere data og statistik før at man kunne argumenterer for det.
Det her svarer til at man kan konkludere på at huspriserne vil stige eller falde alt efter om landets BNP vil stige eller falde. Måske vil det i nogle tilfælde stemme overens. Men hvis du skal have et mere præcist indblik i det, så har du brug for at have flere faktorer med ind i ens regression såsom ledighed, indkomstniveau, lokation af bolig osv. før at man kan konkludere på det. Og det var det jeg prøvede at belyse. Ikke om statistik og data var på vej ud af fodbold.
Benjamino 22. august 2022
Tak for data over Aab kampen - jeg synes de forskellige data-værkstøjer er ganske interessante - særligt set over tid som du har gjort tidligere fx. https://3point.dk/nyheder/analyse-panderynker-i-brondby<br />
Den analyse du lavede for en tre uger siden holder desværre stadig.
Offensiven er stagneret - vi kan umiddelbart max forvente at score 1 mål i en normal superligakamp og vores defensiv er stadig hullet.
Skiftet til 4-4-2 giver stadig ikke afkast. Vi har solgt vores solide defensiv til at få en ekstra mand på midtbanen men det giver ikke flere chancer end 3-5-2 gav os. Hvor lang tid kan vi bruge på at få 4-4-2 til at fungere.
Jeg ser følgende problemer.
1) Der bliver lavet for mange personlige fejl i opspillet - især Rado er en farlig mand. Han giver som regel 1 stor chance væk i løbet af kampen, og det var en Rado classic når Aab får presset ham til en elendig aflevering til 1. mål. Rado må og skal væk fra den midtbane - Wass må overtage taktstokken på den midtbane med Bell som 6'er.
2) For det meste fungerer det fint for vores modstandere at lave os have bolden. Vi har boldbesiddelsen både på Aalborg stadion og inde i Parken - det må være et bevist valg fra vores modstandere - lad BIF have bolden for når de er i etableret forsvar så kan vi ikke score. Især efter Blas/Hedlund er væk så har vi reelt ikke en spiller der kan drible/løbe forbi en mand - så man kan tvinge os til høje/pressede afleveringer ind i feltet fra vores backs og med ligaens mindst farlige spillere på låget så bliver vi reelt tandløse. Det ville jeg virkelig gerne spørge NF om - HVORFOR har vi bolden så meget, når vi ikke kan bruge den til noget.
Boldbesiddelse i de sidste kampe:
54 % Agf
52 % Fcn
48 % SIF
51 % FCK
65 % OB
57 % Aab
3) Dødbolde - Jeg tæller på hukommelsen 3 mål imod os på hjørne og 0 scorede mål fra os af i denne sæson. Jeg husker det var et emne sidste sæson også, hvor data dog afslørede at så dårlige var vi faktisk heller ikke og vi reelt lå i subtoppen af holdene af ligaen ift. at forsvare og score på dødbolde men det tvivler jeg på vi gør hvis man tager 2022-data.
4) Konklusion - der er stadig kæmpe panderynker over hvor vi er på vej hen - Aab var vel en lille test, for vi kunne ikke bruge træthed som en undskyldning, og alligevel er der så mange chancer imod os. Med Hedlund og Blas ude - og dermed vores muligheder for at lave 1:1 udfordringer - forstår jeg ikke hvorfor vi ikke går retur til 3-5-2, så vi i det mindste kan forsøge at lukke af bagved. For hele 2022 har vi nu en negativ målscore på minus 11 mål - det kommer man ikke i top seks af.
preben
Betalende bruger
22. august 2022
Jeg forstår heller ikke hvorfor 352 ikke bliver brugt, måske i løbet af kampene, det kræver jo ikke megen ændring fra 442 og så virker det som om at spillerne er utroligt dårligt forberedte , det gælder ikke bare Rado der kludrer,
i går mod AaB var hele 1. halvleg et stort overfald og anarki, uden reaktion fra træner team ….
og jeg er sikker på at aldrig er vi i den grad , blevet kørt af banen så mange gange, som under NFs ledelse, og det bør få ende
Porstmand Per 22. august 2022
Dødbolde har været en svaghed hos BIF siden 2005, muligvis med undtagelse af 2020/2021.
Der er utroligt at man ikke får det fikset.
Benjamino 22. august 2022
Nr.2 i chanceudnyttelse på hjørne og dog mindre imponerende nr. 5 mål i mod.
Der var en statistik for 2021 på 3.point som jeg desværre ikke kan finde, men der var vi heller ikke så ringe. MEN vi har godt nok fået en ringe start her i 2022/2023 sæsonen.
BombaH 22. august 2022
Tanken 22. august 2022
For mig at se spiller vi pt en formation som ikke gør noget godt for vores spillere. Diamanten har en stor fordel ved at man er i overtal centralt. Det kan man bruge til at gøre det lettere at presse sin modspiller, fordi man altid har en spiller tættere på bolden (se Zornigers Brøndby), eller man kan bruge det til at spille hurtigt med små sikre afleveringer. Vi kan ingen af de to ting... Vi giver plads både på midten af banen hvor vi numerisk er flere, og på kanterne hvor vi selvfølgelig er numerisk i undertal. Samtidig synes jeg det gør det svært for vores spillere at sætte vores angribere op. Der er ingen tvivl om modstanderne vil stå smalt mod os for at give os pladsen på kanterne. Problemet er bare vi hverken er dygtige til at slå indlæg eller har angriberne som er farlige på dem. Deraf det lave xG.
Jeg håber at se en taktisk ændring til næste kamp. Jeg ved godt NF altid siger han er ligeglad med nummerkonstellationer, men det har altså en effekt på banen. Jeg vil foreslå at prøve enten en 3-4-3, 4-3-3 eller en flad version af 4-4-2. Det vigtigste for mig er vi får nogen kanter som kan true modstanderne ved at trække ind i feltet og skyde og derved forcere modstanderne til at stå lidt bredere, sådan der også bliver mere plads på midten af banen
Benjamino 22. august 2022
I 2022 er vi på minus 14 på skud inden for rammen - hvilket sådan set også er bekymrende for er det reelt vores angribere der er ringe eller bliver de bare ikke sat op til nok skudforsøg - umiddelbart er der mest indikation på sidstnævnte.
---
Marc Johnson 22. august 2022
Helt fint med en plan B man kan trække op ad hatten som vi så det i Polen og i Schweiz.
Men vi må og skal også have en plan A. Den plan vi konstant arbejder på at forbedre og købe ind til.
Og her er vi altså nødt til at beslutte os for om vi spiller 3-5-2, 4-4-2 eller noget tredje. Vi kan ikke blive ved med det her fra-kamp-til-kamp artige. Det gør os ikke bedre
Benjamino 22. august 2022
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
22. august 2022
BombaH 22. august 2022
Er der noget statistik på alle holds 6’ere og deres bolderobringer?
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
22. august 2022
BombaH 23. august 2022
---