

Foto: Freja Borne ©
Greve: Jeg trænede ekstra i min ferie
- Helt vildt glad.
Lød det klart og tydeligt fra Mathias Greve, da 3point.dk spurgte, hvilken følelse midtbanespilleren havde i kroppen, nu da preseason var overstået.
For glæden ved at have udsigt til Superliga-fodbold igen var tydelig stor at spore hos Greve, der bekræftede indtrykket:
- Det bliver dejligt at starte igen på søndag, også selvom det har været en relativ kort preseason. Men det er heller ikke fordi man har mistet så meget, for så lang har sommerferien alligevel heller ikke været. Så jeg glæder mig til at komme igang igen, kontoen er blevet nulstillet og vi er friske i hovederne.
Står det til Mathias Greve skal det heller ikke være et nemt valg for Jesper Sørensen, når det kommer til startopstillingen:
- Det er spændende ud, det ligner mange er i god form. Træneren har nogle valg han skal gøre sig, og det bliver også spændende at se, hvordan det hele udarter sig søndag i Silkeborg. Jeg synes vi har haft en god preseason, og spillet mod nogle rigtig dygtige modstandere i England.
Mathias Greve er kommet forbi et skadesplaget forår, og har ifølge ham selv haft en god optakt til den kommende sæson, hvor målet var at komme ud på banen og vise sig frem:
- For mig har det handlet om at få nogle minutter i benene i preseason, få et godt forløb som jeg havde i starten af foråret. Jeg har brugt en stor del af min ferie til at komme i rigtig god form, så jeg stod skarpt, netop fordi jeg har haft det her skadesforløb (i foråret).
I mandagens træningskamp mod B.93 satte midtbanespilleren to mål på kontoen, og det var derfor oplagt at spørge Greve om de blågule fodboldfans så kunne forvente mere fra den konto:
- Det kunne være rart (at bygge nogle mål på), det har manglet lidt i Brøndby. Det klæder mig at jeg kan komme lidt mere med i feltet. Jeg har nogle egenskaber der gør jeg kan komme til at score nogle flere mål, men det klinger også bare lidt hult, når de så ikke har kommet. Men jeg tror på det kan vende.
Deltag i diskussionen
Brøndby if for evigt 18. juli 2023
Kunne lide ham før, for elsker spillere som giver sig ekstra for at skabe succes for sig selv og BIF
Rasmus Stephansen 18. juli 2023
mimor1 18. juli 2023
Kan også se Rasmus L igen har været skadet
Brøndby if for evigt 18. juli 2023
Det var ikke samme skade, men en muskelskade denne gang.
Tænker måske overanstrengelse, men han skal bare ligge muskler på så han ikke render i dem. For vi har brug for ham i kommende sæson.
Nu er han heldigvis tilbage så tror det var mindre over anstrengelse skade efter han kom tilbage i kamp og det var jo efter lang pause grundet anden skade