U17 pokalvindere
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Jalloh-luja! Brøndby U/17 sikrede sig pokaltitlen efter sent drama og straffesparkskonkurrence

 
Brøndby IF var på vej mod en sejr i ordinær tid, men en sen Lyngby-udligning tvang pokalfinalen for U/17-hold ud i straffesparkskonkurrence. Her var keeper Mamadou Jalloh i en klasse for sig.

    • U17 pokalvindere
    • Nanna Møller Karlsen
      11. juni 2024 - Klokken 20:53
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    11. juni 2024 - Klokken 20:53

Tirsdag aften lagde Tingbjerg Ground græs til U/17-pokalfinalen (DBU Sjælland) mellem Brøndby IF og Lyngby BK. Det var en gentagelse af sidste års finale, hvor Brøndby vandt efter straffespark.

Cheftræner Viktor Kynde og hans spillere skulle således forsøge at vinde pokalen for andet år i træk. Kynde stillede med følgende opstilling fra start i kampen:

Mamadou Jalloh (2006)
Rasmus Lynder (2007) - Gustav Ruby (2008) - Oliver Sejer (2006) - Oliver Wettergren (2007)
Danial Riaz (2007)
Sander Larsen (2008) - Ali Al-Najar (2008)
Viggo Poulsen (2008)
Mathias Werther (2007) - Jacob Ambæk (2008)

Bænken: Markus Petersen (2008), Alfred Klamer (2007), Casper Svart (2008), Elo Sandersen (2008) og Alexander Bejer (2008)

I pokalturneringen spilles der efter SBU-regler, som blandt andet betyder at gule kort straffes med ti minutters udvisning. Bare lige for at have det på plads. Og så kan vi komme i gang med kampen.

Brøndby IF fik en drømmestart på opgøret, for efter bare otte minutter vendte Jacob Ambæk godt på sin oppasser og sendte bolden i nettet til en tidlig Brøndby-føring.

Lyngby var en del på bolden, men fik i første halvleg ikke rigtig skabt nogle muligheder. Brøndbys defensiv stod stærkt, og i den anden ende var Ambæk endda tæt på at udbygge føringen til to mål. Men han måtte se sit hovedstød reddet af Lyngby-keeperen, som stod en flot kamp.

Efter 33 minutters spil måtte Brøndby-keeper Mamadou Jalloh ud i ti minutter, da han modtog et gult kort. Han stoppede en fri Lyngby-angriber med kurs mod mål, men det skete langt oppe på banen, og derfor nøjes vi med et mørkegult kort. Men det betød så, at Brøndby skulle spille de næste ti minutter i undertal.

Trods undertallet fik Brøndby-spillet sig frem til en god mulighed til Oliver Wettergren, men han fik ikke sendt bolden over stregen. I den anden ende fik Lyngby også skabt en stor mulighed, men en Brøndby-spiller fik kastet sig heroisk ned i en blokering tæt under mål, inden det gik galt.

Tidligt i anden halvleg var de blå/gule uhyre tæt på at bringe sig på 2-0, da Gustav Ruby-Johansen på bagerste stolpe steg godt til vejrs og headede mod mål, men endnu en gang diskede Lyngbys målmand op med en flot redning.

Brøndby brændte flere chancer i de følgende minutter, men så fandt Ambæk atter skarpheden frem. Topscoreren opsnappede bolden efter en fejl af en Lyngby-forsvarsspiller, og så chippede han fra en spids vinkel bolden i nettet over målmanden.

Efter 2-0-målet vadede Brøndby i chancer og burde have lukket kampen, men i stedet fik De Kongeblå fornyet blod på tanden, da de fik reduceret til 2-1.

Til sidst i halvlegen fik begge hold en mand sendt ud med gule kort, så begge mandskaber spillede kampen til ende med ti mand på banen. Og i kampens absolut sidste sekunder skete der det, som ikke måtte ske. I hvert fald set med Brøndby-briller. Lyngby udlignede til 2-2.

Vær med til at sikre dækningen af Masterclass - meld dig ind i 3point.dks venner og få tilsendt en gratis t-shirt

Jalloh-luja!

En alvorlig mavepuster til Brøndby, som var på vej mod titlen, men nu stod på kanten af klippen og kiggede ned, mens de gjorde sig klar til straffesparkskonkurrence mod et Lyngby-hold, som moralsk set må have været oven på efter et sent og flot comeback.

Men hvis man troede at Brøndby-drengene var knækkede, så modbeviste de det. Sikke en moral, der er på det hold.

Lyngby vandt lodtrækningen og skulle sparke først, men Jalloh reddede. Derefter scorede Ambæk.

Næste Lyngby-spiller gik til bolden. Jalloh reddede igen! Derefter scorede Sander Larsen.

Tredje Lyngby-spiller nærmede sig straffesparkspletten. Sparkede. Jalloh reddede IGEN, IGEN, IGEN! Derefter gik Danial Riaz til bolden og han scorede sikkert, så Brøndby vandt straffesparkskonkurrencen og dermed pokaltitlen.

Det er godt nok sjældent, at man vinder 3-0 i en straffesparkskonkurrence, men det var altså tilfældet for Brøndby efter en helt vanvittig præstation af Mamadou Jalloh i målet.

Brøndby IF U/17 kan derfor nu kalde sig pokalvindere for andet år i træk. 3point.dk følger op med en masse billeder, videoer og interviews fra Tingbjerg Ground.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Stort tillykke til holdet og trænerne omkring det, skønt med succes til Masterclass.
    2 enige

  • MC er ved at manifestere sig med 2 mesterskaber og 2 pokaler de sidste 2 sæsoner. Spændende om de kan tage det med op på U19.
    3 enige · 1 god kommentar
     
    • GARFIELD
    • GARFIELD
      Top kommentator
      Top gode
        1 måned(er) siden   

    • @Sorteslyngel

      Helt enig, så må vi håbe vi har en træner der også vil turde bruge talenterne der kommer i fremtiden

      For var ikke meget dem der var blev brugt i vores fornylig overstået sæson og det kræver spilletid for kunne udvikle sig som stort talent, ellers går udviklingen i stå og troen på egne evner.

      1 enig · 1 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer

  • GARFIELD
  • GARFIELD
    Top kommentator
    Top gode
      1 måned(er) siden   

  • Stort tillykke flot med den succes MC oplever
    1 enig

---

  • Flot sæson af vores klub. Flere ungdomstitler, lige ved og næsten guld på senior-niveau og potentielt guld til vores kvinder.

    Godt stykke arbejde nedefra og op til øverste niveau og et stort tillykke skal der lyde.
    2 enige · 2 god kommentar




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder