Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Jesper Sørensen: Det er ude af vores hænder nu

 
Det var en afdæmpet, men afklaret Brøndbytræner, der kom ud til den ventende presse i mixed zone efter kampen mod FCK, hvor gæsterne tog det længste strå med en 3-1 sejr.

    • Kasper Pedersbæk
      13. maj 2024 - Klokken 09:28
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    13. maj 2024 - Klokken 09:28

Han vidste det godt, da han kom ud til den ventende presse efter at have set sit hold tabe 3-1 på hjemmebane mod rivalerne fra FCK. At førstepladsen var tabt og han skulle svare på spørgsmål om netop det:

- Det er ude af vores egne hænder lige nu, men vi kan stadig gøre alt hvad vi kan.

Jesper Sørensen erkendte også det var tungt lige nu, men at det var en forventet reaktion ovenpå en kamp, hvor han, trods nederlaget, havde set nogle positive takter, men med for mange uprovokerede fejl:

- Lige nu skal vi sunde os efter et tungt nederlag fra en kamp, hvor vi gør mange gode ting, men hvor vi også dummer os og giver nogle gigantiske chancer væk, især i anden halvleg, hvor vi åbner meget tidligt op.

Spurgt ind til netop kampforløbet var cheftræneren godt tilfreds med indledningen på topbraget, men satte så også fingeren ned på gæsternes udligningsmål, der blev udpeget som værende "for nemt" at komme til og for dårligt forsvarsspil:

- Vi starter godt ud, får greb om kampen og får scoret det første mål. Men så scorer de et mål, hvor de ikke skal arbejde særlig hårdt for det. Det mål var jeg meget utilfreds med. Det var en situation, hvor vi ganske enkelt skal dække bolden ud og have styr på det.

Og på trods af en ellers god start på anden halvleg, så satte Brøndby sig, ifølge Jesper Sørensen, igen i en svær situation, da de kom bagud og igen skulle halse efter for at indhente:

- Vi kommer godt ud fra anden halvleg, men så kommer de foran hurtigt derefter og så skal vi jagte.

Kort for pausen måtte Sean Klaiber udgå med en skade, og i forbindelse med hans udskiftning opstod der en tumult, der i sidste ende kostede assistentræner Martin Retov et rødt kort. En episode som de ventende journalister gerne ville have uddybet af Jesper Sørensen:

- Jeg har ikke overblik over hvad der skete i den tumult omkring Klaibers skade, jeg forsøgte at få mine spillere væk fra det, lød svaret fra cheftræneren, der dog satte nogle ord på situationen helt generelt:

- Der var mange der ville tumulten. Jeg så kun vi bagefter får et rødt kort og FCK får et gult kort. Men hvis det var det der skete, så var det derfor han (Martin Retov) fik rødt kort. Men jeg vil godt se situationen igennem først før jeg siger mere. Uanset hvad er det selvfølgelig op til os at bevare roen i sådan en situation.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      13. maj 2024   

  • Kasper, kan du frembringe en analyse af performanceforskellene ift. at spille med én 10’er og to 10’ere, Efterår/forår?
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • @Saesonkort ,

      Du kan nærmest bare dele xG dif grafen i to. Men hhv fraværet af Kvistgaarden og mesterskabsspillet er to store støjkilder i den data.




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder