Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Jesper Sørensen: Vi havde problemer med at forsvare indlæggene

 
Jesper Sørensen ærgrer sig efter 3-3-kampen mod Lyngby Boldklub. Brøndby IF havde svært ved at forsvare de mange indlæg i anden halvleg.

    • Nanna Møller Karlsen
      26. november 2023 - Klokken 22:26
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    26. november 2023 - Klokken 22:26

Brøndby IF spillede søndag aften 3-3 i Lyngby efter at have spillet en mand i undertal i mere end en time. Men sejren var i dén grad inden for rækkevidde, da Sean Klaiber bragte de blå/gule i front med seks minutter tilbage af kampen.

Men sådan skulle det ikke gå. Hjemmeholdet fik udlignet på kampens sidste angreb. Brøndby havde svært ved at forsvare de mange indlæg efter pausen, lød det blandt andet fra cheftræner Jesper Sørensen efter kampen i mixed zone.

- Det blev en forsvarskamp efter vi bliver ti mod elleve. Måske blev det også for meget en forsvarskamp. Vi havde også en føring at forsvare, og det gjorde vi længe. Vi fik så en livline efter deres 2-2-mål, da vi fik scoret et mål mere. Vi tillod spil på siderne og indlæg, fordi vi har tre stoppere. Men vi må også sige, at vi havde problemer med at forsvare indlæggene i anden halvleg. Det kastede mange situationer af sig. Vi holdt ikke fast i bolden ret lang tid ad gangen, og det gjorde, at der kom mange situationer ned mod vores felt.

- Da de satte Magnus Jensen ind, gav det os problemer. Da de fik scoret, lugtede de mere blod, og vi blev lidt mere bekymrede. De kom så på 2-2 og vi fik scoret til 2-3. Til sidst havde jeg faktisk ikke den største bekymring, men så fik de scoret på det sidste indlæg...

Spillede I for direkte i anden halvleg?

- Det kan man godt sige. Vi spillede måske en anelse for direkte. Vi havde også Kvistgaarden liggende oppe foran. Men vi havde ikke så lang tid, hvor vi havde pauser med bolden, det medgiver jeg.

Kevin Tshiembe fik rødt kort efter en halv times spil. Det var en nøglesituation i kampen. Og den burde have været håndteret bedre af både Rasmus Lauritsen og Kevin Tshiembe, mener cheftræneren, der dog også mener det var et hårdt rødt kort.

- Det var en situation, hvor vi gjorde det dårligt. I første omgang kom der en lang bold. Der kom en duel, hvor Rasmus (Lauritsen, red.) ikke gik hårdt nok på bolden. Så faldt der en bold ned bag ved ham, hvor der kom en løbeduel, som jeg tænkte, Tshiembe havde godt styr på. Men der gik han for hårdt og unødvendigt ind i den. 

- Jeg synes, det er et hårdt rødt kort. Fra den vinkel, som jeg har set den, synes jeg ikke det er oplagt, at han løber ned med bolden i målet. Men okay, det var en vurdering. Det var dumt af Tshiembe at gå hårdt ind i den duel. Men Lyngby-spilleren havde ikke kontrol over bolden. Jeg synes, det var hårdt.

Brøndby IF har en enkelt efterårskamp tilbage i Superligaen i år 2023. Den spilles på søndag på Brøndby Stadion, hvor modstanderen er Hvidovre IF.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • JS fejlede på taktikken
    3 enige · 1 god kommentar
     
    • GARFIELD
    • GARFIELD
      Top kommentator
      Top gode
      Top enige
        27. november 2023   

    • @olemartin.dk

      Taktikken var fin til at starte med, det Jesper desværre for ofte taber point på, er han ikke formår taktiske. Når der kommer udfald som et rødt kort, eller kampen ændre sig undervejs.

      At med hans taktiske udskiftninger, formår at ændre kampbilledet, nu er det selvfølgelig også svært når man er med en man i undertal det meste af en kamp.

      Så selvom det aldrig må ske at lukke 1 mål ind IGEN IGEN så sent, så kan vi ikke kun lægge skylden på Jesper, på trods af jeg er enig i han ikke formår ændre det store billede.

      Enten er Jesper ikke god nok på det offensive og det er noget jeg desværre tænker, eller også er bredden og kvaliteten på bænken ikke god nok. Men også hans opgave at udvikle spillerne løbende.

      Jeg tror ikke på Jesper er rette match for ham, han har virkelig gjort godt for os defensivt. Men offensivt har vi på ingen måder udviklet os, og det er noget man efter flere fine indkøb og gode spillere, må begynde at kigge på.

      Men så længe vi er med i toppen, vil hans virke fortsætte i BIF, og det er måske fair nok, når vi kigger på stillingen, man sidder bare med en fornemmelse at det kan gå anden vej og vi ikke ender som mestre med det spil

      Vi har med HELD og godt forsvar i denne sæson, samt et par personer der klart løfter holdet i Klaiber, Divko, Wass, Rasmussen, Kvist, og ikke mindst vores stjerne Vallys løftet holdet.

      Det er bare ikke nok til titler, der skal alle levere hele tiden og vi har for mange udfald i kampene.

  • Lignede en kamp vi havde styr på og fik også sat nogle gode offensive ting sammen med hurtige førstegangsafleveringer, særligt i højre side.. Men ja.. Så undervurderer Lauritsen fuldstændig en situation som han skal kunne cleare 10 ud af 10 gange og dernæst en regulær hjerneblødning af Tshiembe, som indtil da ellers havde gang i en ok halvleg.. Vi må simpelthen også erkende at de 3 bagerste har kostet en del mål på personlige fejl på det seneste... Og så synes jeg klart at Pentz skal gøre noget ved det sidste afgørende indlæg som kommer helt ind i det lille felt. I det hele taget synes jeg ikke han hjælper holdet nok på de mange indlæg i dag. Denne del ægrer mig, for han er så umådelig lækker med fusserne :P
    3 enige · 1 god kommentar
     
    • @Berg1964 JS der koster i den kamp
      1 enig · 1 god kommentar
     
    • @Berg1964 Det er ikke Pentz men rasmus Lauridtsen der skal cleare den . Den går lige over ham uden han hopper, og dykker så ned bagved ham hvor ham der scorer endda skal ligge sig ned og ikke hoppe for at heade til den, som siger lidt om at der er en foran der ikke får gjort nok ved det. Så tror Pentz regner med den bliver headet væk for så lige pludselig at have en der header fra 2 m. afstand.

    Se 2 flere kommentarer

  • Fandeme vores dårligste træner siden Auri... Er så træt den mand og hans team !!!

    Vi har gode spillere og et hold som burde spille meget bedre. Hold kæft en bunke lort vi var vidne til igår på trods af nogle enkelte gode momenter fra vores individualister.

    Der er absolut ikke sket en eneste ting siden JS overtog... Stadig samme mærkeligt kedeligt og defensivt spil. Dårlig mandskabsbehandling og endnu værre taktik. Fjolset går bare rundt i en langærmet t-shirt og hue og reagerer først når problemerne er kommet. Manden kan åbenbart ikke agere...

    Og inden i begynder, at forsvare ham eller svine andre spillere til, så spørg jer selv om vi ikke burde være bedre nu? Han har fået rigelig med tid. Hvad har han vist eller gjort med holdet???
     
    • @BrianGideon Kloge ord af en Brian,du rammer den jo lige på sømmet synes vi på det her tidspunkt hvor JS har haft holdet burde ligge nummer 1 med mindst 10 point ned til FuCK.......!

    Se 1 flere kommentarer
     
    • @BrianGideon Christ, hvor er det et dumt indlæg. Han har fået så mange nye ind som tager tid. Vi ligger nr. 2 tæt på 1 pladsen, med et klart dårligere mandskab end FCK, FCM, FCN målt på penge. Vi har spillet gode kampe, og så er der nogle som i går som bliver ødelagt endnu engang af Tsiembe. Og andre gange har det været en anden. At vi ikke formår at cleare den scoring til 3-3 er jo forsvarets skyld og intet JS kan gøre der. Mandskabsplejen er absolut god, hvis det ser på det sammenhold der er og trivsel. Så jeg henlægger dit indlæg under at det altid er JS skyld og frustrationer over vi ikke fik hevet den hjem, som jeg også er men adresserer den til Lauridtsen og Tsiembe som er dem der skal udføre det på banen.
      2 enige · 2 god kommentar

    Se 4 flere kommentarer

---

  • GARFIELD
  • GARFIELD
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      27. november 2023   

  • Træt af alt det forklar mig R.. for seriøst der er ikke altid en undskyldning for man smider dumme 2 point væk, det må aldrig ske.

    Jesper har en tendens til altid forsvare dumme pointtab, alle der så det røde kort er ikke i tvivl om det var helt fair, det er endda os der har farvet briller på.

    Lad os nu lige få ærlig snak fremfor dårlige undskyldninger, det kunne være rart med en udtagelse der kunne sende et klart signal ned til holdet og fans, med noget selvjustits at man er klar over, at man ikke leveret godt nok igen.

    Positivt er det vi ligger hvor vi gør, uden at have spillet en super sæson, forsvaret er på plads på trods af 3 mål i går.

    Uden Vallys ville BIF, Jesper og hele holdet, have stået et helt andet sted i dag.
    Jeg frygter for at han sælges til vinter eller sommer, for ham kan vi på ingen måder undvære hos os. Han score næsten lige så meget som alle vores angribere tilsammen, det synes jeg siger en del, men måske også at vores angribere score for lidt.

    Rasmussen var også savnet i går, det var meget tydeligt at se på forsvaret, at de savnede hans sikre og rolige gemyt i forsvaret.
    1 enig · 1 god kommentar

  • Hvorfor tillader i så alle de indlæg? Det kunne f.eks være en idé, at lægge et pres på lyngbyspilleren, der slår indlægget, når vi ikke er gode nok til at forsvare indlægget.

    Men jaja, det er altid nemt at være bagklog på sofaen.
    3 enige · 1 god kommentar

  • Når man scorer 3 mål skal man vinde fodboldampen også selv om man er nede på 10 mand,men der bliver lavet en række personlige fejl som bliver straffet af et tændt Lyngby hold. Lauritsen må ikke lade den bold hoppen og Tshiembe er igen doven i opfattelsen af situationen havde han tænkt worst case og startet sin sprint 1 sek. tidligere var situationen ikke blevet farlig. Ved det sidste mål skal Pentz ud og og sætte sig igennem og eje det lille felt,men det synes som om han grundet sin størrelse ikke tror på sig selv i de lidt hårde dueller i felterne. JS burde have styrket luftrummet de sidste 2-3 minutter og sat Ohi ned og markerer deres store mand.
    1 enig · 2 god kommentar
     
    • @Rasmus Stephansen Enig me nvil nu mene det er lauritsen der skal heade den væk så den ikke dumper ned bag ham og kan heade ind fr a2 meters afstand.
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 5 flere kommentarer

---

  • Per Pøl
  • Per Pøl
    Betalende bruger
      27. november 2023   

  • JS forklarede meget godt at de valgte at give plads til indlæg da han mente vi havde styrken med 3 stopperen. Fejlen var at vi fik en zillion indlæg og så fejlede strategien. Holdet formåede ikke at hamle op mod Lyngbys pres og så spillede vores stoppere(minus Alves) under niveau
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • SSN
    • SSN
      Betalende bruger
        27. november 2023   

    • @Per Pøl eller også spillede vores stoppere (minus Alves) netop op til deres niveau

  • JS er sikkert en god træner, han ejer virkelig bare ikke et gram taktik hvis ikke han får 1 uge til at tænke over det. Altså tror virkelig aldrig jeg har set en mand være så dårlig til at ændre kampe fra bænken eller rette til når andre trænere gør.

    Udadtil virker det altså en smule amatør agtigt.
    1 enig · 1 god kommentar

  • del Piero
  • del Piero
    Betalende bruger
      27. november 2023   

  • Måske forventer jeg for meget, men jeg havde håbet at vi i højere grad havde evnet at forsvare et 2-0 føring mod et Lyngbyhold der bare hældte høje indlæg ind i feltet. Særligt når vi spiller med tre høje stoppere.

    Super bittert at Tsiembe taber hovedet, for det lignede tegningen til at vi kunne have overtaget førstepladsen med en sejr på 3-4 mål.

    Anyway, trods alt godt at vi ikke taber kampen.


---




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder