Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Kvinder: Brøndby snublede i Køge og tabte skridt i guldkampen

 
Brøndby IFs kvinder tabte lørdag eftermiddag 2-0 i Køge og tabte dermed også et skridt i guldkampen, der spidser mere og mere til.

    • Nanna Møller Karlsen
      11. maj 2024 - Klokken 22:52
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    11. maj 2024 - Klokken 22:52

Lørdag eftermiddag skulle Brøndby IFs kvinder spille en vigtig udekamp i Gjensidige Kvindeliga. Per Nielsens tropper skulle en tur til Køge for at møde HB Køge, og her havde de blå/gule brug for en sejr.

Men sådan skulle det ikke gå. HB Køge fik scoret to gange i første halvleg, og Brøndby havde svært ved at få spillet til at flyde i de første 45.

Per Nielsen foretog en del ændringer i pausen, og Brøndby fik trukket holdet længere op på banen og lagt et tungere pres på hjemmeholdet. Men Brøndby fik ikke omsat presset til scoringer, og derfor endte det med en 2-0-sejr til HB Køge.

Det kunne have været et rigtig kritisk nederlag, men samtidig spillede FC Nordsjælland 'kun' 1-1 mod AGF, hvorfor Brøndby på trods af nederlaget kun er to point fra de rødblusede på førstepladsen. Brøndby må derfor forventes at skulle gøre rent bord i de næste kampe, inden Brøndby møder netop FC Nordsjælland i ligaens sidste spillerunde.

Toppen i Gjensidige Kvindeliga:

1. FC Nordsjælland, 41 point, 21 kampe spillet, 30-14 i målscore
2. Brøndby IF, 39 point, 21 kampe spillet, 33-22 i målscore
3. HB Køge, 36 point, 21 kampe spillet, 25-13 i målscore





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.





Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder