Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Suzuki sparkede Brøndby tilbage på sejrssporet mod FCN

 
Yuito Suzuki blev målscorer, da japaneren sparkede Brøndby tilbage til tops – for en stund.

    • Anders Villaume Vestergaard
      15. maj 2024 - Klokken 22:02
  • Anders Villaume Vestergaard
  • Anders Villaume Vestergaard
    15. maj 2024 - Klokken 22:02

Brøndby IF skulle sammen med Brøndby Stadion rejse sig efter det svigende nederlag til FC København i søndags.

Det skulle ske til en midtugekamp onsdag aften mod FC Nordsjælland, hvor Jesper Sørensen havde en enkelt overraskelse med og havde valgt at sætte vice-anfører Ohi Omoijuanfo på bænken til fordel for Filip Bundgaard.

Samtidig måtte cheftræneren undvære Sean Klaiber og Kevin Tshiembe, mens Mathias Kvistgaarden igen var til rådighed på Brøndby-bænken. 

FC Nordsjælland startede bedst i kampens første minutter, og med et offensivt udtryk fik gæsterne hurtigt skabt et par chancer.

Brøndby fik dog hurtigt spist sig ind i opgøret med lange, gode sekvenser på bolden.

Og det var da også hjemmeholdet, der kunne juble først efter en lille halv time.

Her spillede Jordi Vanlerberghe bolden på tværs af banen til Nicolai Vallys, der headede den videre til Yuito Suzuki, som kunne brage bolden op i nettaget til 1-0.

Herfra fik Brøndby en velkendt god første halvleg med et par muligheder til en scoring mere, mens FC Nordsjælland også i ny og næ fik vist tænder.

Velkendt anden halvleg

Anden halvleg startede som sædvanligt med et Brøndby-hold, der gradvist mistede momentum blev uskarpe.

Det blev nogle lange minutter for de blå/gule fans, der dog kunne juble da fan-favoritten Mathias Kvistgaarden blev skiftet ind efter en længere skadespause.

Den unge angriber kom ind med aggresivitet, men det var ikke fordi, det ændrede voldsomt på Brøndbys udtryk på banen.

Når hjemmeholdet kom på bolden, blev mulighederne for at gøre noget med den – i de fleste situationer – sløset væk. 

Selvom det igen var en svær anden halvleg, lykkedes det Brøndby at holde bolden uden for Patrick Pentz' netmasker, og Brøndby er derfor – for en stund – tilbage på førstepladsen i 3F Superligaen.

Anderledes svært ser det ud for nordsjællændernes mesterskabschancer, selvom man aldrig skal udelukke noget i denne Superliga-sæson. 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Solz
  • Solz   15. maj 2024   

  • Hvor er det vigtigt. Det er bare kvalitet at levere varen, når tingene ser allermest svære ud. Stærkt!
    13 enige · 1 god kommentar

  • Jeg ved sku ikke hvad der gjorde udslaget.
    Gjorde spillet i første halvleg dem tilpas mørere at der ikke var de sidste procenter?
    Var drengene bare mere sultne i dag??
    Var det de segmenter hvor man forsvarede i anden halvleg med bold, som gjorde udslaget???

    Jeg ved det ikke, jeg er lykkelig, jeg har det fysisk dårligt og jeg glæder mig som en i helvedet til på mandag.
    6 enige · 2 god kommentar
     
    • @thorrium Fodbold er bare et uretfærdigt spil til tider, med få mål.
      Vi har overordnet gjort det fremragende i hele sæsonen, og idag gav det endnu en sejr. Det har været længe ventet efter et halvlummert slutspil.
      2 enige

    Se 1 flere kommentarer

  • Jensen
  • Jensen
    Betalende bruger
      15. maj 2024   

  • Schelde… hvem? FCNs stærkeste spiller var pakket helt ind og jeg synes at stort set alle hos os top-præsterede.

    Og vi satte 2 gode halvlege sammen. Endelig.
    10 enige · 2 god kommentar
     
    • @Jensen Ja det var en stærk præstation. Tager virkelig hatten af for Sebseb! Jeg sad og begyndte at blive nervøs for ham til sidst (inden udskiftningen).
      1 enig
     
    • @Jensen ...det var vist Schjelderip eller Schjelderap vi så i dag ;-)
      3 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer
     
    • GARFIELD
    • GARFIELD
      Top kommentator
      Top gode
      Top enige
        15. maj 2024   

    • @Jensen

      Uanset hvad, så var det sådan man skal spille i de sidste 2 kampe

      Så er guldet en mulighed bliver en sindssyg afslutning på denne sæson

      TÆNK hvis vi på sidste spilledag kunne tage mesterskabet og fck ville tabe det hjemme

      Uden at lyde for skadesfro men hold op hvor ville det guld bare give den ekstra dimension.

      2 enige
     
    • @Jensen Jeg mener nu han var bedste spiller i dag. Han kom ind med nogen helt fantastiske driblinger, hvor man bare kan undre sig over de ikke kunne bruge ham i Portugal. I sidste ende får vi dog sat 2-3 mand på ham når han trækker ind, og de afleveringer han for sendt bliver ikke udnyttet specielt godt

    Se 1 flere kommentarer

---

  • Hvad bør vi egentlig håbe på i morgen? Uafgjort, eller at FCM vinder snævert, og snubler senere i forløbet?
     
    • @Lafayette Da målscorer kan blive en faktorer, så tror jeg helst jeg vil have FCM til at vinde. Men jeg vil også være ganske tilfreds med en uafgjort, og en masse (overanstrengelses) skader til begge hold (som de kommer over efter 14 dages hvile).
      4 enige
     
    • Jensen
    • Jensen
      Betalende bruger
        15. maj 2024   

    • @Lafayette - Hvis jeg skal vælge, vinder FCM i morgen og taber til FCN på mandag.
      Og så må FCK også godt tabe til FCN i sidste runde. Det vil næsten være lige så meget værd som guldet.
      1 enig
     
    • @Lafayette
      Jeg skrev om i en anden tråd at jeg havde lavet en hurtig model der forsøgte at give et bud på mesterskabet (før FCK kampen).
      Jeg har fodret den med de kampe der blev spillet i weekenden, og nu resultatet fra her til aften - og så har jeg forsøgt med lidt hypotetiske resultater for i morgen:

      Random udfald af kampen i morgen:
      FCK: 41,90%
      FCM: 29,10%
      BIF: 25,82%
      (FCN: 3,18%)

      FCM sejr i morgen:
      FCM: 61,87%
      BIF: 25,49%
      FCK: 10,07%
      (FCN: 2,58%)

      Uafgjort i morgen:
      BIF: 35,08%
      FCK: 33,32%
      FCM: 26,60%
      (FCN: 5,00%)

      Jeg har slet ikke lyst til at taste en FCK sejr i modellen, så det må stå som uvist - vil dog godt skyde på at det sender dem over 65%.

      Personligt hælder jeg til uafgjort også. det åbner det hele på vid gab, og vil give os muligheden for at selv afgøre det (dog med urealistisk mange mål, skulle både vi og FCK vinde de sidste 2 kampe). Hvis ét af holdene vinder, kræver det at de smider point i de sidste 2 kampe. enten ved at tabe en af dem, eller spille uafgjort - og her er der nok størst chance for at FCM smider point mod FCN på kunstgræsset.
      3 enige · 2 god kommentar

  • GARFIELD
  • GARFIELD
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      15. maj 2024   

  • Kæmpe flot fight og dejligt at Jesper stillede med Bundgaard fra start

    Sikke en flot indsats af alle spillere, de spillede godt i dag.

    Stort tillykke vi er med i guldkampen igen.

    Lige en sidste ting, FANTASTISK at se kvistgaarden tilbage, du har været savnet :)
    3 enige · 1 god kommentar

  • Vigtigt for moralen og selvforståelsen med en sejr og et clean sheet efter at have lukket 6 mål ind i 2 kampe. Det er vel også først clean sheet i slutspillet?

    Det er ærgerligt, at vi har så svært ved, at komme foran med 2 og punktere kampene, men det vigtigste er de 3 point, som kom på en mandfolkeindsats.

    Pentz skifter ikke til fck. Han står ikke og slår på vores logo efter kampen, hvis han ikke mener det. Så kan det godt være, at han ryger til en større adresse, men jeg nægter at tro på, at han er en forræder.

    Osman er til gengæld vammel og ynkelig. Føj en ussel, lille mide.

    HVEM VAR DET, DER VANDT I DAG!?
    1 enig · 1 god kommentar

---

  • Mr.D
  • Mr.D   15. maj 2024   

  • Hopla! Vi lever!
    Nu bestemmer vi selv om vi skal i top 2
    3 enige · 1 god kommentar

  • Mr.D
  • Mr.D   15. maj 2024   

  • God taktisk justering af JS til 2. Halvleg.
    Vi tager konsekvensen af ikke at kunne blive ved som i 1.halvleg og stiller os lidt dybere.
    For en gangs skyld følte jeg en form for kontrol selvom vi ikke havde bolden så meget.
    2 enige · 2 god kommentar

  • Mr.D
  • Mr.D   15. maj 2024   

  • Voldsomt dejligt at se Kvistgaarden tilbage :-)
    3 enige

---

  • Mr.D
  • Mr.D   15. maj 2024   

  • Har sjældent set Vallys så agressiv mod bolden. Super stærk defensiv indsats! Gik forrest på vilje (og kvalitet).
    5 enige

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      15. maj 2024   

  • Helstøbt og konsekvent præstation!
    2 enige

  • Kuffe
  • Kuffe   15. maj 2024   

  • Fantastisk interview af Pents... Kæft en dejlig man
    3 enige · 1 god kommentar

---

  • Stefkis
  • Stefkis
    Betalende bruger
      15. maj 2024   

  • Vi var jo også 12 mand med duen talt med i 1 halveg.

    Suzuki lækker mål

    Divkovic bedste præstation længe

    Pentz du er og bliver en vild redningsmand i målet

    Kvistgaarden velkommen tilbage

    1 enig · 1 god kommentar
     
    • @Stefkis Hvis vi vinder mesterskabet, tror jeg, jeg køber en trøje med nummer 12 og "Duen" på ryggen :D
      1 enig · 1 god kommentar

  • Ibber
  • Ibber   15. maj 2024   

  • Tror egentlig forskellen på at vi er 11 spillere fra start i dag, normalt med Ohi er vi kun 10 spillere, han får nu det svært hvor Bundgaard og Kvistgaarden banker på startopstillingen.
    1 enig · 2 god kommentar
     
    • @Ibber hvorfor kan du ikke bare glæde dig over en sejr, i stedet for at skulle sparke til vores spillere?

      Hvor mange mål har Bundgaard selv bidraget med? Du kender vidst godt selv svaret.

      Flov dig.
      1 enig

    Se 4 flere kommentarer

  • Fuldstændig magisk og elektrisk aften på stadion. Jeg er kommet på stadion i 30 år og jeg har sjældent oplevet et SÅ tændt stadion som gav så meget energi til spillerne. Kongefedt at opleve. Svært at sove nu.
    1 enig · 1 god kommentar

---

  • Vainio74
  • Vainio74
    Betalende bruger
      16. maj 2024   

  • 3 point helt fantastisk, clean sheet endnu vigtigere, en god defensiv kamp all around, desværre formår vi at hold dampen oppe i anden halvleg offensivt, det var eneste minus i den kamp, MEN vi stopper det klart bedste hold i mesterskabsspillet, det er klasse

  • Vigtig sejr, for selvforståelsen, for guldchancen men næsten lige så vigtigt medalje chancen og chancen for europæiske kampe. Vigtigt vigtigt..............!

    Jeg synes JS havde lagt en god taktik som FCN tydeligvis havde store udfordringer med de blev tvunget til at lave om på deres opspil og vi lukkede stort set hele kampen rummet for Schelderup ned, de fik aldrig løst opgaven med at spille sig forbi vores første pres i 1 halvleg i anden forsøgte FCN mere at komme igennem i højre side tvunget af vores set up - godt arbejde af trænerteamet og en helstøbt holdpræstation og hold kæft hvor var det fedt at se alle spillerens fightervilje og kampgjest i nærkampene og knytnæven til det Hollywood-show de unge solbrændte knægte forsøgt at optræde med - Pentz ja hvad kan man efterhånden tilføje af superlativer - høj høj klasse på alle niveauer.!.
    FORZA BRØNDBY........!!
    1 enig · 1 god kommentar




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder