
Foto: Teis Markfoged ©
Medie: Stadig stor tro på Lindstrøm i Napoli
Jesper Lindstrøm bragede igennem på den store scene i hjerteklubben Brøndby IF, hvor han var med til at sikre klubben sit første mesterskab i 16 år. Offensivspilleren leverede ti mål og ti assist i sæsonen.
Efter mesterskabet blev han solgt til Eintracht Frankfurt, hvor udviklingen fortsatte og han endte med at være med til at vinde Europa League.
I sommer skiftede Lindstrøm så til de forsvarende italienske mestre fra Napoli, men her er det store gennembrud udeblevet. Det er blot blevet til 215 minutters spilletid for 23-årige Lindstrøm i Serie A, og det har fået flere til at spekulere i et skifte allerede i januars transfervindue.
Men det kommer ifølge bold.dk ikke til at ske. Mediet skriver, at der stadig er en stor tro på et Jesper Lindstrøm-gennembrud i Napoli og at han derfor ikke skal nogen steder i dette transfervindue.
Napoli har gang i en vanskelig sæson, hvor de kæmper for at holde trit med top fire. Rudi Garcia, som overtog styringen efter succestræneren Luciano Spalletti, blev fyret i efteråret og erstattet af Walter Mazzarri, som nu er på kontrakt sæsonen ud.
Deltag i diskussionen
BrianGideon 18. januar 2024
GARFIELD
Top kommentator
Top gode
Top enige
19. januar 2024
https://bold.dk/fodbold/nyheder/avis-napoli-overvejer-lindstroms-fremtid